Påsken byder på æg i alle afskygninger: æggesalat, chokoladeæg, farvede pynteæg, æggejagt, æggesnaps m.fl., men hvorfor er det egentlig, at vi pynter med og spiser alle de æg i påsken? Ja, der er jo faktisk påskeæg over det hele! Det giver vi dig svaret på lige her.
Hvornår blev ægget en del af påsken?
Hønseægget har været en del af påsken i Danmark siden 1600-tallet. Hønsene begyndte nemlig at lægge æg igen omkring påsketid, efter at de ikke havde lagt æg i den mørke vintertid. Dog blev æggene ikke spist i fasten, så der var ekstra mange æg til påskeperioden.
Æg blev regnet for en luksusvare, som kun de velhavende spiste. Hos fattigere familier, der holdt høns, var æggene forbeholdt videresalg.
I påsken blev det mange steder en tradition, at man påskelørdag, som også blev kaldt ”skiden lørdag”, da det var den dag, der blev gjort rent til påsken, spiste skidne æg – hårdkogte æg i sennepssovs.
LÆS OGSÅ: Cremet & lækker avocado-ægge-salat
Shutterstock
Hvad så med æggelegene?
Når tjenestefolkene fik æggene, legede de med dem, før de spiste dem. Der findes forskellige æggelege. En af dem går ud på at ramme de andres æg, mens man triller dem ned ad en græsskråning.
I dag er det især børn, der både leger med æggene og maler dem. At male æg og hænge dem op på grene er stadig en tradition i mange familier. Og så må vi jo ikke glemme æggejagten, hvor de gemte chokolade- eller sukkeræg skal findes, som oftest i haven. Dét er altså en leg for både børn og voksne 😉 Mums.
LÆS OGSÅ: Julie Wettergren: DIY påskeæg med pressede blomster
LÆS OGSÅ: DIY: Lav dine egne fine påskeæg på 10 minutter
Chokoladeæggene kom først i 1900-tallet
Og apropos chokoladeæg. Først omkring år 1900 kom en tysk tradition til landet, idet vi begyndte at importere sukker- og chokoladeæg fra Tyskland, og kort efter begyndte de gamle danske chokoladefirmaer som Anton Berg og Michelsen Chokolade at fremstille disse æg efter tysk forbillede.
Shutterstock
Men hvorfor egentlig æg?
Der har altid været en del mystik forbundet med ægget. Nogle mener, at ægget symboliserer graven, som Jesus bryder ud af påskemorgen. Andre mener, at det kan være et tegn på forår og frugtbarhed – livet, der bryder igennem vinterens hårde skal.
Kilde: Kristligt dagblad, Anja Jørgensen
