Annonce i samarbejde med Gyldendal
Hvem elsker ikke en god, romantisk bog, som fanger en med på et kærlighedseventyr, man ikke kan slippe igen? Hvis det er dig, så skal du læse med her, for i samarbejde med Gyldendal udlodder vi en romantisk bogpakke med de romantiske bøger: Den du er, Kys din kæreste på rejsen, Vild i natten til en værdi af 540 kroner. Svar rigtigt på spørgsmålet i den hvide boks, og du er med i konkurrencen.
LÆS OGSÅ: Romance – De romantiske bøger, du ikke kan slippe igen
Lidt om Romance-genren:
Der bliver langet stakkevis af romance-romaner over disken hos boghandlere verden over. Faktisk er romance en af de allermest populære litterære genrer, men til trods for det, hører det til sjældenhederne, at bøgerne er skrevet af danske forfattere og udspiller sig i Danmark. Det laver Flamingo om på nu! I maj måned udkom tre forskellige danske forfattere nemlig med hver deres romance. Fælles for dem er, at de udspiller sig i danske omgivelser, og selvfølgelig – som romance-traditionen tilskriver – at de forelskede får hinanden til sidst.
“Det giver noget helt særligt, at historierne er rodfæstet i en dansk kontekst og skrevet på dansk, både i forhold til at afspejle samfundet og kulturen og skabe karakterer, som man som læser føler, man næsten kunne have mødt,” fortæller redaktionschef for Flamingo, Helle Vibeke Lysdahl.
“Romance handler om kærlighed, ja. Men moderne romance handler i lige så høj grad om at finde ud af, hvem man er, overvinde sig selv og gå efter sine drømme. Og selvfølgelig samtidig navigere og balancere kærlighed, forelskelse og dating. Sagt på en anden måde: Romance handler om livet.”
Om bøgerne, du kan vinde:
Vild i natten:
Laura har to store kærligheder i sit liv: økonomistudiet, hvor hun kan få lov til at nørde tal og grafer, og Elias, hendes to-årige søn. Det er svært at finde tid til fester for ikke at tale om dating og fyre, og hvem har hun overhovedet lyst til at lukke ind i Elias’ liv? Indrømmet, hvis hun skulle tillade sig den luksus, så ved hun godt hvem … Og måske kunne det også bare være for en enkelt nat? Lige siden William mødte Laura første gang, har der været noget særligt imellem dem – som ikke kun skyldes, hvor fantastisk smuk, han synes, hun er. Men dengang var hun højgravid og havde en kæreste. Nu er hun single, men udfordringen er, at de er blevet gode venner og er i læsegruppe sammen. William lever det ubekymrede, vilde singleliv og går aldrig glip af en fest, så deres liv kunne heller ikke være mere forskellige. Men måske tør de glemme det for en enkelt nat? Hvis de da kan nøjes med én … Vild i natten er en fortælling om modsætninger, der mødes, om forviklinger og misforståelser, men frem for alt uimodståelig kærlighed. Bogen er første og fritstående bog i L. Shermans Forført i Aarhus-serie.
Den du er:
Hvordan ved man, om en flirt er mere end en flirt? Sofie er egentlig ikke i tvivl. Efter at have grinet, delt utallige øl og ja, flirtet med Jacob – der godt nok er kendt som kunstakademiets største charmør – er hun sikker på, at der er mere mellem dem. Men alle hendes forestillinger krakelerer, da hun opdager, at han var sammen med Emilie fra deres hold kort tid efter, at han fortalte Sofie, at hun var ret dejlig. Det er ikke første gang, Sofie er blevet besnæret af et skævt smil og et varmt blik, og hun lover sig selv, at hun ikke vil falde for Jacobs pis igen. Men det bliver en daglig kamp at modstå ham, når han insisterer på, at han vil gøre alt for at få en chance til. For hvor meget kan man egentlig ændre sig? Og tør hun for alvor stole på ham? Samtidig er Sofies faglige selvsikkerhed i bund, og i horisonten venter en vigtig kunstudstilling og nogle svære valg. For det kræver mod at stole på sig selv – og sætte sit hjerte på spil. Med følelserne helt uden på tøjet og masser af humor fortæller Den du er en stærk historie om den store kærlighed og om at finde modet til at ryste fortiden af sig. Romanen er det første uafhængige bind i serien Kærlighedens kunst.
Kys din kæreste på rejsen
29-årige Carolines liv kører på skinner. Hun har lige købt lejlighed og landet drømmejobbet som musikanmelder – og så har hun tilmed scoret chefen Kaare. Alt er perfekt, hvis man altså ser bort fra, at Caroline får mavepine af at skrive de nådesløse anmeldelser, at Kaare, by the way, er gift og at en dødelig pandemi har lagt landet ned … På et splitsekund bliver alt aflyst. Vennerne isolerer sig med deres kærester, Kaare prioriterer familien og Caroline bliver sendt på tvungen orlov. Hendes sociale liv består af daglige telefonsamtaler med hendes overbeskyttende forældre, sporadiske sms’er fra vennerne og spontane altanmøder med naboen John –en 94-årig globetrotter med hang til alkohol og technomusik.Foråret ser ikke ligefrem lyst ud, indtil Caroline bogstaveligt talt støder ind i Casper, som vender op og ned på hendes forestillinger om det gode liv. Hans optimisme smitter, selvom han slet ikke er den, hun troede, hun var på udkig efter. Men kan han være lige den, hun har brug for? Kys din kæreste på rejsen er en romantisk komedie om at turde bryde ud af præstationsræsets hamsterhjul og satse på eventyrets sitrende usikkerhed.
Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores
persondatapolitik, som kan læses her