Har I husket at finde en Valentinsgave til jeres udkårende, eller er I også ved at hive de små grå ud i panik?! Alle kvinder vil gerne give en gennemtænkt, overraskende, romantisk og helt PERFEKT gave, som passer netop til sin flamme. Fortvivl ej! – ChriChri har i samarbejde med vores faste astrolog Lykke Larsen fra Kvindetid.dk, fundet de perfekte gaveidéer frem, med stjernernes hjælp! Vi garanterer at gaven vil få et smil frem på hans læber og give dig en glædelig Valentinsdag <3
Vædder
Du behøver ikke at bekymre dig så meget om at pakke gaven flot ind. Vædderen river nærmest papiret af på 2 sekunder, da den slet ikke kan vente med at se, hvad det er, du har købt. En oplevelse ville være et hit – gerne noget hvor han bliver udfordret, så som en tur i en racervogn, luftballon eller et elastikspring! Et familiespil hvor han kan vinde over resten af familien, ville også være et hit.
LÆS OGSÅ: Heat it up: 6 sjove fund til Valentine’s Day
Tyr
Tyren værdsætter en smukt indpakket gave, papiret og sløjfen skal være af god og eksklusiv kvalitet. Tyren er længe om at pakke ud, for den sidder og nyder stemningen, lyset og dig. Et kursus i eksklusiv madlavning eller den nyeste kogebog er et virkelig hit til manden der er født i Tyren. Derudover er en god flaske vin eller chokolade heller ikke af vejen. Eksklusive slips eller skjorter vil han også blive glad for.
Tvillingen
Her er bløde pakker et godt bud på en perfekt gave. Han vil også være glad for et kursus i vinsmagning, en god bog eller ny mobiltelefon.
Krebs
Krebsen er meget opmærksom på, om de gaver den selv giver skaber glæde hos modtageren, men bliver også rørt over enhver gave den selv modtager. Et nyt billede af børnene vil få hans hjerte til at smelte. Et dejligt halstørklæde, en sweater eller noget nyt til køkkenet vil også blive vel modtaget
Løve
Løven er meget ekstravagant og giver selv dyre og fine gaver. Den elsker at gøre andre glade og bruger meget tid til at tænke over, hvad du skal have. De nyder også selv at få gaver, men bliver skuffet, hvis dit valg ikke er gennemtænkt. Rigtig god rødvin vil han blive glad for, eventuelt også en eksklusiv og lækker ny proptrækker. Tøj er også velkomment, hvis det bare er det rigtige mærke.
LÆS OGSÅ: Valentine’s Day: Her er hvad vi skal lytte til!
Jomfru
Jomfruens gaver er perfekt pakket ind, så du må også hellere gøre dig umage. Sørg gerne for at få en ønskeseddel for Jomfruen vil gerne være sikker på, at få det som den ønsker sig. Husk at gaven skal kunne byttes.En kalender i eksklusivt skind, en pen med indgraveret navn eller et nyt vækkeur står højt på hans ønske seddel. Et udendørs termometer vil også være et godt bud på en god gave. Ellers gå efter det sikre og køb det på listen.
Vægten
Vægten skal have den smukkest indpakkede gave, for den bliver virkelig værdsat. For Vægten er det nemlig næsten lige så vigtigt, hvordan gaven ser ud, som det der er inden i. Den er lang tid om at løsne båndet og pakke ud, for den nyder det virkelig. En blød pakke og hellere en gave mindre og i bedre kvalitet. Et maskulint smykke er også noget, som en Vægt kan bære med stil. Han vil også blive glad for noget praktisk eller dekorativt til hjemmet.
LÆS OGSÅ: Dit horoskop: februar
Skorpion
Her må du tænke dig om, Skorpionen bemærker straks, hvis det er en gave, du har købt i sidste øjeblik, og du ikke har gennemtænkt det helt. Har du lagt dine tanker i gaven, bliver den glad for næsten hvad som helst.Det skal være en gave der er anderledes. Har han en hobby kan gaven være noget hertil. Ellers vil en rigtig spændende krimi og en god flaske cognac være noget som en mand født i Skorpionen vil sætte pris på.
Skytte
Skytten elsker at få gaver. Jo flere gaver jo bedre! Rejseberetninger på DVD vil være et hit. Ud over dette er en skiferie heller ikke det værste du kan give en Skytte. Men han vil også blive glad for alt, hvad du kan finde på at give.
LÆS OGSÅ:Valentine’s Day: De 10 bedste kærlighedsfilm
Stenbuk
Stenbukken kan lide at tage det stille og roligt. Den vil gerne nyde aftenen uden for meget uro og larm. Den bliver glad for de gaver den får og bytter generelt aldrig noget.
Vandbærer
Pak gerne gaven ind, så Vandbæreren ikke kan gætte sig til, hvad det er. Den elsker nemlig overraskelser og bliver skuffet, hvis den på forhånd kan se, hvad det er. Her skal du tænke dig ekstra godt om, det skal være en unik og anderledes gave. Det nyeste gadget, mobiltelefon, i-pod eller en spillekonsol med det nyeste spil er lige noget for manden, der er født i Vandbæreren. Han vil dog blive glad for det meste bare det er spændende.
Fisk
Det skal være en fin pakke, som du giver Fisken. Det betyder nemlig meget, at du har gjort noget ud af indpakningen. Fisken gør alt for at stemningen skal være helt i top, og nyder hvert øjeblik. Han vil blive glad, hvis du giver ham, hvad han ønsker sig. Han er ikke til de store overraskelser, og har svært ved at holde smilet, hvis han får en gave, som han ikke kan lide.