Brug starten af måneden på at gøre status, og hold så lidt ferie. Efter påske vil du have meget mere energi, og tingene vil lettere falde på plads for dig. Der er stor fokus på fremtidige mål. Du inspireres af at arbejde sammen med andre, men pas på med ikke at løbe i alle retninger, bare fordi der er en, der får en god ide.
Du og din partner er gode til at lægge planer sammen, men de kan være lidt for konservative. Find på noget, der inspirerer og bringer ny energi ind i jeres forhold. I kan tale om tingene, når der er noget, der går skævt, og det knytter jer tættere. Hvis du er single, kan du meget uventet møde en potentiel partner gennem venner. Tingene sker i det hele taget, når du mindst regner med det. Et venskab kan udvikle sig romantisk.
Din bedste veninde er: Jomfruen
Din bedste flirt er: Tvillingen og Skytte
Illustration af: Simone Axfort Thorup Eriksen