I efteråret sidste år kastede Mille Dinesen sig ikke blot ud i en dans med hele Danmark, da hun medvirkede i Vild med Dans, hun kaster sig også ud i en helt ny branche. I slutningen af september kunne Mille nemlig skrive forfatter på CV’et, idet hun udkom med sin første bog med titlen ”Min egen vej”.
LÆS OGSÅ: Women in Business: Andrea Elisabeth Rudolph
I bogen fortæller Mille om sin søgen efter et liv og en krop i balance. Denne søgen startede for 15 år siden, da Mille blev stillet ansigt til ansigt med sit livs største chok: diagnosen sklerose.
Symptomerne var små, men alligevel blev Mille tilbudt medicin – et tilbud, som hun takkede nej til. Lysten til at fylde sig med medicin var ikke eksisterende, og i stedet valgte Mille at gå sin egen vej og at tage ansvar for sin egen sundhed.
Dette resulterede i en lang afprøvningsperiode med diverse alternative behandlinger og sundhedeksperimenter. Eksperimenterne og livsstilsændringen bar frugt, og i dag er Mille symptomfri og mærker intet til diagnosen.
I Milles kommende bog skildrer hun således forsøget på at bygge bro mellem alternative og konventionelle måder at anse sundhed og sygdom på. Mille mener selv, “at bogen skal bruges som inspiration, hvis man søger efter et sundt liv i balance”.
A walk down memory lane
Selv om Mille den dag i dag er helt symptomfri, har det alligevel været hårdt at ribbe op i de gamle minder: “Jeg har skullet gennemgå mine journaler, snakke med Skleroseklinikken på Rigshospitalet og trevle det hele op igen. Det har været lidt hårdt. Også fordi denne her diagnose ikke bare er en, man nogensinde bliver frikendt for. De har diagnosticeret mig med den på et meget smalt og tyndt grundlag, men det har de dog. Og ingen kan sige, hvordan det vil komme til at gå. Men nu sidder jeg her 15 år efter og kan sige, at der er gået 15 år, hvor der ikke er sket noget. Så vil det nok også statistisk set komme til at gå sådan de næste 15 år“.
Mille Dinesen en stærk kvinde, de mange prøvelser til trods, og hendes måde at tage ansvar for eget liv bør være en inspiration for os alle. Se for jer selv på de følgende sider, hvor billederne er en skarp understregning af, at Mille Dinesen i den grad stråler og i dag står smukkere end nogensinde før.
Min egen vej – et uddrag
Da jeg først havde besluttet mig for, at jeg ville begynde at tage ansvar for mit eget liv, satte jeg alt ind i jagten på at bringe min krop i balance. Jeg gik til foredrag, læste bøger om sundhed og opsøgte specialister for at blive klogere på, hvad min krop havde brug for. Der var nærmest ikke de diæter,træningsformer, kosttilskud og behandlinger, som jeg ikke prøvede af i forsøget på at rette op på ubalancen i min krop.
Jeg lå med nåle i hele kroppen til akupunktur. Jeg tog til en hypnotisør på Langeland, som bragte mig tilbage til barndommen. Jeg fik fjernet mine amalgamfyldninger i tænderne, jeg fik sprøjtet C-vitamin ind i kroppen via et drop, og jeg var hos kinesiologer, som gav mig en lang liste af urter og kosttilskud. Jeg var i Indien på ayurvediske kure. Jeg fik lavet tarmskylninger. Jeg kastede mig ud i intense træningsforløb med strikse kostplaner. Jeg var hos homøopater og healere og bryggede hvidløgssaft, som stank i hele hytten. Jeg prøvede med andre ord stort set alt, jeg kunne komme i nærheden af.
De mange behandlinger kostede kassen, så efter kort tid gik det op for mig, at jeg ikke kunne opretholde min nye livsstil, hvis jeg ikke fandt en måde at skaffe flere penge på. Jeg var på SU, mens jeg gik på Skuespillerskolen, og havde ikke tid til at tage job ved siden af på grund af de lange dage på skolen, så min indkomst var begrænset, og jeg var tvunget til at tænke alternativt. Jeg valgte at skifte sygesikringsgruppe, så jeg kunne få nogle af behandlingerne gratis, for eksempel psykolog og akupunktur. Det betød til gengæld, at jeg måtte betale for at gå til lægen, men det kunne bedre svare sig i det store regnskab. Jeg begyndte at søge legater, som kunne støtte mine behandlinger. Det var ikke alle ansøgningerne, der gav bonus, men det lykkedes at få nogle legater i hus, som sikrede, at jeg lige kunne få det til at løbe rundt. Jeg begyndte at skære ned på mine udgifter, og for mig var det ikke svært at give afkald på, for det var jo mit eget valg. Jeg var fast besluttet på at blive ved med at investere i at bringe min krop i balance. I dag vælger jeg stadig at bo i en lille lejlighed med en forholdsvis billig husleje. Jeg har ingen store biler, intet sommerhus og er ikke bundet økonomisk på hænder og fødder. Til gengæld har jeg råd til at opretholde en livsstil, som er med til at gøre mig glad og sund.
Der kan være mange grunde til, at vi kommer ud af balance: vores alder, familie- eller arbejdspres, ensomhed, hvis man lige har født, er stoppet med at ryge, er i sorg, har stress osv. Tabet af din balance kan altså have mange årsager, men det gode er, at du selv kan gøre noget ved det, hvis du er med på at tage fat om roden på problemet og ikke bare symptombehandle.
Jeg startede med at se på min fysiske krop. Gjorde alt hvad jeg kunne for at udrense, optimere og styrke min krop. Jeg var jo ikke i tvivl om, at den ikke var i balance, og for mig at se var det noget fysisk, der skulle rettes op på. Men dét alene gjorde mig jo ikke lykkeligere. Jeg blev mere og mere klar over, at jeg helt havde ignoreret min mentale tilstand. ”Førstesalen” var overfyldt, og her skulle der også muges ud. Det gik for alvor op for mig, at krop og sind er uadskillelige, og at man ikke kan nøjes med at give den ene del opmærksomhed.
I de første mange år af min jagt på balance brugte jeg stort set al min tid og alle mine penge på at få styr på min fysiske krop – mit sind kom i anden række. Jeg fik overbevist mig selv om, at jeg skulle spare mig selv, jeg skulle gå tidligt i seng, ikke drikke alkohol, ikke spise usundt osv. osv. Jeg var bange for at få et nyt attak og tænkte, at jeg passede bedst på mig selv ved at afholde mig fra at gøre en masse ting, som i sidste ende gav mig livsglæde, selv om de måske ikke var decideret helse-agtige. Jeg levede, hvad jeg på det tidspunkt troede var et sundt liv. Men det var mest af alt et meget kontrolleret liv, der ikke overlod plads til spontanitet. Det var baseret på frygt og var egentlig meget ensomt. Og det gik op for mig, at det blev jeg jo ikke lykkeligere af, og dermed heller ikke sundere af. For mig er en del af at være sund også at have gode relationer til venner og familie. Jeg tror på, at gode relationer er med til at gøre os både sundere og gladere.
I min higen efter at være sund og skabe balance glemte jeg først sammenhængen mellem det fysiske og mentale og dernæst – vigtigst af alt – mine relationer, mine venskaber. Den frygt, som sammen med diagnosen var marcheret ind i mit liv, havde taget overhånd og styrede nu det hele. Hvordan valgte jeg at deale med det? Ved at prøve at få kontrol over det. Den damptromle-knofedtsenergi, som jeg har haft, siden jeg var en lille pige, er en god egenskab, når man vil opnå noget. Jeg havde altid trukket på den – da jeg søgte ind på Skuespillerskolen, i mit arbejde som skuespiller, når jeg skulle knække en rolle, og i det hele taget når der var noget, jeg gerne ville. Jeg lå ikke på den lade side og har altid nået mine mål netop på grund af denne energi. Denne gang blev det bare for meget. Det virkede ”for godt”. Jeg røg ud ad en tangent og blev fanatisk. Der skulle gå en del år, før jeg fik øjnene op for vigtigheden af at være sammen med min familie og mine venner. I relationerne med dem kommer det gode liv, som for mig bliver det sunde liv.
Det, som mange anser for at være sunde liv, er det ikke nødvendigvis. Eller måske er det sundt, men er det også godt? Er et liv godt, hvis man hele tiden giver afkald på at nyde andres selskab, fordi man skal træne, eller kun må spise en bestemt slags mad? Er et liv godt, hvis man hverken kan nyde et godt glas vin, et saftigt stykke kød, et stykke chokolade eller en god kop kaffe? Jeg kan jo ikke svare for alle, men for mig var det ikke et godt liv at være slave af sundhed og blive fanatisk. Efter at have brugt mig selv som forsøgskanin i nogle år fandt jeg frem til ’noget’. Noget, der virkede. Jeg brugte nogle år på at undersøge det til bunds og forfine det. Og i dag er jeg slet ikke i tvivl om, at det er det, som holder mig i balance. Når jeg holder fast i min body-sds, mine gode kostvaner, mine kosttilskud, mine psykologsamtaler og min meditation, så har jeg det ganske enkelt godt.
Læs hele historien, og få et indblik i Milles syn på sundhed i bogen ”Min egen vej”. Bogen kan købes her.
Kan indeholde affiliate links.
