Lad os lige være lidt ærlige her… Selv på en god dag, kan man komme til at snooze alarmen lidt for mange gange, fordi det bare ikke er lige nemt at komme ud af sengen om morgenen. Det er da ikke med den vildeste lyst, at man forlader den varme og bløde dyne. Er det bare os, eller kunne det være rart, hvis der var en hurtig kur, der hjalp os med at blive morgenmennesker, og gøre mandag morgen dét lettere?
LÆS OGSÅ: Her er hvad du bør spise for at kickstarte din morgen
Det vi kan hjælpe med, er tips, der kan give dig nogle gode morgenrutiner, der positivt vil påvirke resten af din dag. Ligesom meget andet, kræver det tilvænning, men vi lover, at du efter tre ugers tid, får til vane at udføre en morgenrutine, som du vil elske dig selv for!
Én af de største klager folk har, er at deres dag går for hurtigt. Hvilket er ret sjovt, for hvis man sidder og venter på en SMS, kan ventetiden føles som et år! Så sagen er egentlig den, at det ikke handler om hvor meget tid du har, men hvad du gør med den.
Hvis ikke du har en plan at gå efter om morgenen, kan man hurtigt komme til at bruge for meget tid på at tænke over, hvad man skal have at spise til morgen, eller hvad man skal have på eller hvad man skal huske at pakke i tasken. En solid rutine kan afskaffe de hektiske øjeblikke, og giver dig mulighed for at få dig igennem de daglige gøremål, på en mere rolig og afslappet måde.
Når du vågner op om morgenen, og ved hvad dit formål er, så får du automatisk mere overskud om morgenen og forhåbentlig også i løbet af dagen.
Læs med nedenunder og se hvor meget en god morgenrutine har af betydning, for resten af din dag:
Du bliver bedre til at sætte dig selv og dine behov først
Mange af os har det med at sætte andres behov, før vores egne. Selvom det er skønt og fantastisk at give, må vi ikke glemme at være gode vel os selv. Alle har brug for at få ladt batterierne op engang imellem og have lidt ’’mig-tid.’’
En måde at gøre det på, er ved at stå tidligere op, så du har bedre tid til at få en afslappet start på dagen. Her anbefales det, at man læser et kapitel i sin yndlingsbog, eller downloader en yoga app og benytter den i 10 minutter. Du kan også lave en kop kaffe eller the, og hvis du er heldig, nyde solnedgangen. Og så HUSK at sætte dig ned og nyde din morgenmad, i stedet for at rende rundt og småhapse af skålen.
Morgenøvelser har både fysiske og psykiske fordele
Det er ikke lige nemt for alle, at komme op og træne som noget af det første om morgenen. Men hvis det kan lade sig gøre, vil det helt klart være bedst. Så er det overstået, og så behøver du ikke at gå og tænke over det, i løbet af dagen.
Det er selvfølgelig mest optimalt at tage i fitness centret, men hvis ikke du er medlem, ville det også være helt fint bare at gå en tur, og få noget frisk luft i ansigtet. Du kan som sagt også lave yoga, løfte nogle vægte eller træne efter en træningsvideo på nettet, uden at du skal bevæge dig uden for din dør.
Din hjerne og krop vil blive stimuleret og klar til dagens gøremål
Du har sikkert hørt det, men det værste du kan gøre om morgenen, er at skippe morgenmaden! Der er så mange der ikke har tid til at spise morgenmad, hvilket ikke er sundt, da tanken selvfølgelig skal fyldes op 😉 Der findes så mange nemme alternativer til en sund og mættende morgenmad, så du kan få en god start på dagen.
Prøv eventuelt vores lækre opskrift: Bagt havregrød med lækker topping HER!
Vær et godt eksempel
Hvis du bor sammen med andre, så ved du sikkert allerede, at humøret smitter af på resten af huset. Lige så snart der er én, der er i dårligt humør, påvirker det resten og kan påvirke resten af dagen. Derfor… vær et godt eksempel og start dagen med en masse overskud og god energi, så det på den måde påvirker de andre til at starte deres dag, med et smil på læben.
Du vil blive mere udhvilet
Det lyder måske lidt skørt, at en ny morgenrutine kan påvirke dine sengevaner. Men hvis du har fulgt disse råd, vil du opleve, at du får en større trang til søvn. Det får du fordi du har været tidligere oppe og været en del mere produktiv hver morgen. Dette kan især mærkes hos dem, der førhen lå vågne om natten, for at ligge og bekymre sig om alt muligt.
Vi har nok alle været der… Der hvor man ikke har sovet særlig godt, og derfor har skulle kæmpe sig igennem dagen. Os der har været der, vil helt sikkert vide, at det både påvirker måden at arbejde på og evnen til at tænke. Så hvis du går i seng med en rolig fornemmelse om, at alt er klart til morgenen efter, og at du ingen bekymringer har, jamen så sover du helt automatisk bedre.
LÆS OGSÅ: Guide til bedre søvn & smukkere hud
Så hvad er vi kommet frem til?
Det lyder nok for simpelt, og for godt til at være sandt, men hvis du får dig en god morgenrutine, så vil du helt bestemt hjælpe dig selv med at få en god start på dagen, OG en fortsat god dag. Gør dig selv til en prioritering og start med noget ’’mig-tid.’’
Husk at sætte rutiner, som du ved du vil overholde og som ikke bare er en pligt for dig. Det skal være rutiner DU sætter pris på og rutiner som DU rent faktisk vil glæde dig til at udføre. Tag små skridt, og vi lover mere positivitet i dit liv… Det er bestemt fortjent! 🙂
Kilde: Thelist.com