[single_post_category_name]

House of Cards er tilbage! Få det første smugkig her

Vi blev jo efterladt med kæben på gulvet og noget af en cliffhanger i sidste afsnit af sæson 4 og vi har siden da ventet spændt! MEN nu er det endelig ved at være tid til den nye sæson af House of Cards, og vi er ellevilde!

LÆS OGSÅ: Serier og film du ikke må gå glip af i maj måned

Traileren for femte sæson er endelig landet og vi havde håbet på lidt afklaring, men er efterladt tilbage endnu mere forvirrede… og spændte! Hvad skal der ske?! Hvordan vil han få hende tilbage i sin magtkamp? Vil han nå sit mål? Vil han ende i det Hvide Hus frem til år 2036? “One Nation, Underwood.”

Til alle jer nysgerrige som ikke har fulgt serien (…endnu):
Den 30. maj – altså om 25 dage (!) – er der premiere på den længe ventede femte sæson eksklusivt på Netflix. Her følger vi Golden Globe vinderen Kevin Spacey i hans rolle som Frank Underwood og hans kone i serien, Claire Underwood, som er en fantastisk stilsikker, målrettet powerkvinde, som man ikke kan andet end at beundre for hendes lækre stil (og misunde..). Benhårdt kæmper hun ved sin mands side, men går samtidig sine egne veje for at følge sine drømme og mål inden for karriere og kærlighed.

Frank er en ambitiøs demokrat, som grundet forræderi, forvandles til en skrupelløs politiker som vil gøre hvad som helst for at komme til tops. Drevet af sit mål om at få hævn over alle de som han føler har forrådt ham, kravler han, med sin kone ved sin siden, opad på den sociale rangstige og skubber alle på sin vej ned. Indtil nu har vi fulgt parret og deres stærke forhold, hvor de har stået sammen som de stærkeste allierede, men uden at afsløre for meget, så begynder der nu at slå revner i forholdet! Så hvad skal der ske nu?

Drømmer du om en serie med politisk drama, intriger, fantastiske outfits, kærlighed, magtkampe og sex, så er House of Cards lige noget for dig!

Se den spændende trailer for sæson 5 nu!

LÆS OGSÅ: Christiane: 3 serier slugt på 2 uger !

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide