Jeg har farve-koordineret ALLE mine apps

Thomas Kantsø

Thomas er chefkonsulent, karriereekspert og blogger hos djøf.

Læs Thomas’ blog HER!

Hvad gør man, hvis man arbejder på en anden måde end de fleste af sine kollegaer?

 – Svaret er enkelt, man forklarer igen og igen og igen, hvordan man skaber resultater. Man tager dybe indåndinger, smiler og siger, at sådan fungerer jeg bedst.

LÆS OGSÅ: Karriereksperten: “Forsøg ikke at passe til jobbet. Jobbet skal passe til dig!”

Hvilket S-tog kører til Hillerød?
Jeg er typen, der tegner en problemstilling i stedet for at sætte den op i spread-sheats i Excel.

Jeg er typen, der bruger 4 forskellige slags overstregnings-tuscher, når jeg læser en tekst, ellers er det hele jo bare gult…

Jeg er typen, der ikke kan huske et eneste af bogstaverne på S-togslinjerne, men jeg kan ALLE farverne. Så når nogen spørger, hvilket S-tog der kører til Hillerød, så svarer jeg stolt: ”Det lyseblå og det lilla!”

Sagsmapperne på mit skrivebord har alle hver sin farve. Ellers kan jeg ikke finde dem.

NU giver min iPhone mening
Min iPhone har været et rod i flere år. Jeg kunne aldrig finde mine apps. Indtil jeg en dag i et fly, som jo er det eneste tidspunkt, man er offline, fik den idé at farvekoordinere alle mine apps. Det er genialt. I hvert fald for mig. Nu kan jeg finde alle mine apps. Og jeg bruger min telefon mere optimalt.

Hvorfor skal vi alle arbejde på den samme måde?
Jeg syntes, mine farver giver mening. Men nogle gange griner mine kollegaer af mig. Heldigvis har jeg fundet ud af, at ved at møde folks kritiske spørgsmål med et smil, rykker man ved den forståelse, at vi alle skal arbejde på den samme måde.

For hold op hvor ville det være kedeligt, hvis vi alle arbejdede på den samme måde.

Det værste, jeg ved, er at udfylde et MUS-skema. Et skema lavet i Excel uden mulighed for at skrive, tegne og fortælle. Skemaet i sig selv spænder ben for det, jeg vil fortælle. Jeg har derfor næsten altid printet det ud, påført forskellige farver post-its og farvelagt kasserne. Ellers kan jeg ikke forstå, hvad jeg selv tænker.

Ved mine MUS-samtaler tidligere i min karriere var det et fast punkt, at jeg skulle blive bedre til at arbejde i Excel, at være mere tal-minded og knap så ”farverig” – i alt for mange år arbejdede jeg på noget, som jeg aldrig ville blive god til.

I dag er jeg ligeglad, for jeg skaber de samme resultater som de seje Excel-typer. Mine er bare mere farverige.

LÆS OGSÅ: Keder du dig på jobbet? Sådan finder du passionen igen

Det, der er smart for mig, er ikke smart for andre.
Er jeg mindre intelligent end de fleste. NEJ, det er jeg ikke, men det er den følelse, jeg får, når man griner af min måde at arbejde på. Jeg er ikke forvirret længere eller i tvivl. I dag står jeg ved min måde at arbejde på. Og jeg skal nok blive ved og ved og ved med at fortælle om farverne i min hjerne.

KH Kantsø

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være