5 film og serier vi glæder os til!

Lige så meget som vi elsker sommeren med de lange lyse aftener, ja lige så meget GLÆDER vi os til at gå efteråret i møde. Efterår, for os, betyder nemlig stearinlys, varme tæpper og en god film eller serie – det er da indbegrebet af hygge!? Glemte vi at nævne popcorn og blandselvslik – big mistake!

Derfor holder vi også flittigt øje med, hvilke af vores yndlingsserier der bringer en ny sæson, eller hvilke film der snart udkommer – hvad man ikke gør for at have en god undskyldning til en stay-at-home night!

 

Otherhood, premiere d. 3/8 på Netflix

Hvis du endnu ikke har opdaget Otherhood i Netflix’ katalog, kan du trygt droppe at zappe formålsløst rundt og klikke play til denne. Ikke nok med at den er spækket med labre modne kvinder som bl.a. Felicity Huffman, som vi kender og elsker fra Desperate Housewives, Emmy-nominerede Patricia Arquette samt Angela Basset, så møder vi også kvindernes sønner i filmen Otherhood handler om 3 kvinder, der savner deres sønners kærlighed og opmærksomhed på Mors Dag. Kvinderne rejser til Manhattan for at overraske og konfrontere deres sønner – det kan kun ende godt at dukke uanmeldt op jo!? Vi mener at Otherhood falder under genren “romantic comedy” aka. RomCom, da filmen er spækket med romantiske relationer såvel som familiære relationer!

 

BH90210, sæson 1, premiere d. 8/8 på C More og TV2 Zulu

Beverly Hills 90210, som vi kender serien bedst, er fortid, men i seks nye afsnit forsøger det gamle cast at finde tilbage til hinanden. Den ”nye” serie tager udgangspunkt i Brenda, Steve, Kelly, Donna, Brandon, Andrea og Davids liv, uden blot at fortsætte hvor den originale serie sluttede for godt og vel 19 år siden. Vi kan vist alle blive enige om at dette er en MUST SEE serie, hvor vi forhåbentligt kan dykke ned i en tidslomme af nostalgi, der bringer 90’erne tilbage for en stund.

 

Jagtsæson, premiere d. 3/10 i danske biografer

Hvis nu vi siger: nyligt fraskilt, spa og wellness, ny ung kæreste, midtvejskrise, Brazilian wax og fasanjagt, ja så kan det enten være den mærkeligste opskrift vi nogensinde har læst eller også er det den nye danske komedie fra holdet bag ”Klassefesten”. I Jagtsæson møder vi tre skønne kvinder, hvis forhold til hinanden i den grad er anstrengt og bliver sat på prøve fra start til slut. Kan vi virkelig vente helt til oktober!?

 

Mindhunter, sæson 2, premiere d. 16/8 på Netflix

Mindhunter er til alle os krimielskende, nysgerrige amatørpsykologer, der nervøst og spændt kigger med når special agent, Holden Ford, blandt andre møder fiktionens svar på virkelighedens Ed Kemper i sæson 1. Ford og hans makker Bill Tench udforsker en ny type forbryder, og forsøger at opklare mord ved at bruge psykoanalyse og gerningsmandsprofilering. Det er så medrivende spændende – måske fordi mange af sagerne og det meste af serien er baseret på fakta!? Vi glæder os i hvert fald helt ubeskriveligt til den nye sæson, som fortsætter hvor første sæson slap, nemlig i tiden omkring 1977.

 

Workin’ Moms, sæson 3, premiere d. 29/8 på Netflix

Hvis du ikke har fået set sæson 1 og 2 har du jo bare endnu mere på Must Watch listen her til efteråret. Denne komedie er perfekt til at pleje din guilty pleasure, når du har brug for et lille break, og er uden tvivl binge-worthy eftersom afsnittene kun er 22min lange! Workin’ Moms omhandler, som navnet antyder, en gruppe af kvinder der forsøger at jonglere livet som nybagt mor, kone/kæreste samtidig med de ønsker succes på arbejdsmarkedet. Læn dig tilbage og nyd alle de øjeblikke i serien, hvor du bliver mindet om at du IKKE er alene i verden, når du har lyst til at løbe skrigende væk fra det hele – ik’ sig du aldrig har haft det sådan!?

 

Må dit efterår være fyldt med hyggestunder, gode film og serier! Husk du også altid kan se vores forskellige serier på ChriChriTV. Vi har masser af timers inspirerende TV, til de aftener du hverken er i humør til tunge krimiserier eller timelange film 🙂

 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Kenneth Pedersen

    Nej fik ikke set ny udgave af 90210, da jeg ikke har zulu desværre 🙁
    Håber det kommer ud på dvd eller blu ray?

    1. Det var en skam! Du kan også finde det på TV2 play eller C More. Men mon ikke det også kommer ud på dvd/blu-ray på et tidspunkt, når sæsonen har kørt på tv.
      Kh Team ChriChri

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være