Foråret nærmer sig med hastige skridt, kirkeklokkerne begynder snart at ringe ind, og marts måned står derfor i brylluppets tegn her på ChriChri. Kærlighed er noget af det bedste livet har at bringe, den er smuk, ubetinget og fyldt med glæde – den bør i den grad hyldes. For at hylde kærligheden har vi derfor spurgt en række kendte danskere, hvordan det egentlig gik til da de mødte deres store kærlighed, og det er der kommet en række hjertevarme små anekdoter ud af. Læs med og mærk varmen.

Tour de date & Silas ud af det blå

I sensommeren 2013 begav jeg mig ud på 1. etape af ‘Tour de date’, i konceptet lå beslutningen om at jeg SKULLE sige ‘Ja’ til alle der inviterede mig ud – nu skulle der ske noget på den front! Og en date koster jo hverken kræfter eller værdighed, så intet at miste, alt at vinde!

Jeg var 31, single og træt af Københavns incestuøse dating scene, hvor alle kender hinanden, har datet hinanden eller er røget hjem sammen på kryds og tværs, spontant efter byturens ende…. Landsbyens netværk skulle udvides, og eftersøgningen finde sted langt fra de vanlige jagtmarker.

Én date gik sin gang, den næste lige så og et par måneder med. Ingen kandidater slog tilnærmelsesvis benene væk under mig, slet snerten af en sommerfugl i mellemgulvet, men jeg forsatte ufortrødent min søgen efter den store kærlighed med ja-hatten på.

En aften i efteråret ‘boner’ der en sms ind på min telefon. Den lød vist ca. sådan:

‘Hej Cecilie, jeg har fået dit nummer af Frelle og det kommer måske lidt ud af det blå, men kunne du have lyst til at drikke en kop kaffe? Mvh Silas’

Jeg vidste godt at vores fælles ven Frelle, havde en musiker ven der hed Silas, så jeg tænkte VIVA ‘Tour de Date’ og sagde ja! Aflyste faktisk en anden date, for at skemaerne kunne harmonere.

‘Hej Silas ud af det blå, det vil jeg gerne!  XC’

Vi havde aldrig mødt hinanden, jeg vidste at han sang i bandet Turboweekend og var et epicenter af nærvær og power på en scene, men vidste intet mere om ham…. Han vidste at jeg var balletdanser, model osv. så denne date var semi blind.

Brikkerne i vores skemaer faldt på plads – nu skulle slaget stå! Semi blind date, lørdag kl. 18 på den Navnløse Café, Enghaveplads….

Kaffen blev til en øl og samtalen flød – øllen blev til dinner, hvor jeg sejlede væk i hans øjne, intellekt, selvindsigt, rummelighed, ro, kærlige væsen og kreative sjæl – dinner udviklede sig til en spontan invitation, fra Silas, til dansefest hos hans venner i et kollektiv på Frederiksberg. Dér battlede vi i Powerslides til tonerne af Guns n Roses, drak lunken vin af papkrus og havde kampgriner med fællessang i udestuen. Klokken blev sent! I de små timer daffede vi ud mod vores cykler og Silas kyssede mig under månen.

…Og Silas kysser mig stadig!