Bryllup

Hold dit bryllup på budget

Et bryllup behøver ikke nødvendigvis at koste en formue, og slet ikke hvis I planlægger alt til punkt og prikke. Der skal lægges et budget, og det handler om at være kreativ, men hvordan gør I, og hvor skal I starte? Vi hjælper jer lidt på vej med fem tips til budgetbrylluppet.

LÆS OGSÅ: Caroline B.H: Billigt bryllup – det kan man faktisk godt

 

1. Beslut jer for et budget

Start bryllupsplanlægningen med at lægge en ramme for budgettet. Find ud af hvilket beløb I maks vil give for hele brylluppet og træk gerne et par tusinde fra, for der skal nok komme et par uforudsete udgifter i løbet af de næste par måneder, og så er det jo meget rart at have luft i budgettet. Vi har lavet et lille budgetskema til jeres bryllup, som virker som både checkliste og til budget.

 

2. Hvor kan I spare?

Find ud af hvor I kan spare. Måske kender I en, som kan lave jeres bryllupskage eller en som er super dygtig til at tage billeder. Brug dit netværk, og lad dig inspirere af tidligere bryllupper, som I har været til.

LÆS OGSÅ: Kan et kirkebryllup være billigt? 

 

3. Hvad kan I lave selv?

Find ud af hvor meget I kan lave selv, og husk at tænk kreativt. Invitationerne og bordkort er nogle af de ting, som man sagtens kan lave selv. Få inspiration hos din lokale hobbyforretning eller på Pinterest. Vi har allerede lavet en ”Save the Date” invitation til jer, som I kan downloade kvit og frit, så er I et skridt tættere på at være færdige med planlægningen.

 

4. Bryd traditionerne

Hvem siger at I absolut skal køre fra kirken i en fancy bil? Kunne det ikke være lige så intimt og romantisk at blive kørt fra kirken på en Christiana-cykel? … og bryllupskagen – skal den være høj, hvid og fyldt med marcipanroser, selvom ingen af jer faktisk kan lide marcipan? Og faktisk hellere vil have jeres yndlingskage, nemlig hindbærsnitter? Dermed ikke sagt, at I skal bryde alle traditionerne, men husk at lytte til hvad I kunne tænke jer på jeres dag, og ikke nødvendigvis til hvad de “normale” traditioner siger.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du et bryllupshashtag, som ingen andre har

 

5. Sociale medier

Vi kan vidst godt blive enige om, at de fleste af os har en Instagram- eller en Facebookprofil. Nogle af os er bedre til at bruge den end andre, men hvis vi nu fik muligheden for at dele smukke og romantiske billeder fra en ægte kærlighedsfest, så er vi sikre på at vi ville gøre det. For findes der noget smukkere og mere romantisk end bryllupper? Nej vel? Giv dine gæster et bestemt hashtag, så I selv kan se alle de fine billeder efter. Sørg for at gøre hashtagget til jeres eget, så I ikke pludselig sidder med en masse billeder, der ikke er fra jeres fest. Eksempelvis er #Hansensbryllup en knap så god idé at bruge.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *