Interview med Milla Jovovich: Du behøver ikke være god til alt 

Sidste uge var ChriChri inviteret med til et flowevent i London af Toyota. Eventet, ’’The Night That Flows’’ handlede selvfølgelig om at vise den nye Toyota C-HR som en ny crossover inden for bilbranchen, men det handlede i den grad også om, at vise hvornår et flow opstår. Hvornår man som person gør det, man er bedst til, udnytter sine kompetencer og samtidig befinder sig godt, om det er i sit privatliv eller sin karriere.

For at vise aspektet i det, blev vi i grupper af 3 taget igennem 5 storbyer; Berlin, Milano, Paris, Barcelona og London. Her blev vi mødt af inspirerende og kendte personligheder, der hver har fundet deres flow i livet. De gør, hvad de er bedst til. Og her vil der nok være nogen der stiller spørgsmål til, hvordan man kan relatere sin karriere og sit liv til en Toyota C-HR. Men tankerne og hele idéen bag bilen, gør det muligt.

LÆS OGSÅ: Karriereksperten: “Forsøg ikke at passe til jobbet. Jobbet skal passe til dig!”

Hvordan finder vi ud af, hvad vi er gode til og kan vi være gode hele tiden?
Når en dør åbnes, tændes der et lys og ekstraordinære ting kan ske. Det handler om, at når døren endelig åbnes, skal man gå igennem den. Med andre ord, skal man se og ikke mindst gribe de chancer, vi får her i livet. I forlængelse med eventet var vi så heldige at få lov til at interviewe skuespiller og model Milla Jovovich, og bartender og tidligere ejer af den berømte londonbar, Artesian, Simone Caporale. Begge har været en integreret del af floweventet.

Milla Jovovich er model og kendt skuespiller fra Det Femte Element og filmserien Resident Evil, som lige nu er aktuel i biografen med deres 6. film, Resident Evil: The Final Chapter. I en alder af bare 11 år, startede hun med at være model. Hendes mor, som også er skuespiller, har været en stor inspirationskilde for hende, og det udviklede sig derfor senere til en fælles passion for skuespil. Men inden det tog rigtig fart, har Milla som ung brugt rigtig meget tid på at finde sit eget flow, og hvem hun egentlig var i den her verden, og gerne ville være. Tankerne tog hende til musik, design og videre derfra, og hun fastslår, at alt er sket i et naturligt flow.
Milla kan godt lide at lave forskellige ting, der udfordrer hende, og det er også en af grundene til, at hun valgte at være en del af Toyota-eventet. Og som hun nævner, vil vi alle gerne finde, det vi er gode til, og vi opnår det på hver vores måde.

Vi søger the perfect space, der hvor vi gør det bedst, og balancen er hårfin, for vi vil gerne have at folk, synes vi er sjove og charmerende på samme tid. Milla understreger også, at ens flow nogle gange er ON og andre gange OFF, men når det så er ON, opstår der et moment, hvor man gør det man er bedst til, og så er der intet bedre. For Milla gælder det fx, når hun er model for en kampagne og der skydes billeder. Vi har alle vores momenter, hvor vi gør det, vi er bedst til. Det giver os energi, mens vi bruger energi.

Simone Caporale kommer oprindelig fra Italien, men bor til daglig i London. Her har Simone og hans businesspartner Alex Kratena ind til fornylig ejet den berømte londonbar, Artesian, som 4 gange er blevet kåret som nr. 1 til World’s 50 Best Bar Awards. Hans passion er at lave drinks, hvorfor det er hans flow. Det er dét han er god til. Simone finder inspiration, når han rejser, og det kulturelle aspekt er vigtigt, når man skal kreere og udvikle nye smage.

Han bliver samtidig fascineret, når folk smager nye ting, de troede, de ikke kunne lide, og så finder ud af at de godt kan lide det. Kreativitet og innovation går hånd i hånd, uanset hvilke branche. Han kan som sagt godt lide at lave drinks, og har gjort det længe, men nu har han og businesspartneren Alex åbnet en ny dør og set et nyt lys. De er i gang med at åbne et nyt sted, P(our). Det er ikke en bar, men der vil selvfølgelig blive serveret drinks. Drinksene vil ikke blive lavet af bartendere, men i stedet for af folk fra forskellige områder. Det er folk som har kompetencer inden for hver deres felt, men som sammen skal skabe noget nyt og unikt. Som Simone nævner i interviewet, behøver vi ikke bartendere der har vodka og likør, men folk med gode idéer.

LÆS OGSÅ: 5 mantraer der gør dig gladere, mere selvsikker og mere afslappet

Hvordan kan man afspejle sit liv i en bil?
Både Milla og Simone har hver sin historie, og hver sit flow i livet. Men de har til fælles med Toyota C-HR, at når man gør det, man er bedst til, så bruger man både energi, men får også ny energi. Simone Caporale kom med eksemplet, at når man fx har lavet en forestilling, så har man ydet sit bedste og givet sin energi til publikum, men når folk klapper, får man energien tilbage. Det samme gælder for ham. De arbejder hårdt på at lave gode drinks, og når de som skal have drinksene udtaler, at det enten smager rigtig godt, eller det er det bedste de nogensinde har smagt, får man den energi man har lagt i det, tilbage. De har designet deres eget liv ved at gå ind af de døre der er åbnet op for dem, og de har bygget deres karriere op, ved at lade sig inspirere af dygtige og kompetente partnere, og sammen lavet de ting, de hver især er gode til. Det er et godt eksempel på, at vi som mennesker ikke skal være gode til alt, men i stedet gøre det, vi hver især er gode til. Rigtig mange dygtige og kompetente mennesker har været med under udviklingen af den nye Toyota C-HR, og faktisk er bilen designet af danskeren, Stephan Rasmussen. Det er da ret sejt.

Den nye Toyota C-HR er blevet lavet af folk med gode idéer. Der er tænkt ekstra meget på design, miljø og komfort. Toyota har fremstillet en bil, der kan gøre folk glade, og Simone Caporale tilføjer i interviewet, at det også er en integreret del af arbejdsprocessen hos bartenderne. De kombinerer drinks, som gør folk glade, og giver dem en surprise-oplevelse. Milla og Simone blev også hurtigt enige om, at egenskaberne den nye Toyota har, gør den unik. Havde den kun skillet sig ud på komforten, havde det ikke været nok. Det er hele oplevelsen. Og det samme gælder for deres karriere. Det er ikke nok, at drinksen kun er flot, og det er heller ikke nok at Milla er stylet godt.

Man ved, at man har fundet det rigtige, når man ikke ser det, man laver, som et job, men måden at leve på. Lad os gå ud og finde det vi er gode til, og sammen nå nye højder. 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet