ChriChri’s 10. magasin – The Golden Issue – udkommer om lidt, og i det kommende magasin har I stillet Christiane en række spørgsmål. Blandt andet om hvordan hun takler sorg, om hun vil have flere børn og hvilke planer hun har for fremtiden. Vi giver jer her en forsmag på Christianes svar, for her kan du læse svar på fire spørgsmål der IKKE kom med i magasinet.
Q: Hvad er din yndlings rejsedestination?
A: New Zealand. Det er den vildeste oplevelse! I min optik er denne slags oplevelse udelukkende baseret på naturen, og her er New Zealand virkelig BEYOND! Forestil dig at køre i autocamper i landskabet, suge til dig af energien fra træerne, høre vindens susen, havets salt og markernes duft. Det er også bliver det mest magiske sted på jorden.
Q: Hvad er dine yndlings spisesteder?
A: Jeg er lidt et vanedyr hvad det angår. Så mine yndlings spisesteder er Mash, Damindra, Den Gule Cottage og Bistro Bohéme. Og jeg glæder mig til det kan lade sig gøre igen!!
Læs også: Christiane og Daniel til Guldprisen sammen
Q: Har du nogensinde været star struck?
A: JA! Marcus Schenkenberg! Jeg så ham på en flodpramstur i Amsterdam i 2009. Jeg fik hans autograf. Jeg var seriøst kæmpe fan og havde hans H&M reklamer hængende på væggen på mit værelse da jeg var yngre. Jeg var SÅ star struck!
Q: Er du a- eller b-menneske?
A: Jeg synes, der mangler en kategori til mig. En kategori der lægger sig op ad a-menneske, som jeg nu døber dobbelt-a. Jeg kan nemlig godt lide at gå tidligt i seng, men samtidig ikke at stå tidligt op. Ergo, jeg er et af de mennesker, der godt kan lide at sove ekstra meget. I hverdagene går jeg i seng mellem klokken 22 og 23. Jeg går aldrig i seng efter klokken 23. Det er indkodet i min krop, når jeg ser klokken er ved at ramme 23, så bliver jeg automatisk træt og tænker: NU skal jeg i seng. Det er helt perfekt for mig at stå op omkring kl 7.30. Det sker dog ikke altid, når man har en lille dreng på 3 år. Hvis uret viser noget med 06 eller 05, går jeg nærmest i panik over, hvor “lidt” tid jeg har sovet. Jeg kan virkelig føle, at det er SÅ uretfærdigt, at jeg skal vågne så tidligt. Men jeg er på mystisk vis altid frisk om morgenen – også selvom jeg har sovet meget lidt. De dage rammer trætheden mig i stedet kl 16, hvor jeg bliver seriøst træt. Som regel er jeg dog frisk hele dagen igennem.
Glæd jer til I kan læse resten af Christianes svar i det kommende Golden Issue <3