Vi elsker at være sammen med vores veninder, men det kan være svært at finde tid til i en travl hverdag. Det er jo heller ikke fordi det ligefrem bliver nemmere, jo ældre man bliver. Selvom man har været veninder i mange år, er det dog stadig vigtigt at pleje venskabet af og til. Derfor har vi samlet 10 tips til, hvad du og din bedsteveninde skal lave sammen i år.
1. Se en tv-serie sammen
Vælg en serie på Netflix, som I begge synes lyder spændende og start på den sammen. I kan eventuelt aftale en fast dag, hvor I ser et afsnit. Men ikke noget med at se forud – det er altså dårlig stil!
2. Hold en 3-timers lang brunch
Findes der noget bedre end en laaang brunch med masser af sladder og lækker mad? Det tror vi ikke!
3. Prøv en ny træningsform sammen
Det er bare lidt sjovere at prøve det der Latin Mix-hold i fitnesscenteret, så man ikke er alene om at være ude af takt. Få jer et godt grin og få bevæget jer lidt samtidig.
4. Gør jer klar sammen inden I skal ud
I ægte teenagestil kan I mødes før en bytur og hjælpe hinanden med makeuppen og outfittet. Hvis I tør, kan I endda lade hinanden bestemme, hvad den anden skal have på – det skal der nok komme meget sjov ud af.
LÆS MERE: Sådan får du mere tid i 2018
5. Hold jeres årsdag
Om I har været veninder siden folkeskolen eller kun har kendt hinanden i et år, er jeres venskab stadig værd at fejre. Sæt en dag af til at lave alle jeres yndlingsting sammen.
6. Tag på en rejse sammen
Det kunne jo være lækkert, hvis I begge havde tid til, at hoppe på et fly ned til varmen. Realistisk set, kunne det jo også bare være en tur til en anden del af Danmark eller måske en lille weekendrejse. Lige meget hvor det er, er I i hvert fald sikret kvalitetstid og hygge.
7. Køb et venskabsarmbånd sammen
Og nej, her taler vi ikke om de totalt kiksede armbånd. som man havde på i børnehaven – vi taler om voksenudgaven! Find et armbånd I begge kan lide og bær det som et dejligt minde om jeres venskab.
8. Tag hinanden i sjove Facebook-opslag mindst 1 gang om ugen
En perfekt måde at have det sjovt på sammen, selvom man ikke ser hinanden hele tiden. Vi anbefaler opslagene på ChriChri’s Facebook side – de er nemlig ret sjove, hvis vi selv skal sige det!
9. Start en to personers artikel klub
I stedet for at skulle læse en bog om måneden og diskutere den med en stor gruppe, kan I mødes to og to og tale om artikler. Det er nemmere, men mindst lige så hyggeligt!
10. Lav jeres egen spa-dag
Det behøver hverken at være dyrt eller fancy. Saml jeres bedste beauty-produkter, ansigtsmasker og neglelakker, og hold en hyggelig spa-dag sammen.
Kilde: PureWow