[single_post_category_name]

Overvind ‘ghosting’ & tag kontrollen med 4 magiske sms’er

Vi er flere singler end nogensinde før, og dette er på trods af at det aldrig har været nemmere at interagere med hinanden. 

Tendenserne viser, at vi er bange for at være alene, men alligevel heller ikke villige til, fuldt ud at engagere os i en intim relation. Vi vil have det hele, og i vores søgen på det rigtige, holder vi alle muligheder åbne. Vi søger det grønnere græs, og holder folk hen med falske forventninger, indtil vi selv er afklarede.

Mange tror, at man ved at melde sin ærlige mening ud, sårer det andet menneske – og selvfølgelig er det aldrig sjovt, hverken at afvise eller blive afvist – we know! Men skylder vi, som velopdragende mennesker, alligevel ikke hinanden dét? Og er det at “ghoste” ikke værre?

At gå under jorden og pludselig viske en relation ud, uden tanke for at der rent faktisk sidder et andet menneske på den anden side, med interesse i dig, er ærligtalt umodent og generelt dårlig stil. Klar besked er lig med afklaring – og så kan begge parter komme videre.  

Mange ting, kønnene imellem, ville være meget nemmere, hvis vi blot turde sige hvad vi egentlig føler og gerne vil have. Har du allerede fundet ham? Lucky you! Men kæmper du til gengæld stadig, med én der kun har interessen i tide og utide – eller endnu værre, bruger dig som back-up? Så giver vi dig her endnu en gang den britiske “dating-guru”, Matthew Husseys svar på, hvordan du vender hans “game” til din fordel!

LÆS OGSÅ: How to: Text a guy in 9 ways!


Senarie 1

Pludselig tikker sms’en ind – “jeg savner dig” – okay mange af os ville i dette tilfælde tænke “YES så kunne han alligevel ikke glemme mig”, og viser stolt til vores veninder at de altså tog fejl. Men hop ikke i med begge ben ladies, og giv ham ikke credit for at have skrevet til dig, ved at svare: “Jeg savner også dig” eller “hey, længe siden :)”. I stedet svarer du: “Det var sødt sagt, tak 🙂” – vær både sød og ydmyg, men giv ham ellers intet for at have vist interesse.


Senarie 2

Dette er sms’en fra fyren, der ikke har kontaktet dig i flere uger, og ud af det blå kontakter dig således: “Hey, jeg har tænkt på dig”. Fyren der givetvis selv valgte at “ghoste” dig tidligere, men pludselig vender tilbage for at tage kontrollen over jeres korrespondance. Det giver du ham selvfølgelig ikke lov til.

Dit svar er: “Selvfølgelig, hvem har ikke det ;)” – svaret er selvstændigt, selvsikkert og flabet, på den søde måde. Hermed er kontrollen over jeres korrespondance nu din!


Scenarie 3

“Underhold mig”-sms’en. Sms’en der ikke kunne være mere ligegyldig og blot er: “Hey”. I dette tilfælde skal du ikke sætte dig til at analyse eller bruge tiden på at kreere et videre kompliceret svar. Det eneste du skal fokusere på er, at svare som én der faktisk er glad og nyder sit liv. Svaret retur er derfor: “Hey!” – med udråbstegn. På den måde kaster du bolden over på hans banehalvdel. Griber han den ikke, skal du ikke sms’e ham igen – overhoved!

LÆS OGSÅ: 5 ting din kæreste ikke tør bede dig om


Scenarie 4

Scenariet hvor I rent faktisk har lavet en aftale om at ses, men da dagen endelig kommer, hører du aldrig fra ham. Sent på aftenen kontakter han dig, som om intet er hændt med sms’en: “Hey, hvad laver du?”

Her er dit ligegyldige svar: “I nattøj, på vej i seng”. Hans svar er sikkert noget i stil med “Ejj havde lige håbet på at se dig”the late night booty call-thing!

Du svarer pænt tilbage: “Jeg troede vi skulle catche up på et mere passende tidspunkt. Men siden jeg ikke hørte fra dig, antog jeg at du havde et vagt øjeblik ;)” Først og fremmest indikerer du at tidspunktet er upassende. For det andet har du kaldt ham “vag” og puffet til hans maskulinitet. Sidst men ikke mindst har du tilføjet en blinke-smiley, og derved vist at du på trods af dine statements og grænser – både er humoristisk og stadig tilnærmelig.

Vær et ordentlig menneske, og husk at der også sidder sårbare hjerter på den anden side af skærmen. Find en sober måde at kommunikere dit budskab, og drop jagten hvis du bliver “ghostet”.

 

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide