Life&Beyond

NorthSide 2017: Her skal du spise

Vi er vilde med at NorthSide i år går efter et menukort, der er 100% økologisk. Derfor har vi samlet et par af de steder, som du skal besøge, hvis du trænger til en bid mad.

LÆS OGSÅ: NorthSide: Det skal vi høre


The Organic Boho
Ja – vi ved det! De var også med på listen sidste år, men deres mad smager simpelthen så fantastisk, og så er det meget insta-venligt, hvis man er til den slags. The Organic Boho serverer sunde sager som wraps og smoothies – den perfekte madbod, hvis du trænger til andet end burger og pomfritter. 

SåRT
Elsker du også shawarma? Så slå et smut forbi den århusianske biks SåRT. Her kan du få shawarma med fårekød eller falafler – begge kommer i friskrullede fladbrød og med fermenteret sauerkraut og hjemmelavet gedeyoghurt. Mums! 


Niels og Grete
Var det noget med et æggeslice eller er du mere old-school og drømmer om arme riddere? Så skal du besøge Niels og Grete, der disker op med mættende og lækre retter, som er lavet på deres økologiske æg! 


Meyers
Har du tømmermænd, eller du bare sulten? Så er Meyers flæskestegs-sandwich altså et must. Den er så god, at hvis du først har prøvet den en gang, så kommer du helt sikkert igen. 


GRØD
En af de madboder, som også kommer på NorthSide i år er GRØD, som vi glæder os til at besøge. Her har du nemlig muligheden for, at få et mættende og nærende måltid, som samtidig smager genialt 😉 We like!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *