Ulrik Grønborg er advokat og ny skribent i ChriChri-universet. Han vil råde og guide dig omkring emner, som berører juraen i et parforhold. Denne gang kan du læse, hvordan du kan ‘overtale’ din kæreste til at blive gift.

LÆS OGSÅ: Kan et kirkebryllup være billigt?

Næste gang brylluppet kommer på tale, kan du overraske kæresten med at komme med en række Juridisk fornuftige grunde til at blive gift. Tager man følelserne ud af billedet, er der nemlig også en masse juridiske og økonomiske fordele, ved at blive gift. Måske vil den økonomiske besparelse på den lange bane faktisk være større end prisen for drømmebrylluppet?

Jeg oplever, at især unge par kan have svært ved at tale om brud og død. Men måske skal man tage det som et udtryk for parforholdets modenhed, at man tør tage snakken. Her vil jeg klæde dig på med 5 skarpe argumenter for, hvorfor man skal gifte sig.

Argument 1: Han bliver far til jeres barn
Er I ugifte, bliver din kæreste ikke automatisk registreret som far til jeres barn. I skal foretage en aktiv handling ved at afgive en omsorgs- og ansvarserklæring til Statsforvaltningen.

Er I gift, vil din mand derimod automatisk blive registeret som far til jeres barn. At der overhovedet bliver sat spørgsmålstegn ved faderskabet, kan for nogen mænd være grund nok til blive gift. 

Argument 2: Begge får ret til lejligheden
Hvis din kæreste står på lejekontrakten, får han lejligheden, hvis I går fra hinanden. Skulle det forfærdelige ske, at han pludselig dør, vil du midt i sorgen over at have mistet ham også skulle fraflytte lejligheden. Du har nemlig kun ret til at overtage hans lejemål, hvis I har boet sammen i lejemålet i mere end to år.

Hvis I derimod er gift, har I begge ret til lejemålet, hvis forholdet skulle ophøre – også selvom det kun er ham, der står på lejekontrakten. Kan I ikke blive enige om, hvem der skal fortsætte lejemålet i tilfælde af skilsmisse, bliver det afgjort af retten. Dør din mand før dig, har du ret til at overtage lejemålet på samme vilkår – uanset hvor længe I har boet i lejemålet.

Argument 3: Store gaver bliver billigere
Det kan være en dyr fornøjelse at give store gaver. Udover selve værdien af gaven, skal der nemlig også betales skat af gaven. Har I boet sammen i over to år, kan I give hinanden gaver på op til 62.900 kr. skattefrit (2017-tal). Men giver I hinanden gaver, der årligt overstiger dette beløb, skal der betales gaveafgift på 15 % af det overskydende beløb. Beløbet lyder måske af meget, men jeg oplever, at mange par på et eller andet tidspunkt i deres forhold, giver gaver i den størrelsesorden.

Bliver I gift, er der ikke sådanne begrænsninger. I kan derfor give hinanden alle de gaver I har lyst til, uden at skulle bekymre jer om de skattemæssige konsekvenser.

Argument 4: Fair ligedeling – medmindre andet er aftalt
Kommer man i den ærgerlige situation, at forholdet ikke længere fungerer, skal man til den svære øvelse at dele det hele. At man har undladt at gifte sig, gør det ikke nødvendigvis nemmere – tværtimod. Rent juridiske er ikke er nogen regler, der regulerer ens retsstilling, og der er derfor intet krav om ligedeling. Det du har købt, kan du beholde, og det din kæreste har købt, kan han beholde. Selvom I kan have en følelse af, at I ejer tingene i fællesskab, da de indgår i jeres fælles hjem, så tilhører tingene altså kun den person, der har købt dem.

Bliver I gift får I automatisk formuefællesskab og en masse tilhørende rettigheder, der sørger for en fair og lige fordeling i tilfælde af skilsmisse. Ønsker I ikke en ligedeling, kan man nemt på forhånd aftale i en ægtepagt, hvad der skal deles og hvad der ikke skal deles.

Argument 5: Automatisk arveret og store besparelser i arveafgift
Sker det værst tænkelige, at din kæreste pludseligt går bort, er det ikke det juridiske og økonomiske du har lyst til at bekymre dig om. Er I ikke gift, har I INGEN automatisk arveret efter hinanden – og det er lige meget, hvor længe I har boet sammen. Har I børn, vil de arve alt efter din kæreste, og er de mindreårige, bliver beløbet foreløbigt deponeret. I den værst tænkelige situation kan du blive nødt til at gå fra hus og hjem, fordi der skal udredes arv til jeres børn.

Dette kan dog løses ved at oprette et udvidet samlevertestamente. I skal blot være opmærksom på, at denne løsning medfører, at 15 % af arven går til staten i arveafgift. Derudover er der ikke mulighed for uskiftet bo, hvilket betyder, at børnene stadig skal arve i et vist omfang.

Er I gift, behøver I ikke bekymre jer om at udrede arv til jeres fælles børn eller om arveafgift. De arveretlige regler beskytter netop den længstlevende ægtefælle, og I er derfor som udgangspunkt godt dækket ind. Den længstlevende af jer har mulighed for at sidde i uskiftet bo og kan derfor, økonomisk set, fortsætte livet som hidtil. Vælger længstlevende ikke at sidde i uskiftet bo, skal der betales 0 % i arveafgift til staten.

LÆS OGSÅ: 5 film, der får dig i bryllupsstemning