Sådan vågner du i godt humør hver morgen

Good morning sunshine! Er du ikke altid den morgenfriske og morgenglade type? Så har vi et par råd gemt i ærmet til dig. Du kan nemlig sagtens vågne op i godt humør, ved blot at ændre et par ting i din daglige rutine. 

Planlæg en lækker morgenmad
I stedet for bare at snuppe en banan på vej ud af døren, så sørg for at planlægge en lækker og sund morgenmad, som du kan nyde sammen med en god kop kaffe. Hvis du ikke har så meget tid om morgenen, så er det super nemt at lave en chiagrød eller en smoothie dagen før.

>> Få opskriften på chiagrød med mango
>> Få opskriften på æggewrap med laks, hvidkål & pesto 

Sov på ryggen
Når du får en god nattesøvn vil din morgen automatisk også blive bedre. Et godt tip hertil er at sove på ryggen, da det er godt for din ryg og nakke.

Vælg dit outfit dagen før
Kender du det, at man ofte bruger alt for lang tid på at finde det tøj, som man skal have på? Det gør vi i hvert fald. Det er derfor en rigtig god idé at lægge tøjet frem dagen før, så skal du ikke stresse over det om morgenen. 

Sæt elektronik på pause
Selvom det er lettere sagt end gjort, så er det en god idé at sætte din telefon på lydløs og lægge den væk en time før, du går i seng. Dette gælder faktisk alt elektronik – sluk tv’et, iPaden og hvad du ellers skulle have liggende af forstyrrende elementer. På den måde har du lettere ved at falde til ro inden du skal sove.

Stå op samme tidspunkt hver dag
Ja, og dette gælder også i weekenderne. Det er godt for kroppen, at have en fast søvnrytme, så den ved hvornår det er tid til at gå i seng, og hvornår det er tid til at stå op. Så undgår du også søvnløse nætter, hvor kroppen ikke kan falde til ro. 

Ryd op i soveværelset
At vågne op til rod og kaos er aldrig rart. Sørg derfor for at der er ryddeligt og pænt i soveværelset. Sæt nogle fine blomster på dit natbord eller lidt stilleben – det er altid rart at vågne til noget smukt.

>> Få inspiration til hvordan du indretter dit soveværelse

Lad være med at stå op med det samme
Her mener vi ikke, at du skal snooze i tyve minutter – tværtimod. Når din alarm går af, så bliv liggende i sengen, og brug et par minutter på at strække dig og forbered dig mentalt på at stå op. En god øvelse er også at blive liggende i sengen, og tænker over hvad du er taknemlig for.

Ved at starte dagen i ro og mag, opnår du en indre ro resten af dagen.

 

Kilde: Purewow

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er