De nye stjerner på sociale medier: Hvem, hvad & hvorfor?

Tidens idoler kan ikke længere kun opleves på Orange Scene ved den årlige Roskilde Festival, biografens filmlærred eller tv-skærmen. Fremtidens stjerner arbejder hjemme fra pige- og drengeværelset, hvor de taler til tusindvis af deres fans via bl.a YouTube, Instagram og Snapchat. Men hvem er de der influenter, og hvordan er det lykkedes dem at skabe succes?  

LÆS OGSÅ: Kom med til lanceringen af Kagetid


Kristine Sloth

#Navn: Kristine Sofie Borup Sloth Jensen (bedre kendt som Kristine Sloth)
#Fødselsdato: 13. januar 1999 (18 år)
#Land/by: Danmark, Aalborg
#Beskæftigelse: Professionel influent på sociale medier
#Hvem følger Kristine? Primært piger i alderen 10 til 25 år
#Antal abonnenter/følgere? Mere end 209.000 mennesker abonnerer fast på Kristines to YouTube-kanaler. Det gør hende til en af de største YouTube-personligheder herhjemme i lille Danmark. På Instagram har Kristine samlet 358.000 følgere, mens hun på Snapchat følges af 60.000 mennesker. På Facebook likes hun af næsten 33.000 brugere.

#Hvem er Kristine?
Kristine Sloth sidder hjemme i familiens stue. Makeuppen er lagt og kameraet tændt: ”Hej alle sammen, og velkommen til den her video. I dag skal vi snakke om kropsbehåring.”

Sådan starter en typisk Kristine Sloth-video! Oftest handler hendes videoer om tøj og makeup, men hun er heller ikke bange for at tage emner op, som kan være svære at snakke om derhjemme med mor og far eller med veninderne. Og det er netop det, hendes mange følgere kender og elsker hende for. Det hele startede, da Kristine ikke var mere end 14 år, og hun begyndte at følge et par amerikanske YouTubers. Der gik nemlig ikke længe, før hun selv fik lyst til at prøve, og siden da har hendes succes taget fart. Efter 9. klasse valgte hun i samråd med sine forældre at droppe skolen for at blive YouTuber på fuldtid! Og det går da også ret godt: Den ukronede YouTube-dronning har i skrivende stund 336.000 følgere på Instagram, hvilket er næsten lige så mange som den verdenskendte Lukas Graham.

#Hvorfor sociale medier?
Kristine har en drøm om at arbejde inden for mediebranchen, da hun brænder for at underholde, og til netop det formål er YouTube, Instagram og Snapchat en god platform. Hun har derfor gjort sociale medier til sit levebrød. Pengene tjener hun ved bl.a. at lave kampagner og brandpartner- ships og ved at være brand-tv- ambassadør, medvirke i tv- produktioner og tv-shows. Derudover holder hun også fore- drag og udgiver bøger. I den forbindelse har hun allieret sig med multiplatform-netværket Splay Danmark, som har specialiseret sig i at være bindeled mellem stjerner på sociale medier og private og offentlige aktører. Succesen på de sociale medier har hun også brugt til at udgive to bøger: Min verden og Enestående. Begge handler de om Kristine selv og de udfor- dringer, som hun har stået over for. Hun beskriver selv bøgerne som: ”Min YouTube- kanal i bogform”.

Foto: Mathilde BoeArmin

#Navn: Armin Merousic (bedre kendt som Armin) 
#Fødselsdato: 20. september 1998 (18 år)
#Land/by: Danmark, Kolding
#Beskæftigelse: Gymnasieelev og influent på sociale medier
#Hvem følger med? Piger og drenge mellem 10 og 20 år
#Antal abonnenter/følgere? Mere end 255.000 mennesker abonnerer på Armins YouTube-kanaler. Han er dermed den mest fulgte YouTuber i Danmark! På Instagram har Armin samlet 206.000 følgere, mens han på Snapchat følges af 35.000 mennesker. På Facebook likes han af næsten 52.000 brugere.

#Hvem er Armin?
Armin er kendt for sin trang til durum og sin iskolde attitude. Hans videoer indeholder alt fra gaming, challenges og lektielæsning til at gå rundt på Strøget i København for at spørge folk, om de kan lide durum ligesom han selv – og det kan vi selvfølgelig! Det hele startede, da Armin var omkring 7 eller 8 år gammel. Her begyndte han at producere kortfilm. Og selvom både kvalitet og redigering af videoen var dårlig, elskede han det. Det udviklede sig derfor hurtigt: Armin fik fat i et rigtigt kamera og i stedet for at bruge sin lillebror og sin kusine som skuespillere stod han nu pludselig selv foran kameralinsen. Det resulterede i en del videoer, som alle blev lagret på YouTube. Men YouTube blev dog snart mere end bare en online harddisk. Hjemmesiden blev den platform, hvor over 370.000 personer i dag følger med i Armins liv.

#Hvorfor sociale medier?
Armin vil rigtig gerne arbejde inden for tv-branchen. Og selvom Armin ikke lever af sine sociale medier, tjener han nok penge via sin kanal til, at han ikke behøver andet arbejde ved siden af studiet. Ligesom Kristine Sloth er Armin en del af Splay-teamet. Han tror på, at YouTube snart bliver federe end at være med i Aftenshowet. Armin har desuden med udgangspunkt i sin tilstedeværelse på de sociale medier udviklet en tøjkollektion, som kan købes i hans webshop og i den butik, som han i dag sælger sine produkter fra. Der er her tale om produkter med ord eller citater, som han bruger meget i sine videoer. Det er eksempelvis muligt at købe en durum-kop!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være