Åh søndag, vi elsker dig! En hel dag hvor du med god samvittighed bare kan blive i sengen, binge-watche serier og lade op til den kommende uge. I tvivl om hvad du skal se? Fear not, hjælpen er nær. Vi har gjort forarbejdet for dig, så du blot skal læne dig tilbage og tænde for HBO eller Netflix.
LÆS OGSÅ: Her er de bedste tv-serie romancer
KOMEDIE
Hvis du er til lidt no-brainer komedie, hvor man rigtig kan slappe af og føle sig godt underholdt samtidig, skal du se:
The End of the F***ing World
Har du lidt skæv, ironisk humor, er denne Netflix-serie et must. Du vil helt sikkert føle dig godt underholdt, når du følger det umage teenage-par Alyssa og James, der stikker af fra dagligdagen sammen og oplever nogle virkelig mærkelige ting. Hovedkarakterene er begge meget specielle, og efter et par episoder kan man ikke undgå at holde lidt af dem. Serien har kun 1 sæson, så den kan du jo snildt lige starte og afslutte all in one day 😉
Modern Family
Har du ikke set Modern Family endnu så kom i gang!! Der er 8 sæsoner på Netflix so far, så rigeligt at give sig i kast med, og vi lover, at du ikke vil fortryde. Uanset hvilken slags humor du har, vil du helt sikkert more dig med at følge de fantastiske familier i Modern Family, og du vil sikkert også kunne genkende et par ting eller to fra din egen familie.
SCI-FI
I humør til sci-fi? Du skal se følgende:
Altered Carbon
På Netflix finder du Altered Carbon, hvor der pt. er én sæson. Afsnittene er lange, men hvis du slet ikke skal nå andet, er du hurtigt igennem den fængende serie. I den vilde fremtidsverden serien portrætterer, er der masser af action og drama at hente. Det hele er så godt lavet, og serien er super spændende! Det gør selvfølgelig heller ikke noget, at hovedpersonen er ret så lækker 😉
Westworld
Sæson 1 af Westworld har efterhånden ligget på HBO i et godt stykke tid, så måske har du allerede set den fantastiske serie. Men hvis ikke, så er det nu, du skal i gang! Sæson 2 udkommer nemlig til April, så det er jo vigtigt lige at være up to date inden da. På trods af navnet er Westworld ikke en western-serie med cowboys, støv og pistoler. Eller jo, de elementer er også med, men det handler i langt højere grad om robotter, teknologi og kunstig intelligens. UH, det er spændende!
ROMANTIK
Vi elsker gode, romantiske fortællinger. Gør du også? Så skal du se:
Lovesick
På Netflix finder du den bedårende serie Lovesick, som både er romantisk, skæv og humoristisk. Her følger vi hovedpersonen Dylan og hans to bedste venner, på hans mission om at kontakte alle sine tidligere kærlighedsinteresser for at fortælle dem, at han har klamydia. Det er ikke nemt, og serien emmer af komik, drama og selvfølgelig kærlighed.
The L Word
I denne serie følger man en tætknyttet gruppe af lesbiske, og der er garanteret masser af romantik og drama. Der ligger 6 sæsoner på HBO, så der er nok at give sig i kast med! Med en stærk, kvindelig rolleliste, er der også masser af flotte (og skam også nogle mindre heldige) outfits, man måske kan blive inspireret af.
DRAMA/ACTION/KRIMI
Er du vild med drama og action, så med her:
Vikings
HBO har huseret den historiske drama- og actionserie Vikings siden 2013 nu, og sæson 5 kom ud i november sidste år. Hvis du endnu ikke har set den fede serie, kan du passende catche up, mens vi andre venter på sæson 6. Vikings kan – obviously – lokke med masser af brutalt, spændende og intenst vikingedrama. Herudover er der nogle virkelig lækre mænd (og damer, shout out til Lagertha) på rollelisten, hvoraf en lille håndfuld er dygtige, danske skuespillere!
Sherlock
Du kender sikkert allerede Sherlock Holmes fortællingen, men den fine fortolkning på Netflix med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman i hovedrollerne kan altså virkelig noget! Her er både drama, action, komik, mystik og crimeeee. Det er så fedt. Hvert afsnit er nærmest lige så langt som en film, så du får nok ikke set hele serien på én dag. Men så kan du jo også få lov at følge med i det fantastise univers lidt længere!
MINDFUCK
Hvis almindelig sci-fi ikke er mindfuck nok til dig så giv følgende serier et skud:
Black Mirror
Denne Netflix-antologi tager et kig på de mørke sider af teknologien, og der udspiller sig i hvert afsnit et fremtidsscenarie, hvor den teknologiske udvikling spiller en stor rolle. Afsnittene er uafhængige af hinanden, så der kan godt gå lidt tid imellem, du ser dem. Dette passer helt fint, da serien godt kan være en lille smule tung – der er meget at tænke over, og nogle episoder er lige så lange som en film. Men lad dig ikke afskrække; dette er netop med til, at gøre serien SÅ fed!
Dark
Den tyske Netflix serie Dark er super nice, og med kun en sæson ude er den også hurtig nok at få set. Nu skal vi selvfølgelig ikke afsløre, hvad den handler om, men man skal altså holde tungen lige i munden, mens man ser den. Der er mystik, drama, krimi, en smule mind-fuck og sci-fi i serien her. Giv den et forsøg, vi var godt fangede!
Hvis ingen af ovenstående serier lyder som noget for dig, skal du selvfølgelig bare ind på chrichritv.dk, og se alle de dejlige ting, man kan finde der!
LÆS OGSÅ: ChriChriTV: Programmer der skildrer livet på godt og ondt