Drømmejobbet: Sådan finder du din passion!

Det kan være svært at finde ud af hvad man virkelig drømmer om at arbejde med! Ud over de tusindvis af muligheder, er der også nogle jobs som er sværere at få, nogle som er vanskelige at leve for og nogle som er hårde for krop, sjæl eller familielivet… Man er derfor nødt til at kigge indad og finde sin sande passion, for så snart man laver noget som gør en glad, så er alle de andre ting pludselig ikke så vigtige mere! 🙂

LÆS OGSÅ: Christiane: Derfor lavede jeg ChriChri

Vi har derfor lavet en guide til dig, som leder efter din passion, men har svært ved at finde den… Det er nemlig ikke altid lige nemt og derfor er det godt at gøre disse 6 ting.

1. Husk på hvad du elskede som barn

For det meste kan vi finde vores sande passion, ved at se tilbage på vores barndom. Hvad elskede du virkelig at lave som barn? Skrive? Lave eksperimenter? Passe på folk? Tænk på hvad der gjorde dig allermest glad, inden du begyndte at bekymre dig om karriere, penge og samfundspres…

2. Glem alt om penge

Hvis penge ikke var et problem, hvad ville du så lave? Ville du rejse? Ville du bruge alt din tid sammen med din familie? Ville du starte en hjælpeorganisation for udsatte kvinder? Eller måske bare sidde på din flade og se fjernsyn dagen lang? Selvfølgelig kan man ikke ignorere pengene fuldstændig, for man er jo nødt til at kunne betale huslejen, men hvis du udelukkende fokusere på pengene, så ender du formentlig ikke med at lave det du elsker allermest.  

3. Spørg dine venner og familie

Nogle gange er du ikke den bedste til at vurdere hvad der virkelig gør dig glad, så hvorfor ikke bruge dine nærmeste omkring dig? Spørg dem hvad de har set gøre dig gladest og hvad du har gjort med størst entusiasme. Måske du bliver overrasket 😉  

4. Se på uddannelser og kursuser

Prøv at søg på forskellige uddannelser og kursuser og se hvad der virkelig fanger din interesse. Hvad ville du læse, hvis du kunne starte helt forfra? Hvilke fag tror du at du kunne undervise i? Hvilke fag er du rædselsslagen for? Og hvilke fag falder du i søvn, bare ved tanken om dem? Ved at vurdere dette, kan det føre dig i den rigtige retning af hvad du i virkeligheden brænder for.

5. Find din professionelle rollemodel

Af alle de mennesker du kender – fra din mor til din tandlæge til Oprah… Hvis karriere finder du så allermest interessant? Hvem ville du gøre være som rent professionelt? Hvis det er muligt, så spørg personen hvordan han/hun fandt frem til sin karriere og hvis det ikke er muligt, så læs alt hvad du kan om personens karrierevej.

6. Tænk på hvad du nyder at lave, som du også er god til

Nå du har gjort alle de ovenstående ting, så lav en liste over de ting som du er god til og som du virkelig synes er sjovt, og skriv den så ned. Begræns den så til 3-4 ting som du virkelig brænder for og brug den som udgangspunkt i dine karriereovervejelser. Så er det lige meget om det du er bedst til er at passe dyr eller at lave landets bedste æblekage, nu har du fundet noget du er god til og noget du brænder for, og det er første skridt på vejen! 🙂

LÆS OGSÅ: Cathrine Østerberg har gjort sin passion for is til sin levevej

Har du fundet ud af hvad du virkelig brænder for? 🙂 Hvis du har, så er det tid til at finde ud af hvordan du nu kan få lavet din sande passion om til en reel karriere. Dertil har vi lavet endnu en guide, som kan hjælpe dig på vej! Prøv med disse 4 ting.

1. Tal med en karrierevejleder

En karrierevejleder lever af at guide folk til hvilken karriere de bør vælge. De har de rette redskaber samt indsigten til at hjælpe dig med at finde ud af hvad du virkelig brænder for og hvad du samtidig er god til og kan så hjælpe dig til at finde din rette karrierevej, så udnyt det da! 😉

2. Brug dit netværk

Vi lever i sandhed i en digitaliseret verden, så hvorfor ikke bruge dit enorme sociale netværk? Gå amok på LinkedIn, Facebook og Twitter og tag kontakt til de mennesker som arbejder inden for de områder du brænder for. Derudover kan du læse forskellige blogs, forummer og artikler (som dem vi har lige her ;-)), som kan hjælpe dig med at finde ud af hvad du virkelig brænder for.

3. Spar op

Så snart du har fundet ud af hvad du virkelig drømmer om at arbejde med, så begynd at spare op! Jo flere penge du har i banken, jo mindre behøver penge at spille en rolle i dit karrierevalg og desto mindre skræmmende vil det være for dig hvis du pludselig er nødt til at sige dit job op, inden du har fundet et alternativ.

LÆS OGSÅ: Nilüfer Sahin: God kommunikation kan være afgørende for dine mål

4. Spring ud i det

Men helt ærligt, så er det ikke til at vide, hvad man virkelig elsker at lave, før man er sprunget ud i det, så på med badevinger og dykkerbriller og så er det ellers bare om at svømme ud hvor du ikke kan bunde 😉 Held og lykke med det!

Kilde: Themuse.com

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være