Der er mange måder, man kan slappe af på. Boblebad, mørk chokolade og netflix-maraton er en af mulighederne. Men let’s face it. Der er altså bare noget hyggeligt og afslappet over et glas vin i hånden, imens musikken spiller i baggrunden og veninderne er samlet omkring en.
At du nyder en drink i ny og næ, gør ikke den helt store forskel. Omvendt hvis du lider af søvnproblemer, halsbrand eller et for højt blodtryk, så skal du lige genoverveje den sene aftendrink, da de kan være medvirkende til dine symptomer.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer du bedst igennem tømmermændene
Er du i stedet en af dem, som man altid kan finde i nattens gader torsdag, fredag og lørdag, så giver vi dig her 9 ting, som alkohol gør ved din krop.
1. Det ændrer dit humør
Alkohol kan lette social angst, hvilket også kan forklare hvorfor så mange af os har tilbøjelighed til at have flere cocktails klar til diverse sociale sammenkomster herunder bryllupper og fødselsdagsfester. Ulempen er, at alkohol her får en deprimerende effekt, og du vil enten kunne bemærke det negative humør, eller begynde at drikke flere nætter i streg, uden at tage en pause.
2. Det dehydrerer dig
Det er nemt at glemme, at selv den lækreste og friske Martini rent faktisk ikke gør noget godt i forhold til at holde dig ordentlig hydreret. Alkohol dehydrerer din krop, og er en af grundene til at tæmmermænd kan være så smertefuldt. Alkohol får din krop til at tabe væske, og hæver din kernetemperatur som mærkes ved hovedpine, svimmelhed og pludselig træthed.
3. Det gør dig ældre
Bortset fra en masse ubehagelige bivirkninger kan dehydrering få dig til at blive ældre. Det sker, når de væsker kroppen har brug for, ikke er tilgængelige i kroppen. En sund hud opretholdes ved en sund serumbalance, som alkohol påvirker.
4. Det ødelægger din tarm
Har du nogensiden følt dig ubehageligt oppustet efter en nat med druk? Alkohol kan gøre mere end kun at gøre din bukser lidt ekstra stramme. Alkohol hæver dine niveauer af C-reaktivt protein. Et inflammatorisk protein, som kan medføre kronisk inflammation. Mange har svært ved at indse, at alkohol ødelægger dit tarmsystem.
5. Det ødelægger din søvn
Har du prøvet, at du efter et par glas vin, føler dig svag og træt? Man skulle tro, at det er alkoholen der fremmer søvnen, men det er ikke tilfældet. Alkohol, især hvis du har to eller flere forskellige drinks, påvirker din søvn negativt. Det medfører, at du føler dig ekstra træt om morgenen efter at have drukket.
LÆS OGSÅ: Sådan indretter du dig til en sundere livsstil
6. Det øger risikoen for sygdom
Flere tror, at et enkelt glas vin kan mindske risikoen for hjertekarsygdomme, men drikker man mere end to glas om dagen, øger man risikoen for et forhøjet blodtryk, unormale hjerterytmer herunder slagtilfælde. Alkohol udgør også risikoen for kræft, og jo mere du drikker, desto højere er risikoen. Kvinder der drikker alkohol, øger risikoen for brystkræft.
7. Det ændre din hjerne
Alkohol går direkte ind og påvirker din hjerne, som forårsager bivirkninger som nedsat og sløret tale, begrænset hukommelse og blackouts. Og lad os ikke glemme de uundgåelige og altid pinlige beskeder, man får skrevet i en alt for beruset tilstand. I værste tilfælde kan symptomerne gå ind og påvirke dit psykologisk, selvom du ikke drikker, fordi det ændrer din hjernes føring.
8. Det ødelægger dine mål for vægttab
Er du aktiv med fitness og løb, men ingen resultater ser, kan det sagtens skyldes alkoholen. Uanset hvilken form for alkohol, det drejer sig om, indeholder det rigtig mange kalorier. En øl indeholder flere kalorier end en vodka med sodavand, men alle kalorierne fra alkoholen er tomme, og har ringe eller ingen næringsværdi. Det betyder også, at man først forbrænder kalorierne fra alkoholen inden man forbrænder sit fedt.
9. Det kan føre til et misbrug
Fordi alkohol er lovligt, glemmer man ofte, at det for nogle hurtigt kan blive vanedannende. Tolerancen kan udvikle sig ganske hurtigt, og at have en høj tolerance er ikke et tegn på maskulinitet eller styrke. Det er et tegn på, at kroppen fysisk kan tilpasse tilstedeværelsen af alkohol, og en af dem er misbrug.
Tænk på din egen sundhed først
Det kan virke skræmmende, at alkohol kan påvirke din krop så meget. Dermed ikke sagt, at du ikke må drikke alkohol, men det er vigtigt, at være opmærksom på sine vaner. Det kan derfor være en god idé, at du næste gang udskifter hver anden drinks med et glas vand. Tænk på din egen sundhed først, og så slipper du også for alle de pinlige beskeder, man ellers nemt kan skrive i løbet af sådan en aften.
Kilde: thelist.com