ChriChri-Scopes – dit månedlige horoskop!
Vores horoskoper er lavet af den clairvoyante astrolog og coach Lykke Larsen. Lykke er chefredaktør på kvindetid.dk, hvor hun skriver om astrologi og laver personlige årshoroskoper ud fra dit fødested- og tidspunkt. Synes du også, at det kunne være sjovt med et personligt årshoroskop, kan du se mere her.
LÆS OGSÅ: Produkterne til den bedste sommerkulør!
VÆDDER
Hvis du er studerende, kommer du til at være mere opmærksom end ellers. Der kan ske nogle skift, og du må være på forkant med tingene. Måneden kan føles lidt sløv og tempoet falder, men du må prøve at holde fast og arbejde mod de mål, der er vigtige – og nødvendige. Fremskridt sker langsomt.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Er du i et parforhold, kan det blive testet, det er ikke så let, som du kunne ønske dig. Anden halvdel af måneden letter tingene dog, og harmonien indfinder sig atter. Planlæg tid sammen, hvor I kan hygge jer og få talt om tingene. Er du ikke i et forhold, kan du møde en potentiel partner, hvis du bare kommer lidt ud fra dine vante rammer. Tag derfor imod de invitationer du får og kast dig ud i en impulsiv flirt.
Din bedste veninde er: Skytte
Din bedste flirt er: Vandbærer eller Vægt
TYR
En noget blandet måned venter forude. Det er vigtigt, at du ikke påtager dig alt for meget nyt, eller starter for mange projekter, da du skal have tid til at reagere, når tingene pludselig ikke går som ventet. Tag dig af dig selv og vær opmærksom, ellers kan du blive fanget i ting, du får svært ved at komme ud af igen.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Har du en partner, så find tid til at gøre status. Er I på vej i samme retning, hvad vil I sammen og individuelt. Anden halvdel af måneden bliver bedst, tingene falder på plads, og der er harmoni og romantik, hvis I fokuserer på det. Er du single, vil anden halvdel af måneden og være mest fordelagtig, hvis du ønsker at ændre på dette. Her kan du med held gå ud og flirte, du bliver inviteret på dejlige dates.
Din bedste veninde er: Stenbuk
Din bedste flirt er: Tvilling og Løve
TVILLING
Du er meget social i denne måned, så sørg for at lave masser af aftaler. Se venner og vær aktiv sammen med familien. Forkæl også dig selv med en dejlig massage, spa eller lignende. Lidt nyt til garderoben vil også gøre dig glad. Hold dig ikke tilbage, men vær gerne egoistisk og kast dig ud i spændende projekter.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Hvis du er i et godt og sundt forhold, vil du opleve, at nok bliver I testet lidt, men der vil ikke være noget, der slår jer ud af kurs. I modsat fald, hvis det halter lidt mellem jer, bliver I nød til at tage fat og få tingene til at fungere bedre. Er du single, kan det uventet ændre sig. Du tiltrækkes af romantik og flirt, og har selv en dejlig udstråling, som især vil komme til udtryk sidst på måneden og resulterer i spændende invitationer.
Din bedste veninde er: Vægt
Din bedste flirt er: Vægt og Vædder
KREBS
Er der noget, du ikke er tilfreds med, så kan du ændre det i første halvdel af måneden, eller du kan lægge planer, fremadrettet, der skaber forandring. Du har brug for stunder, hvor du kan slappe af og tænke. Find ro med en god bog og vær aktiv sammen med venner, det giver dig ny og spændende inspiration.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Der kan opstå uenighed omkring økonomi og værdier, men er du bare opmærksom, vil du og din partner være i stand til at finde løsninger. Du kan føle dig begrænset, hvilket får dig til at gøre oprør og bryde ud. Er du åben omkring dine behov, vil du blive imødekommet. Det er vigtigt med en god dialog. Er du single, vil en hemmelig flirt give energi. Det er dog vigtigt, at det er med én, der er helt fri fra tidligere forhold.
Din bedste veninde er: Tyr
Din bedste flirt er: Tyr og Skorpion
LØVE
Du har brug for at være aktiv, tempoet må gerne være højt, og der skal ske noget. Du skal dog lige tænke over, hvad du siger ja til, du kan ikke nå alt. Især anden halvdel af måneden er god, når det kommer til arbejde og karriere. Du kan med held tage en chance eller to, men regn ikke med megen støtte fra andre.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Det er vigtigt, at du og din partner er gode venner. Sørg for at I får talt sammen i de stille stunder og, at I lægger fælles planer. Gniderier kan opstå, men det er udelukkende på grund af misforståelser, der faktisk kan udredes. Du kan finde kærligheden, hvis du er single, men det bliver ikke den letteste måned. Du må selv være opsøgende og tage chancer. Du har sikkert ikke lyst til at give så meget af dig selv.
Din bedste veninde er: Vandbærer
Din bedste flirt er: Skorpion og Skytte
JOMFRU
Nye projekter kommer ikke helt godt fra start, du vil være for optimistisk i forhold til tid og muligheder. Vent derfor med de opgaver, du kan og vær i stedet social. Gode venner har brug for råd, og samtidig kan du udvide dit netværk. Familien kræver også opmærksomhed, så find på noget sjov og aktivt.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Sætter du kærligheden på dagsordenen, vil du også være i stand til at tiltrække en dejlig partner. Især i sidste halvdel af juni vil der opstå spændende muligheder, hvis du selv er opsøgende. Er du i et forhold, så giv det opmærksomhed. Arranger nogle aktive dates, hvor I oplever noget, samtidig med, I finder ting at være fælles om. Glem alt om boligprojekter og slå jer i stedet løs, det giver ny energi.
