Alt for mange bruger i deres karriere kræfter på at lave om på sig selv, og tvinge sig selv ind i kulturer de aldrig vil trives i. Min erfaring er, at hvis du leder længe nok, og tør prøve dig selv af, så er der jobs, der passer til lige netop dig. Men du skal ud og lede – og det kan tage et stykke tid.

LÆS OGSÅ: Keder du dig på jobbet? Sådan finder du passionen igen

De fleste af os ved jo godt, hvad vi er gode til, og hvad vi ikke er gode til. Det klassiske eksempel er, at vi får at vide, at vi skal være detaljeorienterede. Det er IKKE alle mennesker, som er det. Men så er man nok noget andet. Desværre er det sådan, at der i jobopslag typisk bliver efterspurgt de samme kompetencer. Hvornår har du sidst set et opslag, hvor der stod: ” Du må gerne være introvert, et rodehoved, men til gengæld kan du få lov til at arbejde uden alt for meget kontakt til andre”? Hvis du nu ser på det som om, at din arbejdsgiver skal sammensætte et team hver dag, så skal der jo være en, der har overblik, en detaljerytter, en kreativ (og ikke detaljeorienteret), en idémager og en afslutter. Den gruppesammensætning viser jeg ofte, når jeg taler med folk, der ikke føler, de passer ind. Der er en plads i teamet til dig, men du skal kunne fortælle, hvad du kan byde ind med. Min vej ind i et team startede allerede i 7 klasse… 

Kong Herodes talte HØJT

Jeg har gennem hele min folkeskoletid fået at vide, at jeg talte for højt og for meget. ”Thomas – kan du lige dæmpe dig” tror jeg er den sætning, en folkeskolelærer flest gange har sagt til mig. Jeg kæmpede igennem de første 7 år af min folkeskoletid med dette meget larmende organ, jeg åbenbart var udstyret med. Jeg prøvede at tale lavere. Jeg brugte meget energi på at undertrykke denne evne til at tale højt. Lige indtil den dag, hvor min musiklærer castede mig som Kong Herodes i det årlige krybbespil. Jeg fik for første gang ros, fordi jeg talte højt. Det viste sig nemlig, at jeg var den eneste, som kunne tale hele Skt. Peders kirke i Slagelse op, så selv de trætteste elever på de bagerste række kunne høre mig. Siden den dag begyndte jeg at eje min stemme. Jeg var stolt over den. Lærte i øvrigt også, i takt med at min stemme gik i overgang, liiiige at skrue ned for volumen ind i mellem. I dag er min stemme en stor og vigtig del af mit arbejde. Jeg kan tale et helt auditorium op uden mikrofon. Jeg har lært at tale højt og tyyyydeligt, så alle kan høre med, når jeg underviser og er moderator på større events. 

Forleden mødte jeg et medlem på ca. 35 år. Han skulle videre i sin karriere og havde fået et outplacement-forløb. Han spurgte mig, hvilken test han helst skulle tage, da han var så træt af hele tiden at blive bekræftet, i at han var sådan en, der bedst trives med projektarbejde. Han var drift-allergiker og ville så gerne vise en ny arbejdsgiver, at han ikke var bange for drift. Jeg spurgte ham, om han gerne ville arbejde med drift, detaljer, Excel-ark og koordinering. NEJ, for pokker sagde han, men jeg bliver jo nødt til at vise, at jeg kan. 

Ja, sagde jeg. Eller… Du kan også begynde at eje dine ret unikke egenskaber som en projektmedarbejder, der er fantastisk til at starte op, motivere og få ting sat i gang. MEN du bliver nødt til at finde ud af, hvilke arbejdspladser der arbejder på den måde. 

Han havde mistet et par jobs, fordi hans måde at arbejde på ikke passede til virksomhedens kultur. Han havde brugt de sidste ti år på at ændre sig. Da jeg sagde, at jeg syntes, han skulle vende det hele på hovedet og elske sine opstartskompetencer, blev han helt lettet. Men der ligger en opgave foran ham. Han skal undersøge, hvilke arbejdspladser der arbejder projektorienteret. Vi talte om diverse konsulentfirmaer. Hvor man jo netop går ud og ind af projekter og på forskellige arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: Sådan får du succes i en tidsbegrænset ansættelse

Jeg fortalte naturligvis min Kong Herodes-historie. Hvilket fik ham til at smile. Men jeg fortalte også om de mange, mange andre, der har svært ved at stå ved deres kernekompetencer. At turde forfølge det vi er bedst til, og motiveres mest af, og som tilmed falder os naturligt – DET skaber arbejdsglæde!