Det går ikke helt, som du kunne ønske dig, især på jobbet, og det smitter af på dit humør. Sørg for at arbejde sammen med andre, det giver dig meget mere. Du inspireres og der bliver mulighed for et godt grin, hvilket du virkelig trænger til. Du har brug for opmuntring, så du ikke hænger fast i negative og begrænsende tanker.
Til tider kan du være noget sort/hvid, og det er ikke befordrende for dit parforhold. Der kan også opstå jalousi fra din side. Det er ikke rigtig din partners problem, du må se på dine egne mønstre, og gøre noget ved dem. Tænk over, hvordan du kommunikerer og se på det positive, så kan det blive en ganske god måned. Er du single, tiltrækker du andre, meget få vil fange din interesse, du er god til at gennemskue andre, og du ved, hvad du ønsker.
Din bedste veninde er: Vandbærer
Din bedste flirt er: Jomfru og Krebs
Illustration af: Simone Axfort Thorup Eriksen