Din bedste veninde er: Krebs
Din bedste flirt er: Fisk og Stenbuk
VÆGT
Det kan ikke undgås, at du føler dig stresset, for en hektisk måned venter. Derfor har du brug for finde små oaser, hvor du kan slappe af. Du er aktiv i det daglige, men vær selektiv med de opgaver, du kaster dig ud i. Et nyt jobtilbud kan blive aktuelt, og det vil falde på plads i slutningen af måneden.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Kom lidt væk fra de vante omgivelser og oplev noget nye, sammen med din partner. I har brug for, at der sker noget, så det hele ikke bliver arbejde hjemme eller for meget rutine. I har brug for inspiration, se nogle spændende film og få en god diskussion om dem. Er du ikke i et forhold, så kan du få nogle sjove oplevelser. Der er spændende muligheder for flirt og især sidst på måneden bør du være social og udadvendt.
Din bedste veninde er: Løve
Din bedste flirt er: Stenbuk og Tvilling
SKORPION
Brug tid på at gøre en lille status, så du kan se, om du er på rette vej. Du får nye projekter godt fra start, men det skal være de rigtige, du bruger tid på. Tingene går stadig ikke så stærkt, som du kunne ønske dig, men snart bliver det lettere for dig at bryde igennem. Du overraskes af andre, og bliver inspireret på den gode måde.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Der er kærlighed i luften, hvis du er single. Det kan også være en gammel flamme, der pludselig tager kontakt. Det er op til dig, hvad du gør, men du vil sikkert nyde at genopfriske bekendtskabet, også selvom det måske kun er for en kort stund. Er du i et forhold, så vil I også få en dejlig måned. Du har det bedst, når du bestemmer det meste, men det er faktisk dejligt at slippe kontrollen lidt.
Din bedste veninde er: Jomfru
Din bedste flirt er: Skytte og Tyr
SKYTTE
Det er en god måned at holde ferie i. Som minimum bør du sætte tempoet ned, og tage dig nogle korte dage, hvis det er muligt. Tingene vil ikke gå helt, som ønsket, og det bliver ikke let at komme igennem med dine ideer. Det kan også knibe lidt, økonomisk, så find på noget, der ikke er dyrt, så du kan spare lidt.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Din partner kan have nogle udfordringer i denne tid, og du kan være en god støtte, du skal bare være opmærksom og lytte. Denne har sikkert ikke lyst til det helt store, men derfor kan I sagtens få nogle gode og hyggelige stunder sammen. Hvis du ikke er i et forhold, vil slutningen af måneden være bedst til romantik og kærlighed. Et møde kan udvikle sig, og de næste måneder vil udvikle det yderligere.
Din bedste veninde er: Fisk
Din bedste flirt er: Løve og Krebs
STENBUK
Du undgår ikke udfordringer i denne måned, det kan være med andre, du møder, eller ideer og arbejde, du prøver at presse igennem. Jo mere afslappet du kan tage det, jo lettere vil du komme igennem. Hold pauser, forkæl dig selv, og sig nej til det, du kan af kedelige opgaver. Vær impulsiv og find på sjove ting.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Nogle gange, som i denne måned, kan det være godt med et ordentligt skænderi, hvis det ikke bliver for personligt. Få renset luften, så du og din partner kan lægge irritationer og smågniderier bag jer og komme videre og starte på en frisk. Kærligheden skal være i fokus, hvis du er single. Der er spændende møder, men det er bestemt ikke alt, der viser sig at gå i den rigtige retning, du må være selektiv.
Din bedste veninde er: Skorpion
Din bedste flirt er: Vædder og Krebs
VANDBÆRER
Det er ikke det helt store, der sker i denne måned. Du kan derfor med god samvittighed læne dig tilbage og tage det lidt roligt. Hvis du er interesseret, så lav om i boligen, du har mange gode ideer, og familien vil være ivrige for at være med. Du holder af at være omkring mennesker, og få en god snak i det daglige.
KÆRLIGHEDSHOROSKO
Slå dig lidt løs sammen med din partner. Fornyelse skal der til, og finder du på noget spændende i hverdagen, giver det energi. En skøn picnic eller bare en stille aften med god mad er også noget, der skaber harmoni og romantik. En skøn flirt vil udvikle sig, hvis du ønsker det. Faktisk skal du bare lade tingene ske, uden at presse på eller tænke så meget. Vær ikke bange for at tage en chance, det bliver dejligt.
Din bedste veninde er: Tvilling
Din bedste flirt er: Jomfru og Vandbærer
FISK
Du er virkelig produktiv i den kommende måned. Opgaver og projekter kommer let fra hånden, især når du arbejder alene. Skal du arbejde sammen med andre, vil du møde modstand. Du har det godt hjemme med familien, og det er de nære ting, der optager dig mest. Det betyder dog ikke, at du ikke også kommer lidt ud.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Du og din partner trives i hinandens selskab, der er en dejlig harmoni og I forstår hinanden. Du skal ikke holde dig tilbage, men gøre opmærksom på, hvad du har brug for. I kan også tage på impulsive udflugter og få nye ideer til fremtidige mål. Det bliver derfor en dejlig måned. Hvis du er single, er det ikke sikkert, du kommer så meget ud, derfor vil mulighederne også være begrænsede, men det er op til dig.
Din bedste veninde er: Vædder
Din bedste flirt er: Krebs og Jomfru