Ny grøn kampagne: Undgå at dit tøj ender i skraldespanden

90 % af vores tøj bliver smidt ud, længe før det behøver. Fejlkøb og vores gammeldags tilgang til tøjvask bærer en stor del af skylden. Derfor sætter elektronikmærket AEG sammen med designhuset WHYRED fokus på, hvordan vores lækre tøj får det liv, det fortjener.

LÆS OGSÅ: Guide: 10 Nemme vasketips til at undgå tøjspild

I dag bliver 90 %  af vores tøj smidt ud før tid. Som det er i dag, lever vores tøj et kort liv, til trods for, at stadig flere modehuse sætter fokus på bæredygtighed og kvalitet. 70 %  af det store tøjspild skyldes falmede farver, at tøjet er gået ud af form, er krympet eller har mistet sin elasticitet. Nogle af de mest udbredte fejl er overvask, forvirring omkring temperaturer og overforbrug af vaskemiddel.
I en ny kampagne, ‘Care Label Project’, sætter modeindustrien og AEG fokus på tøjets levetid, og hvordan vi forlænger den. Blandt andet kan man finde de to anerkendte danske designere, Stine Ladefoged og O Waste, som bidrager til projektet.

”Vi er meget ambitiøse og har mere end 15 designere og modeskabere fra hele Europa samlet i Care Label-kampagnen. Vi vil bygge bro mellem modeskabere, den nye teknologi inden for vask, forbrugere og vores fælles miljø. Vi lærer at vaske af vores mor, eller vi er selvlærte. Det betyder, at vores kundskaber ikke er up to date. For tyve år siden kunne vaskemaskiner ikke håndvaske eller dampe tøj. Det kan de i dag,”  fortæller Tommy Vesterager, AEG Danmark. 

Der er god grund til at tjekke op på dine vaskevaner. En ud af tre undlader at købe tøj med mærket ’Dry Clean Only’, fordi de frygter, at tøjet ender i skabet og aldrig kommer til rens. Men de nye moderne vaskemaskiner har funktioner som dampprogrammer og kan vaske uld, silke og kashmir, så du slipper for at sende tøjet til rens. En analyse foretaget af YouGov for AEG viser, at to tredjedele (67 %) kun bruger 1-3 programmer på deres vaskemaskine. Og det er en skam, for moderne vaskemaskiner har meget mere at byde på og kan være med til, at ’smid væk’-kulturen ændres, og vores lækre modetøj bliver brugt mere og får en længere levetid.

LÆS OGSÅ: Skån miljøet og undgå tøjspild

Som led i Care Label-kampagnen lod WHYRED sin forårskollektion vaske få timer før showet under modeugen i Stockholm. Formålet var at vise, at man vitterligt kan vaske og tørre alt i de nye maskiner, i en standard, der er et modeshow værdigt. 

Sammen med førende modeeksperter har AEG udarbejdet en moderne guide til tøjvask. Du kan se mere her.

Kilde: AEG

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet