Freja er ikke helt ligesom så mange andre 23-årige sygeplejerskestuderende. For selvom hun nyder at bruge sin fritid med venner, kæreste og familie, så skiller hun sig ud på ét punkt. Nemlig at hun dyrker thaiboksning på meget høj plan. I ‘Frejas Kamp’ på ChriChriTV følger vi Freja, mens hun går gennem en intens periode, der kulminerer med en vigtig kamp. En kamp, som får hende til at stoppe op og tage hele sin boksekarriere op til revision. Vi har i den forbindelse taget en snak med Freja om, hvordan det hele startede, hendes tanker om smerte, udfordringer og fremtiden. 

LÆS OGSÅ: Dit horoskop: Juni

Hvordan startede du med thaiboksning?
Jeg havde kampsport, i idræt i gymnasiet, og derefter startede jeg sammen min veninde til thaiboksning. Dengang var det ikke så seriøst, hvis jeg var motiveret, kom jeg 2 gange om ugen, og jeg tændte en smøg både før og efter træning. Jeg foretrak at gå i byen, være fuld og danse og havde bestemt ikke i tankerne, at jeg nogensinde skulle blive kæmper.

Hvordan er det at være kvinde i en sport der domineret af mænd?
Jeg har ikke noget i mod at træne med mænd, medmindre de ikke opfører sig sexistisk overfor mig. Jeg hader, når mænd kun vil træne en runde med mig, når de er trætte. Så sparker jeg til, og mine spark er altså hårde. Jeg vil behandles ligeværdigt og dømmes ud for mine evner og mit talent, ikke mit køn. Hvis jeg skal nævne nogle fordele ved at være kvinde i en machosport, er det, at sammenholdet blandt kvinderne, der træner, er for vildt. Vi står bag hinanden, udfordrer hinanden, trøster hinanden og løfter hinanden. Jeg håber på, at ’Frejas Kamp’ kan være med til at flere kvinder bliver inspireret til at dyrke kampsport, og at vi på den måde kan skabe mere ligestilling inden for den verden. Thaiboksning er for fedt og det er bestemt også en sport for kvinder! Man mærker sig selv være presset fysisk og psykisk, man kan være sårbar og alt det gør en SÅ meget stærkere – både til træning, men også til hverdag.

Hvad siger dine omgivelser til, at du dyrker thaiboksning?
Det er sjældent det første, jeg fortæller, når jeg møder folk, fordi jeg synes jeg har masser andet spændende at fortælle om mig selv. Men når folk hører det første gang, synes de tit, at det er vildt sejt og spørger, om jeg også nogle gange bliver slået i hovedet og sparket på. Det bliver jeg jo til hver træning, og når jeg træner op til kamp, er det altså 6 gange om ugen, med tårerne trillende ud af øjnene. 
Min kæreste, min familie og mine tætte venner synes, det er godt for mig, de ser jo også, hvor meget godt det gør for mit liv. Selvfølgelig er de også bange for, at jeg kommer til skade, men de ser jo at jeg er meget mere i balance, når jeg træner. Og at det gør mig glad og giver mig overskud. Derudover hviler jeg meget mere i min krop og i mit sind, fordi jeg ved hvor stærk jeg er.

Hvad er forskellen på privatmennesket Freja og thaibokseren Freja?
Privatmennesket Freja er meget reflekterende over, hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er godt. Og det bliver jeg nødt til at lægge til siden, når jeg træner op til kamp. Altså for det første er det jo hverken sundt at træne 6 gange om ugen eller sulte sig selv for at komme ned i vægt. Alle tanker om at blive skadet, få hjernerystelse osv. må man også slukke for. Og så er der tankerne om at skade sin modstander, som man bestemt også må lukke ned for. 

Er du aldrig bange for at komme slemt til skade?
Jo, det er jeg, nogle gange mere end andre. Hovedskader er der jo en del af i sporten, og jeg kender flere, der har været ude i lange perioder med bl.a. hjernerystelser. Til min sidste kamp til DM blev jeg så bange, at jeg trak mig i første runde, efter jeg var blevet sat til tælling. Min krop kunne sikkert godt havde klaret mere, men jeg var der ikke mentalt. Hvis man skal være i ringen, skal man være 100% tilstede, ellers er det farligt. Jeg er vildt glad for, at jeg sagde fra og på mange måder fik det mig til at føle mig ligeså stærk, som da jeg vandt til Christmas Blood. Det var bare en anden slags styrke, jeg mærkede. Jeg kunne mærke mine grænser, og det er bestemt også vigtigt at kunne.

Hvordan slapper du bedst af?
Det er forskelligt. Generelt slapper jeg bedst af, når der er balance i mit liv, når jeg har tid til mit studie, tid til at træne, være sammen med mine venner, min kæreste og min familie. Noget mere specifikt kunne fx være i dag, da jeg gik en lang tur i solen, hånd i hånd og pjattende med min kæreste.

Tænker du over, hvordan du ser ud, når du bokser?
Det her spørgsmål belyser virkelig fint den manglende ligestilling, at man bliver behandlet anderledes som kvinde, end som mand, også i thaiboksning. Jeg tror ikke, at nogle af de mænd jeg træner med, nogensinde er blevet spurgt om det samme. Men personligt tænker jeg helt vildt meget over, hvordan jeg ser ud, især i ringen. Inden mine kampe har jeg taget sol, også selvom jeg ved, hvor skadeligt det er. Jeg har farvet min øjenvipper og øjenbryn. Jeg får flettet mit hår. Jeg har Siam shorts på og min yndlings sports-BH på fra Adidas, med fine hvide striber. De hvide striber fik røde prikker efter Christmas Blood, fordi min modstanders blod sprøjtede så meget, når jeg ramte hende. Det var en sidebemærkning. Jeg smiler altid, når jeg går ind, jeg kan bedst lide at være høflig, vi har trods alt aftalt at slås og min træner siger altid, at jeg skal være taknemlig for at have fået et match. Der er ikke nogen grund til at prøve at se hård ud, det kommer helt af sig selv, når kampen går i gang. Og så snart kampen starter, stopper jeg med at tænke på mit udseende, og så snart kampen er slut, tænker jeg igen over, hvordan jeg ser ud. Jeg føler mig altid smuk og stærk, når jeg går i ringen og det er jeg sikker på, er med til at gøre mine kampe helt uforglemmelige.

Hvor ser du dig selv om 5 år?
Forhåbentligt samme sted som nu, bare 5 år ældre. Jeg er egentlig ret godt tilfreds med livet.

 Du kan se ‘Frejas Kamp’ på ChriChriTV.dk eller via Yousees app eller film- og tv-boks