Du har en charmerende og stærk udstråling, og du bliver let det naturlige midtpunkt, hvor end du er. Du er social, men det er ikke alt, du har lyst til, så du må tænke dig om, inden du siger ja. Du har lige nu brug for at gøre det, der er rigtigt for dig. Derfor skal du også være lidt egoistisk, så du får klarhed og struktur på dine ting.
Er du single, får du sikkert flere tilbud. Du kan så vælge at tage det, der bliver dig tilbudt, men det er ikke nødvendigvis det bedste for dig. Gør en lille status og se på dine mønstre, måske er det på tide at ændre lidt på dem. Har du en partner, så vil du blive forkælet, og du vil helt sikkert nyde det. Find gerne på noget romantisk, som I kan foretage jer sammen. Det er faktisk kun din stolthed, der kan komme i vejen for en dejlig kærlighedsmåned.
Din bedste veninde er: Vægt
Din bedste flirt er: Vædder og Fisk
Illustration af: Simone Axfort Thorup Eriksen