Kisser Paludan: Frygt opløses af kærlighed

Facts

‘Mod – til at være dig’

Af Kisser Paludan

– Køb bogen her –

Kisser Paludan er forfatteren bag bogen ‘Mod – til at være dig’ som udkom i denne måned. ‘Mod – til at være dig’ er en konkret og værktøjsorienteret træningsguide til, hvordan du finder modet til at være lige præcis, den du er, og til at leve efter dit hjerte. Bogen viser dig kort sagt vejen tilbage til dig selv. Vi har været så heldige at få lov til at bringe et uddrag fra Kissers nye bog – læs med herunder, og hør også, hvad Kissers egne tanker er med ‘Mod – til at være dig’. 

LÆS OGSÅ: Elsk dig selv: Sådan får du et bedre selvværd

Jeg har skrevet ‘Mod – til at være dig’, fordi jeg kan se, at det kræver mod for de fleste mennesker virkelig at gå ud i verden og være helt autentisk. Nogle vil måske tænke; “Jeg er da mig selv”, men hvis jeg så spørger, om du altid er dig selv, uden roller eller masker, om du altid er dig selv tro ved fx. at melde ærligt ud hvad du tænker og føler, hvad du har brug for, og hvad du fx. ikke bryder dig om, så siger de fleste “Nårhhh nej – så forstår jeg”.

Når vi er i verden på en måde, hvor vi ikke er os selv tro, så bliver vi ulykkelige, stressede, angste – eller i bedste fald – så lever vi mellemfornøjede leverpostejsliv. Så ‘Mod – til at være dig’ en en 8 ugers guide til at lære at stå stærkt i dig selv. Det er guide med øvelser, refleksioner mv. der hjælper dig til at opdage, hvem du er i din essens, og hvordan du bliver i stand til at finde egen-kærlighed, indre ro og styrke, så du bliver din egen bedste ven og kan gå igennem livet med den uendeligt store styrke, der ligger i dette. Bogen henvender sig til alle mennesker fordi jeg ikke kender et eneste menneske, der ikke kan bruge at lære at stå stærkere i sig selv. Stort set alle mennesker har brug for at blive mere selv-kærlige og psykisk robuste og det giver ‘Mod – til at være dig’ konkrete anvisninger på.

Mit store ønske er at hjælpe mennesker til at se og mærke deres eget værd og give dem modet til at leve i fuld troskab med dem selv. Jeg ønsker at læseren får modet til virkelig at være sig selv tro igennem livet, til at være autentisk og til at stå i sin egen integritet. Jeg ved, at når vi lever i det mod og den egen-kælighed, så opstår stor indre ro, styrke, lethed og glæde. Det ønsker jeg inderligt at give videre til andre. 

__________________

Slip din frygt

Hvis du ønsker at leve det smukke liv, du virkelig har fortjent, er det nødvendigt, at du gør dig fri af det, der hæmmer dig. Jeg kender ingen mennesker, der ikke har følelser og tanker, skyld, skam eller frygt, som hæmmer dem. Masser af mennesker har ikke det mod, det kræver at kigge på, hvad de bærer med sig. De gemmer det væk og håber, at det ikke bider dem i haserne. Men jeg lover dig, at det gør det, uanset om vi ser det eller ej. Jeg har siddet med mange klienter og kursister og set, hvor stort mod det kræver at opløse gamle historier. Hvor stort mod, der skal til for at se virkeligheden klart. Den amerikanske psykiater og forfatter Irvin D. Yalom har skrevet en fantastisk bog, der hedder Kærlighedens bøddel. Den handler netop om, hvordan terapien kan fungere som en kærlighedens bøddel. Det er der, hvor historier som: »Jeg havde en god barndom, og mine forældre var gode forældre« erstattes af et mere nuanceret og realistisk billede.

Terapien kan være et sted, hvor vi bliver sandfærdige over for virkeligheden, som den er, og måske opdager vi, at det, vi troede var kærligt, ikke holder. Historier som »det er klart, at min mor råbte så meget ad mig, når jeg var så stædig og umulig« opløses. Børn konkluderer sjældent, at der er noget galt med deres forældre. I stedet tager vi ubevidst alt muligt på os for at opretholde et indre billede af, at mor og far er o.k. Som børn har vi brug for at tro på, at de er »rigtige«, så vi har nogle fornuftige voksne, der kan passe på os. Men mange voksne er blot børn med uforløste sår fra deres egen barndom, børn, der er blevet store og selv får børn. Jeg så for nylig serien The Sopranos om en gangsterfamilie i USA. Familiens overhoved går i terapi, og da psykologen foreslår, at han ser på sin mors svigt, flyver han op af stolen og tager kvælertag på hende. Der er ikke sket noget, der er så voldsomt i min praksis, men jeg har mærket den store modstand og set frygten for at se virkeligheden, som den er.

Så vi må finde modet frem til at gå på opdagelse uden at vide, hvad vi finder. I selvudvikling må vi kunne holde ud at kaste den virkelighed, vi har holdt fast i som et færdiglagt puslespil, op i luften og se brikkerne falde ned på gulvet i ét stort rod. Vi må kunne holde ud, at det tager tid at samle et nyt. Vi ved måske ikke længere, hvor brikkerne skal placeres. Vi må kunne holde ud at være der, hvor vi ikke er helt sikre og forstår alt, i usikkerheden. Det samme gælder vores identitet. Men tro mig: I overgivelsen til virkeligheden, som den er, i modet til at se og leve med alt, som det er, finder du den allerstørste styrke. I stedet for, at fortiden eller svære følelser bliver elementer i livet, som vi forsøger at gemme væk og derved lader os svække af, bliver livet mødt med modet til at leve med det præcist, som det er. Du vil opleve en stor forløsning, en ny lethed i livet. Heri ligger stor ro, glæde og indre styrke.

Reel eller forestillet frygt

Frygt er en ubehagelig følelse, der udløses ved en forestående fare eller smerte, hvad enten den er virkelig eller forestillet. Nogle af symptomerne på frygt er uro, flugt, at fryse, ængstelse, hjertebanken, at svede, nervøsitet, angst, hyperventilation. Vores hjerne kan ikke kende forskel på reel eller forestillet angst. Vi er udstyret med evnen til at føle frygt for at sikre vores overlevelse. Det er en fantastisk egenskab at have, når vi skal undgå at blive kørt over eller at gå ned ad en lille mørk gyde i en fremmed by. Men de fleste mennesker generaliserer deres frygt langt mere end det og hæmmer dermed deres frie livsudfoldelse. Vi kan forestille os de mest forfærdelige ting: at vi bliver forladt, at vores elskede dør, at vi går bankerot, at vi afvises, at vores projekter ikke lykkes mv. Hjernen ved ikke, at det blot er forestillinger, og hjernens alarmcentral amygdala sættes på overarbejde. Vi risikerer at gå rundt med en konstant overstimuleret amygdala, der er klar til kamp eller flugt.

Frygt som udtryk for manglende nærvær i nuet

Frygt er på flere måder et udtryk for manglende nærvær i nuet. Det er meget sjældent, at vores frygt handler om det, vi står i lige i det konkrete øjeblik. Det drejer sig derimod oftest om det, der kan ske om lidt, eller om noget, vi har oplevet i fortiden og frygter at opleve igen. At forbinde dig med nuet og overgive dig til, hvad der er her og nu, er en af de mest effektive måder at slippe frygten på. Men for de fleste af os er det i strid med vores intuition. Frygten giver os lyst til at flygte. Så i stedet for at sidde ned og mærke frygten, hopper vi i løbetøjet, arbejder lidt mere, snupper en ekstra tv-serie, spiser lidt chokolade … vi flygter. Når vi flygter fra følelser i os selv, kommunikerer vi dette videre: »Jeg har ikke tillid til, at jeg kan klare mine egne følelser« og: »Mine følelser er for farlige til, at jeg kan rumme dem.« Vi bliver dårlige venner for os selv. Hvis en god ven kom og sagde: »Jeg er bange for… Vil du kigge på det med mig?«, og vi sagde: »Kom vi snupper lige en tv-serie eller spiser lidt chokolade …«, ville vi vide, at vi var dårlige venner. Det er ikke anderledes med forholdet til os selv. Kan du se, at vi svækker os selv ved denne form for flugt? Det kærlige, modige svar eller den kærlige tanke, når vi bliver frygtfulde, er i stedet: »Kom min ven, lad os se på det. Jeg vil gerne mærke det med dig, være med dine følelser, undersøge sammen, hvad det handler om«. Med denne tilgang bliver det nemmere og nemmere for hver gang. Vi får tillid til os selv og styrker vores mod.

I det øjeblik du tillader dette, er det begyndelsen på stor forandring. Det, vi løber væk fra, forstærkes. Mange mennesker oplever frygt i stilhed eller i meditation. Frygten her opstår, fordi vi er så uvant med at være i stilhed med os selv. Vi er uvante med at være stille nok til virkelig at lytte til kroppens signaler, til vores følelser, tanker. Når vi mediterer, opstår der frygt i egoet, fordi den bevidsthed, vi kontakter i meditation, langsomt vil opløse egoets strukturer. Fordi vi er så vant til at flygte fra det, der er svært eller gør ondt, dropper vi meditationen, lammer os selv, distraherer os fra os selv. Jeg kan slet ikke tale nok for, at du i stedet for at flygte lader alle følelser, også frygten, være en del af meditationen. Meditér på frygten, tillad dig at være med dig selv med alt, hvad det indebærer i øjeblikket. Du vil begynde at kunne iagttage frygten frem for at blive trukket ind i den, og du vil opdage, at du er mere end dine følelser og tanker. Du vil opdage, at du er den bevidsthed, der iagttager. Det vil langsomt give dig mulighed for at slippe identifikationen med frygten, og du vil opdage, at der under de brusende bølger altid findes ro og sikkerhed.

Frygt opløses med kærlighed. Så hvis du fx opdager, at du frygter, at du ikke slår til, eller at du bliver afvist, kan du blot fylde dig selv med kærlighed. Sig: »Jeg elsker dig.« Dit ego vil måske diskutere med dig og sige: »Hvordan kan du sige det? Kan du dog ikke se, hvor pinligt det er, hvis alle i virkeligheden mener, at jeg er en fiasko? Sig så blot: »Jeg hører, at du er bange, men det er o.k., jeg elsker dig.« Du skal vide, at du er elsket af universet, af livet, af dig selv, og frygten vil langsomt, men sikkert begynde at opløse sig. Når du ved, at du er elsket uanset hvad, giver det den største ro, du kan forestille dig i livet. Når du kan opøve tillid til, at alt sker, som det skal, så giver det dig en fantastisk indre ro og dybfølt ny styrke.

Frygt opløses af kærlighed, tillid og modet til at være i livet præcis, som det er.

Frygt, kontrol og overgivelse

Meget frygt opstår som udtryk for manglende tillid til livet. Vi tror, at hvis vi har kontrol over livet, så kan vi holde frygten fra døren, men i virkeligheden er det omvendt. Vores ego tror, at det må kontrollere for at få livet til at arte sig. Et lille eksempel fra mit eget liv: Da jeg fik børn, havde jeg nogle år, hvor jeg var bange for at flyve. Når jeg fløj, havde jeg det bedst, hvis jeg kunne få lov til at sidde i cockpittet. Det gav sådan en god fornemmelse af kontrol. Det var udelukket at tage en whisky eller lytte til musik eller se en film, som mange foreslog, fordi jeg ville være »vågen og have kontrol« med situationen. Jeg behøver nok ikke forklare, hvor åndssvagt det var. At det selvfølgelig ikke ville gøre nogen som helst forskel på flysikkerheden, om jeg var vågen, havde kontrol og kunne se, hvad der foregik, men det er den form for crazy logik, vores egoer kaster sig ud i, når vi er bange. Den bedste kur mod angst og frygt er overgivelse og at give slip, have mod og viljen til at leve i nuet.

Frygt og mod

Mod og frygt er tæt forbundet. Vi må i første omgang have modet til overhovedet at ville se frygten i øjnene, så den ikke styrer os ubevidst. Vi må gøre den bevidst for at kunne arbejde med den. Nogle enneagramtyper vil være meget villige og hurtige til at se, at frygt styrer noget i deres liv, mens andre typer som udgangspunkt vil nægte, at de er frygtstyrede. Alle typer lader sig styre af frygt i større eller mindre grad, det er blot et spørgsmål om at have modet til at se det. Når vi har erkendt, hvad vi frygter, kan vi kaste kærlighed ind i billedet og give os selv det kærlige mod, der skal til for at gøre noget, selvom vi er bange.

Da jeg i 2008 havde skrevet min første bog ‘Parforhold og livet med børn’ næsten færdig, kom jeg i kontakt med min frygt. Hvad nu hvis ingen ville udgive mine bøger? Jeg mærkede allerede dengang, at der var noget på spil. Jeg vidste, at den bog ville blive den første af forhåbentligt mange. Det betyder meget for mig at få lov til at dele min erfaring og mine tanker på skrift. At formidle udvikling er min livsvej, mit bidrag, mit kald, intet mindre. Det er stort. Der er virkelig noget på spil. Universet sørgede godt for mig og lettede min proces, da jeg selv blev kontaktet af et forlag angående min bog, og de gerne ville udgive den. Men jeg husker stadig det første møde med redaktøren, hvor jeg ville få at vide, om de ville udgive den eller ej. Jeg var nervøs, og på samme tid følte jeg mig understøttet og vidste, at jeg måtte gå den vej, selvom jeg var bange. Følelsen af et kald var større end min frygt. Jeg har gjort og sagt mange ting i mit liv, som var nødvendige for at være autentisk og i fuld integritet. I mange år gjorde jeg det ikke uden frygt. Men hver eneste gang, jeg ikke var modig og derved ikke mærkede eller handlede i overensstemmelse med min essens, mærkede jeg mere og mere tydeligt tristhed over at være mig selv utro. Samtidig oplevede jeg stærkere og stærkere roen og styrken og glæden ved at kunne handle og leve i overensstemmelse med min sande essens.

Vejen har krævet både mod, tålmod og kærlighed til mig selv, og der har været tab undervejs, men det har givet mig en indre ro og styrke, som jeg end ikke havde forestillet mig mulig.

LÆS OGSÅ: Sådan skaber du kærlige relationer

Frygt og selvværd

Jeg har set mange mennesker helbrede deres frygt ved at arbejde med deres egenkærlighed. Frygt kan opstå som et udtryk for, at man ikke kan stole på sig selv. Hvis vi ikke er sikre på, at vi kan stole på vores beslutninger, på vores mavefornemmelse, på at det, vi mærker, er rigtigt eller forkert for os, hvis vi ikke kan være sikre på, at vi har vores egen rygdækning, så kan verden blive til et overvældende og skræmmende sted at bevæge sig rundt. For at overvinde din frygt er det uendeligt vigtigt at arbejde med:

– At være nærværende og til stede i dig selv, så du kan tage dig af dig selv, lytte til, hvad du mærker, lytte til din intuition, sige til og fra. Med højt selvværd kan du gå ud i verden i tillid til, at du er »hjemme« i dig selv og er i stand til at passe på dig selv og udtrykke den du er.

Indimellem kan jeg føle mig overvældet, inden jeg skal være på til et foredrag eller en workshop med mange mennesker. Når det sker, ved jeg, at jeg skal tilbage til mig selv, og at uroen og følelsen af overvældelse forsvinder i det øjeblik, jeg synker ned i min egen tilladelse til bare at være mig. Når jeg ved, at jeg ikke skal præstere en hel masse. Jeg skal bare være den jeg er, være forbundet med mig selv og overgive mig i tillid til, at alt er, som det skal være, så finder jeg igen ro. Da jeg skulle på Go’ morgen Danmark live for første gang, husker jeg, at jeg gik igennem Hovedbanegården for at komme op til studiet og mærkede uro i brystet.

Jeg stoppede op et øjeblik, mærkede mine fødder, min vejrtrækning og talte til mig selv. Jeg sagde noget i retning af: »Det er o.k., at du er urolig, men du ved alt, hvad der er brug for at vide i det program, og du skal bare være den du er. Det er nok. Hvis det ikke fungerer på tv, er det o.k. Du er stadig o.k.« Mine tanker om at skulle være fx underholdende eller »frisk« på tv havde først gjort mig urolig. Det var mine egne forventninger til mig selv, og da jeg slap dem og gav tilladelse til bare at være den jeg er, uanset hvordan det måtte virke, fandt jeg igen ro. 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet