Påskefrokosten: Derfor skal du passe på med snaps

Påskefrokosterne venter lige om hjørnet, og det samme gør den omtalte påskesnaps, som hurtigt kan mærkes både på dagen, men især dagen efter. Vi på redaktionen kan i hvert fald nikke genkendende til, at snapse-tømmermænd ikke just er sagen. Derfor giver vi jer her tre grunde til at passe på med snapsen.

Haps haps haps, nu skal vi ha’ snaps

Det starter altid med, at der er én, der tager snapsen frem på bordet, og så skal alle da lige have et glas, som man næsten ikke kan sige nej til. Der ligger ofte et lille gruppepres fra de andre i selskabet, og man vil jo ikke føle sig udenfor.

For det første – husk, at det altid er okay at sige nej til alkohol. For det andet – husk på, at du ikke nødvendigvis kan tåle lige så meget snaps som den sjove og festlige onkel. En god idé er at bide snapsen over et par gange, så du ikke skal drikke en hel hver gang.

 

Sorry girls!

Nogle gange går det lidt hurtigere, end man forventer, men pas på, at det ikke går alt for hurtigt! Alkohol påvirker ikke mænd og kvinder med samme kraft. Mænd har som regel større muskelmasse end kvinder, og da muskelmassen indeholder meget vand, vil alkoholen fordele sig i kroppen. Alkoholen vil fordele sig ca. 70 % af en mands kropsvægt og ca. 60 % hos en kvinde.

Endvidere lader det til, at enzymerne i en mands mavesæk er mere aktive, end hos en kvinde. Det kan betyde, at op til 30 % at alkoholen bliver nedbrudt i mavesækken hos mænd og derfor aldrig når ud i blodet.

 

Pas på aftenkulden

Når det er koldt udenfor, udvider blodkarrene sig, så hvis du får brug for lidt frisk luft til den hede påskefrokost, så bliv ikke ude for længe! Din krop taber nemlig mere varme end normalt på grund af alkoholen. Og så føles det også altid som om, at alkoholen først rigtig rammer, når kroppen bliver udsat for kulde og frisk luft.

LÆS OGSÅ: Rabarber-vanilje snaps
LÆS OGSÅ: Snaps kan også være feminint, blødt & nemt at lave

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive