Et ægteskab er smukt og romantisk, men vi kan ikke komme udenom, at det også er en alvorlig og ikke mindst juridisk sag. Når man siger ja i kirken, siger man nemlig også ja til en række forhold, som er vigtige at gøre sig bevidst. Desværre kan jura sommetider være svært at forstå, og virke afskrækkende og ugennemsigtigt. For at kaste lys over sagen, har vi derfor taget en snak med advokat Louise Bøtcher Bomholtz, som her hjælper os med at forstå den vigtige juridiske side af ægteskabet.

Man hører ofte at det er mest ”fornuftigt” at være gift, hvis man har børn sammen. Er det rigtigt? Og hvad er grunden i givet fald?

Der er bestemt årsager til, at det er ”fornuftigt” at gifte sig. Rent arvemæssigt er der eksempelvis fordele ved at være gift, i stedet for at være ugift samlevende. Hvis man er ugift samlevende, arver man ikke automatisk hinanden. Det kan føre til nogle uhensigtsmæssige situationer, hvor børnene arver alt efter den ene af forældrene, og den efterladte forældre må optage lån for at kunne blive boende i ejendommen og udbetale arven til børnene.

Ugifte samlevende kan dog oprette testamente til fordel for hinanden og derved sikre hinanden. Ugifte samlevende har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, dvs. at udskyde fællesbørnenes arv til efter længstlevendes død. Og slutteligt skal ugifte samlevende betale en boafgift på minimum 15% for den arv, de modtager, hvor ægtefæller arver hinanden afgiftsfrit.

I USA er ægtepagter helt normale, men gælder det også her i DK? Og hvornår bør man så overveje at tegne en ægtepagt?

Hvert år bliver 25-30.000 viet i Danmark, og i 2013 blev alene ca. 8.400 ægtepagter tinglyst. Det er dermed de færreste, der opretter ægtepagt i forbindelse med et ægteskab.
Rent praktisk kan en ægtepagt oprettes i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet, men kan også oprettes undervejs i ægteskabet.

Da den legale formueordning efter dansk ret er formuefællesskab, kan ægtefæller ved oprettelse af ægtepagt indgå aftaler om særeje, hvis der måtte være behov herfor. Ægtepagter kan bruges, hvis ægtefæller ønsker at sikre, at visse aktiver tilhører dem som deres særeje, så de ikke vil skulle dele værdien af aktivet i tilfælde af separation/skilsmisse og død. Ægtepagter kan også bruges til at indgå aftale om deling af pensionsordninger ved separation/skilsmisse.

Hvis ægtefæller giver hinanden gaver, der ikke er af sædvanlig størrelse, kræver det, at de opretter ægtepagt om at gaven gives, da den i modsat fald evt. vil kunne erklæres ugyldig på et senere tidspunkt.

Skal man altid dele 50/50 i en skilsmisse?

Hvis man ikke har oprettet ægtepagt om særeje og ikke har modtaget arv eller gave, der er gjort til særeje af giveren, vil man skulle dele lige med sin ægtefælle i tilfælde af separation/skilsmisse. Ved en bodeling opgør man hver ægtefælles aktiver fratrukket passiverne. Kun hvis aktiverne overstiger passiverne deler man det beløb, som aktiverne overstiger passiverne med. Hvis gælden overstiger de aktiver, man har, skal man ikke dele noget.

Ved meget kortvarige ægteskaber (under 5 år), hvor ægtefællerne ikke har haft fælles økonomi af betydning, og hvor en ligedeling vil være urimelig, fordi det er den ene af ægtefællerne, der har indbragt hovedparten af formuen, kan der dog ske skævdeling.

Hvordan forholder det sig med arv og ægteskab? Er man først berettiget til at arve sin ægtefælle hvis man er lovformeligt gift?

Ja. En ægtefælle arver efter loven halvdelen af det, den anden ægtefælle efterlader sig, hvis den afdøde ægtefælle har livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Har førstafdøde ægtefælle ingen livsarvinger, arver længstlevende ægtefælle det hele. Ægtefæller kan også oprette testamente til fordel for hinanden og dermed sikre hinanden bedre end hvad loven foreskriver i tilfælde af død.

Hvordan forholder det sig med efternavn når man bliver gift. Forpligter man sig på nogen måde til at dele efternavn med sin ægtefælle?

At blive gift er ikke ens betydende med, at man skal have fælles efternavn fremadrettet. Mange vælger dog at tage hinandens mellem-/ og/eller efternavne, i forbindelse med vielsen. Det er gratis at gøre dette, hvis det er i forbindelse med en vielse. Ugifte samlevende, der har boet sammen i to år eller har et barn, som har eller skal have navnet, kan også vælge at få fælles efternavn.

Eksisterer der situationer, hvor det faktisk kan være en fordel ikke at gifte sig?

Der er flere lovmæssige fordele ved at være gift, end ved at være ugift. Når det er sagt, så er ugifte samlevendes retsstilling blevet forbedret betydeligt gennem årene.

Hvis man er rig og ønsker at sikre sin formue, og éns kæreste ikke har midler og ikke ønsker at oprette ægtepagt, så vil det være en fordel at være ugift samlevende. Rent skattemæssigt kan der både være fordele, såvel som ulemper ved at være gift. En ægtefælle kan i visse tilfælde komme til at hæfte for den anden ægtefælles skattegæld under ægteskabet.