Life&Beyond

NorthSide 2017: 10 tips til den bedste festival

Festivalsæsonen er skudt i gang, og vi glæder os til nogle dejlige dage med god musik, fantastisk mad og drinks til dette års NorthSide festival. Men hvordan sørger man for, at få de bedste festivalsdage? Det giver vi dig svaret på.

LÆS OGSÅ: NorthSide 2017: Her skal du spise

1. Drop buksedragten!
Regel nummer et må være: drop buksedragten. Den er flot, men praktisk på en festival er den bestemt ikke – husk det nu! 

2. Husk solcremen
Vi elsker sol og sommer, og solrige dage er helt sikkert en af de ting, som gør en festival ekstra god. Men noget af det, som ikke gør den god er solskader, så pas på din hud og husk at smøre dig ind i solcreme. Vi har tidligere samlet 10 effektive solcremer til dig – se listen her.

Solcremerne på billedet: 10 hours sun protection spray SPF 30 fra P20, 250 kr. / Eight Hour Sun Defense for face SPF 50 fra Elizabeth Arden, 225 kr. / Passion & Argan Dry Oil SPF 25 fra Vita Liberata, 249 kr.

3. Mad, mad, mad!
Dette punkt er nok ikke noget, som vi glemmer, eftersom at vi elsker mad, men nogle gang kan man ikke helt mærke sulten på grund af alle de øl, man drikker. Det er derfor vigtigt, at huske at slå et smut forbi en af lækre madboder en gang i mellem. Se vores ultimative mad-guide til NorthSide lige her.

4. All-in fredag!
… er ikke noget du skal gøre! Selvom det lyder meget kedeligt, så skal du huske, at der også er en dag i morgen – hold lidt igen med øllene, så du kan holde alle tre dage.


5. Planlæg dit eget musikprogram
NorthSide er spækket med fantastiske kunstnere i år, og det kan derfor være svært at vælge, hvad man skal høre. Sæt dig derfor ned med din festivalspartner og planlæg jeres eget musikprogram. 

6. Download NorthSide app’en
Apropos musikprogram, så er det en rigtig god idé at downloade NorthSides app. Her kan du tilføje dine favoritter til dit program, og blive mindet om koncerterne 15 minutter inden, at de starter – genialt! 

Download appen her.

7. 100% batteri
Selvom der er opladestationer rundt på NorthSide, så er det irriterende at løbe tør for strøm under en koncert. Husk derfor at lade din telefon helt op, inden at du tager af sted til festivalen. Tricket med at skrue ned for lyset på din telefon, er også altid en god idé.

LÆS OGSÅ: NorthSide 2017: Det skal vi høre

8. Vand, vand og atter vand!
Du har helt sikkert hørt det før, men nu minder vi dig lige om det igen – husk at drikke vand på festivalen. Selvom øllene helt sikkert smager bedre, så er det vigtigt, at få noget væske uden alkohol indenbords. På den måde reducerer du også tømmermændene dagen efter. 

9. Undgå festivals-mave
Diarré er ikke just noget, vi drømmer om på en festival. Derfor sørger vi for at vaske fingre, når vi kan komme til det, samt for at have en desinficerende gel med os i tasken. 

10. Nyd det!
Den sidste ting på listen, må være at du skal huske at nyde weekenden, og give den gas sammen med dine venner og veninder. Selvom du glemmer et par punkter fra denne liste, så er vi sikre på, at du nok skal få en god festival alligevel.

Psst… Kom i NorthSide stemning med den her lille video fra sidste år. Vi ses på pladsen!

Kan indeholde affiliate links.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *