Vi er alle vokset op med Disney og deres film, og de bringer stadig en særlig form for nostalgi med sig (også selvom vi er blevet voksne, og ikke rigtig vil indrømme, at vi stadig sætter Løvernes Konge på, når tømmermændene rammer os om søndagen, eller at vi smugkigger, når børnene ser film – måske det bare er os på redaktionen? Haha).
Disney er dog så meget mere end bare prinsesser og prinser. De står bag de yderst populære Marvel-film også, vidste du det? Der er sket meget, og nu behøver du ikke kun identificere dig med Askepot eller Mulan; valgmulighederne er mange, hvorfor vi har lavet denne test. Vi vil da helt klart vide hvilken karakter fra Disney, vi minder mest om baseret på vores stjernetegn! Vil du ikke?! 😉
LÆS OGSÅ: Den ultimative Disney BFF playliste
Vandmanden (20. jan. – 18. feb.)
Vandmanden har en stor udstråling, masser af selvtillid, er meget selvstændig og kan til tider være lidt af en original. Vandmanden tror på det bedste i mennesker, og brænder inderligt for de interesser, som han/hun har. Dette afspejler sig også i vandmandens vennegruppe, da vandmanden har tendens til at omringe sig med mennesker, der har samme interesser som ham/hende.
Vandmanden er ofte musiker, kunstner eller forfatter.
Du er Genie fra Aladdin, da han aldrig er bange for at gå sine egne veje, har en fantastisk udstråling og helt bestemt er one-of-a-kind på den bedste måde!
Fisken (19. feb. – 20. marts)
Fisken har en forfinet smag, og elsker alt, hvad der er smukt eller har kulturel værdi. Fisken har dog et følsomt sind, hvorfor han/hun ofte bliver opfattet som værende over-sensitiv og krydret med et til tider dårligt selvværd, så påtager fisken sig ofte en martyrrolle, som han/hun kan have svært ved at ryste af sig igen. Fisken har brug for sine trygge rammer, og nyder hellere en god bog derhjemme end store folkemængder eller arrangementer.
Fisken er ofte selv en udøvende kunstner eller på andre måder kreativ.
Du er Ariel fra Den Lille Havfrue, da hun også elsker smukke ting (bare tænk på hendes utrolige skatkammer), og ofte bliver misforstået af dem omkring sig. Hun bryder dog sine trygge rammer, og det er vi sikre på, at alle fisk kan 😉
Vædderen (21. marts – 19. april)
Vædderen er født til at være leder, da han/hun besidder en utrolig vilje, energi, overblik og gode organiseringsevner. Ofte kombinerer vædderen sine lederevner med sin trang til at opfinde, hvorfor de er rigtig gode til at starte virksomheder op. Vædderen sidder derfor heller aldrig stille, og om søndagen er det ikke sofaen, der trækker i dem, men derimod lysten til eventyr. Derudover er vædderen meget sensuel, og har en uimodståelig selvtillid. Vædderen er ofte leder, opfinder eller iværksætter.
Du er Black Widow fra Marvel-universet, da hun er en rigtig boss lady, og aldrig sidder stille. Hun er ikke bleg for at lede andre, og vi kan ikke komme udenom, at hun er ret sexet, vel?
LÆS OGSÅ: Hold styr på børnenes tøj med Disney navnemærker
Tyren (20. april – 20. maj)
Tyren er ét af de mest solide stjernetegn, da han/hun ikke kan lide forandringer, og ofte har brug for, at tænke meget over tingene før en beslutning bliver taget. Tyren er, ligesom vædderen, en rigtig god leder, da han/hun ikke er bange for at gå forrest og gøre det tunge arbejde, og er helt automatisk meget tillidsvækkende, da han/hun er så solid og rolig. Tyren er endvidere virkelig trofast over for sine kære, og du kan altid regne med støtte, hvis du får brug for det.
Tyren er ofte arkitekt, leder eller inden for den kreative branche.
Du er Mufasa fra Løvernes Konge, da han muligvis er den roligste karakter i hele Disney-kataloget, og er en utrolig leder. Han er altid trofast over for sine kære; bare tænk på hans død, hvor han ofrer sig for sin søn (vi græder ikke, det gør du! Snøft…).
Tvillingen (21. maj – 20. juni)
Tvillingen er rigtig glad for at snakke om både stort og småt, og er generelt virkelig god til at kommunikere og udtrykke sig. Dette er også grunden til, at tvillingen som regel har en stor vennekreds, der alle lader sig charmere af tvillingens væremåde. Når tvillingen føler sig dårligt behandlet, så kan han/hun virke kold og afvisende, og du får oftest kun én chance hos tvillingen. Derudover har tvillingen let til latter, og udviser stor omsorg i sit hjem og til dem omkring sig.
Tvillingen er ofte journalist, kommunikationsmedarbejder eller inden for den kreative branche.
Du er Peter Pan fra , da han er utrolig omsorgsfuld; bare tænk på De Glemte Drenge som Peter tager sig af. Han er lidt af en grinebidder, men kan også være kold og afvisende – han bliver dog heldigvis hurtigt god igen, og så er det direkte tilbage til eventyret!
Krebsen (21. juni – 22. juli)
Krebsen er en virkelig god og kærlig ven, der er utrolig omsorgsfuld og opmærksom overfor sine nærmeste. Krebsens venskaber er det vigtigste for ham/hende, og lader aldrig bare et venskab løbe ud i sandet, ligesom krebsen gerne kæmper for sit forhold til en kæreste. Dette gør dog også, at krebsen kan have svært ved at give slip, da fortiden er tryg, og det er vigtigt med tryghed for krebsen, da han/hun oftest er særligt sensitiv. Krebsen kan sagtens blive vred, men lader sjældent andre se det, og anvender i stedet sin snedighed til at tage hævn.
Krebsen er ofte jordemoder, psykolog eller terapeut.
Du er Anna fra Frozen, og det er altså ikke dårligt! Hun er virkelig kærlig, og begiver sig ud for at hente sin søster hjem igen, da Anna simpelthen ikke kan bære, at hun er ulykkelig og alene. Faktisk burde alle være som Anna; tænke lidt mere på andre og vise alle omsorg 🙂