Kunsten at sige nej: De 7 trin

Facts


Kunsten at sige nej af 
Sebastian Nybo 

Køb bogen her – 

Undersøgelser viser, at hvis man er dårlig til at sige nej, kan det få store indvirkninger på ens liv, ikke kun psykisk, men også fysisk. Det er farligt at tage ja-hatten på hele tiden, men samtidig er det også svært at bryde vanen.

Men hvad er det der gør til, at det er så svært at sige nej? Forfatter, Sebastian Nybo, er aktuel med bogen ”Kunsten at sige NEJ”. Han mener, at det er et alvorligt problem, og giver os derfor nogle redskaber til, hvad vi skal være opmærksomme på, og hvordan vi kan blive bedre til at sige nej.   

1. Mærk dine egne behov.
Mange har været SÅ vant til at tilsidesætte deres egne ønsker og behov, at de har svært ved at fornemme, hvad det egentlig er, de vil og ikke vil. Start derfor med at fokusere på det, der er vigtigt for dig; det, der giver mening for dig; det, der gør dig godt. Formen, hvordan det føles. Læg også mærke til de situationer, hvor du bliver presset til noget, du egentlig ikke har lyst til, eller når du bliver irriteret på dig selv over alt det, du ikke når. Det er først, når vi bliver bevidste om vores mønstre, at vi kan ændre dem. Vær skærpet opmærksom på de automatiske ”overbevisninger” som: ”Jeg bør jo…” eller ”Jeg kunne da godt lige…”. 

LÆS OGSÅ: 24 sikre veje til mere glæde i din hverdag

2. Hvornår har du typisk svært ved at sig NEJ? 
Du oplever sikkert situationer, hvor du gang på gang kommer i det samme dilemma. Du vil gerne sige NEJ, men tør ikke. Er det, når du er ude at spise og får en kold suppe, eller er det, når din leder kommer og beder dig om at lave endnu en opgave, eller er det, når du atter skal bruge en hel dag på en familiekomsammen? 

3. Find modet til at sige NEJ. 
Når vi ikke siger NEJ til det, vi ikke vil, respekterer vi ikke os selv. Vi undergraver vores selvværd, og samtidig fortæller vi omverdenen, at vi ikke har grænser. Andre kan ikke gætte vores grænser, vi skal selv sætte dem. Klart, tydeligt og kærligt. Husk, at når andre må sige nej, så må du også. 

4. Træn dig på forhånd. 
”Det er så svært at sige NEJ i situationen,” er der mange, der siger. Derfor er det en god ide at øve sig i at sige NEJ. Tænk på de situationer, hvor du gerne vil kunne sige NEJ. Hvordan kan du tage ansavr for dine egne følelser og behov og samtidig få sagt NEJ på en respektfuld måde over for den eller dem, du siger NEJ til? Det handler bare om at være ærlig. Vi bliver ofte kede af det eller aggressive, hvis vi ikke føler, at vi har ret til at sige NEJ. Mange ender med at komme med dårlige undskyldninger og hvide løgne, for at det ikke skal gøre ondt på den anden. Eller også hæver man stemmen og banker i bordet i vrede, for NU er det bare NOK. Det resolutte NEJ. Husk, at der ikke er noget galt i at være undskyldende eller banke i bordet, hvis du selv er tilfreds med din opførsel. Men hvis du bagefter ærger dig, så har du brug for at ændre din måde at sætte grænser på. 

LÆS OGS: Christiane: Simone Thorup Eriksen har gjort det igen!

5. Hvordan siger du NEJ uden at klandre dig selv bagefter? 
Find ud af, hvilken type NEJ, du skal bruge i situationen for at opnå det optimale resultat. Er det det kærlige, det kompetente, det resolutte eller det forunderlige NEJ, der vil virke bedst? Husk, at ærlighed altid skal forvaltes med kærlighed. 

6. Stå fast – også når du mærker modstand. 
Når du mærker en ubehagelig følelse af, at den anden bliver ked af det eller vred, så anerkend det. Det ændrer ikke dit NEJ, men du anerkender, at den anden har ret til sine følelser/sin oplevelse. 

7. En ommer. 
Husk, at fik du sagt JA, men mente NEJ, så kan du altid vende tilbage og ændre. Du kan for eksempel sige: ”Det, vi talte om i går, har jeg brug for at vende tilbage til. Jeg har tænkt over det og kan mærke, at det ikke er rigtigt for mig.” Når nogen spørger dig om noget, og du har brug for at mærke efter, så brug en sætning, der ”køber dig tid”, som f.eks.: ”Jeg skal lige tjekke min kalender, og så vender jeg tilbage til dig.” Hvis du ikke er vant til at sætte grænser, så skal du ofte bruge lidt længere tid på at mærke efter. Sæt dit svar på ”afvent”, så du i fred og ro kan mærke grundigt efter, hvad du kan og vil.. og hvad du skal sige NEJ til. 

Kan indeholde affiliate

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet