Derfor skal du investere: Kvinder opnår større afkast!

Facts


Desirée Ballegaard

Desirée er grundlægger af Financial Confidence, som tilbyder uvildig finansiel rådgivning til private og erhverv. Hun har en solid baggrund inden for den finansielle sektor, hvor hun har arbejdet som hhv. financial manager på administration af investeringsfonde, og som revisor og har derudover været flere år i bankverdenen.

Desirée er uddannet cand.merc.aud. og har en HD i Organisation og Ledelse fra CBS.

Du kan læse mere om Desirée her og følge hendes blog her.

Kvinder tager mindre risici, bekymrer sig mere over tab, trader (handler) mindre og tjener mere. Flere studier har vist, at der er forskel på kvinder og mænd, når der er tale om investering. Se her, hvilke fordele og konsekvenser dette har for kvinderne.

Kvinder vs. mænd

Undersøgelser har vist, at kvinder er mindre aggressive og mere tilbageholdende end mænd, når det kommer til investering. Samtidig har studier også vist, at kvinder opnår større afkast på lang sigt som følge af deres investeringstilgang, end mænd gør – dog er mange kvinder tilbageholdende med at investere.

Mange kvinder sparer penge op på en konto med minimal eller slet ingen rente, mens inflationen – langsomt, men sikkert – får lov til at gøre opsparingen mindre værd. Kvinder er mere tilbageholdende med at investere. I dag er 63 % af alle investeringer, i følge Danske Bank, ejet af mænd.

Der er flere argumenter for, hvorfor dette er sådan, men en teori er, at lavere indkomst hos kvinder resulterer i en mere forsigtig og tilbageholdende tilgang til investering, da kvinder ikke ønsker at tabe den hårdt optjente opsparing, de har. Andet tyder på, at det er biologisk, og at kvinders moderinstinkt spiller en rolle. Hermed kan der argumenteres for, at det er kvinders ”beskyttende instinkt”, som gør dem mere tilbageholdende i forhold til at tage risici, mens andre mener, at det er fordi, kvinder ikke interesserer sig nok for investering og derfor ikke gider sætte sig ind i det.

LÆS OGSÅ: 11 Tips til en sund økonomi

Ikke desto mindre er dette med til at øge den økonomiske ulighed, sammenholdt med det faktum, at kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd. I følge Danmarks Statistik er middellevetiden for nyfødte drenge 78,8 år, mens den for nyfødte piger er 82,8 år. Det betyder, at kvinder – som følge af den højere gennemsnitlige levealder – står over for større udgifter end mændene, og de kan derfor risikere at ende med en mindre opsparing, der skal række længere. I 1986 var det i hvert syvende par, at kvinden tjente mest, hvor nyere tal viser, at dette igennem de sidste par år har ændret sig til at være i hvert tredje par.  

shutterstock_617812919.jpg

At vinde på den lange bane
Når det så er sagt, har det vist sig, at kvinder er mere vedholdende og har en mindre risikobetonet tilgang, hvilket betyder, at de ikke køber og sælger i samme omfang som mænd. Dette koster dyrt i handelsomkostninger og kurtager. Ligeledes er det et faktum, at man som investor ikke ved eller kan forudsige, om man har købt eller solgt på ”det rigtige tidspunkt”. Mænd køber og sælger aktier oftere, end kvinder gør, for at få udbytte i kortsigtede svingninger, hvilket i opgangstider betyder, at mændene får mere ud af deres investeringer. Kvinderne holder derimod deres aktier i længere tid og vælger mindre risikobetonede aktier, hvilket er med til, at kvinderne vinder på den lange sigt målt på det afkast, investeringerne giver.

Historisk set har mænd domineret den finansielle verden, siden den startede, og gør det stadig i overvejende grad. John M. Coates (Neuroscientist på Cambridge University og tidligere Wall Street-børsmægler) har forsket i neurovidenskab og økonomi og fandt, at større mængde testosteron foranledigede flere og hyppigere køb og salg, samt en forhøjet risiko for tab. Dette kan biologisk, som følge af kvinders lavere testosteronniveau, være med til at forklare forskellen på kvinder og mænds tilgang til risiko, tidshorisont og investeringer, samt hvorfor kvinder er mindre tilbøjelige til at trade (købe og sælge) oftere, tager mindre risici og er mere tilbageholdende med at sælge på det umiddelbart værste tidspunkt.

LÆS OGSÅ: De ultimative råd til dit boligkøb

I et studie lavet af Joan MacLeod Heminway for The University of Tennessee kom hun via en undersøgelse af mænd vs. kvinders investeringsvaner frem til, at kvindelige investorer er mindre optimistiske end mandlige investorer, hvilket sidestilles med en god ting i investeringsøjemed. Optimister kan have en tendens til at overvurdere deres evner og deres købmandskab, hvilket kan føre til overmod, større risikotagning, samt udelukkende fokusering på positiv information der støtter op om den beslutning, de selv har taget – dette kan koste dyrt, når man investerer.

Så kvinder; I behøver ikke at være mænd, eller tænke som en, for at klare jer godt med jeres investeringer. I skal investere, som den kvinde I er, være tro mod jer selv og blive bedre til at turde investere og dermed skabe en større opsparing, der rækker længere.  

Kilder:Investopedia.com: Women And Investing: It’s A Style Thing
Danmarks Statistik: Kvinder & Mænd i 100 år – fra lige valgret mod ligestilling. 

 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet