Titel: Bevæg dit liv
Forfatter: Mie Martha Moltke
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 30. August 2017
Antal sider: 195
Vejl. pris: 249,95 kr.
Charlotte Weisenfeld driver til dagligt bog-bloggen Boginspiration.dk og leverer boganmeldelser, bog-guides, forfatter-interviews m.m. til ChriChri hver måned. I denne måned har Charlotte anmeldt den ”Bevæg dit liv”, som simpelthen bør læses!
______________
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af: Kvinden i kahyt nr. 10
I ”Bevæg dit liv” guider Mie Martha Moltke dig til, både med udgangspunkt i egne erfaringer, teori og konkrete øvelser, at komme fra hovedet og ned i kroppen. Måske tænker du for meget. Måske føler du dig ikke god nok. Måske savner du at kunne mærke dig selv, dine grænser, og hvad du egentlig gerne vil. Måske sidder du fast i gamle tanke – og adfærdsmønstre.
Mie lærer dig, hvordan du kan bruge din krop, så du kan mærke dig selv og få et bedre selvværd.
”Bevæg dit liv” er den mest meningsfyldte og vigtige bog, jeg længe har læst. I hver eneste kapitel kunne jeg genkende noget fra mig selv og mit liv. Jeg forsøger at tage alle Mies tankevækkende pointer og gode råd til mig, men der er så meget, jeg gerne vil huske og bruge fra bogen, at det kan være svært at huske det hele, så jeg bliver nødt til at læse den igen.
En af hovedpointerne i bogen er, at i stedet for at lade tankerne om, hvordan man bør være styre, skal man stole på, at man er god nok, som man er, lytte til sin krop og have fokus på, hvad der er godt for netop én selv – En vigtig pointe, som mange kan have gavn af!
Det kræver ikke de store livsstilsændringer at implementere Mies råd i sit liv. Hvert kapitel indeholder flere enkle øvelser til, hvordan man kommer mere ned i sin krop og mærker sig selv bedre. De konkrete øvelser gør, at man forholdsvis nemt kan arbejde med de ting, som man gerne vil ændre på.
Hvis du gerne vil have et bedre selvværd, gerne vil være mere til stede i nuet og ikke bekymre dig så meget, hvis du gerne vil lære at sige fra eller slippe kontrollen, så læs ”Bevæg dit liv”. Den kan gøre en forskel i dit liv. ”Bevæg dit liv” får derfor alle de hjerter, jeg overhovedet kan give den!
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af: Papirprinsessen
____________________________
Vil du læse mere fra Charlotte så sving forbi bloggen Boginspiration.dk eller følg med på:
Instagram @boginspiration.dk
Twitter @boginspiration
Facebook boginspiration.dk
Artiklen indeholder reklamelinks.