Datingtest afslører: Så gode er danskerne til at holde fokus på deres date


Det kan være svært at navigere i junglen af dating-råd, men nærvær og interesser er gode kvalifikationer, når man er på date, siger en dansk datingekspert. En ny test afslører derfor, hvor gode danskerne er til at holde fokus, når de er på date. Resultatet viser, at vi faktisk er mere opmærksomme end både svenskerne og englænderne.

3623 danskere har været igennem en dating-simulator, der tester deltagernes evne til at fastholde opmærksomheden på deres date, når de udsættes for forskellige distraktioner. Resultatet tyder på, at danske singler er gode til at lytte og holde fokus, når de er på date. Ud af en opmærksomheds-score på 100% rammer vi danskere hele 68,33% – og det er en god start på et vellykket stævnemøde.

”En succesfuld date forudsætter, at begge parter udviser oprigtig interesse for hinanden. Derfor er det vigtigt, at man er lydhør og opmærksom,” siger Robin Goncalves fra match.dk, og hans udtalelse bakkes op af ekspert i kropssprog og dating, Jacob de Lichtenberg:

”Øjenkontakt og opmærksomhed er to vigtige komponenter i en god date. Der er mange fordele ved stærk øjenkontakt, da det både signalerer flirt og nærvær. Det kan man øve sig på i dating-simulatoren, men man skal selvfølgelig huske, at det kun er en sjov øvelse,” understreger eksperten.

LÆS OGSÅ: Dette foretrækker danskerne at gøre på den første date

Simulation af første date

Testen simulerer en ’første date’ med en fiktiv modpart, og undervejs i daten bliver deltagerne udfordret på deres evne til at fastholde opmærksomheden ved forskellige distraktioner, såsom forstyrrende tjenere og kimende telefoner. Når daten er forbi, skal deltagerne besvare en række spørgsmål om, hvad den fiktive date har fortalt. Dermed afsløres det, hvor godt de har lyttet efter, og på baggrund heraf tildeles de en pointscore mellem 0 og 100%.

”Resultaterne viser, at danskerne har et godt datingpotentiale. Danskerne klarer sig fx bedre end svenskerne, som kun kan prale af en score på 61,6%, mens briterne følger lige i hælene på danskerne med en score på 67,5%. Danmark bliver dog overgået af nordmændene, som scorer 72,5%,” siger Robin Goncalves.

LÆS OGSÅ: Sådan scorer du på rejsen i Europa

Ifølge Jacob de Lichtenberg handler det imidlertid ikke kun om at lytte til modparten og huske specifikke detaljer. Det er vigtigere, hvordan man reagerer på det, der bliver fortalt.

”Forskning viser, at tiltrækning kan udvikles igennem stigende intimitet. Når ens date fortæller en intim eller privat detalje, er det en god idé at spørge ind og selv dele ud af historier med lignende intensitet. Forskning viser faktisk, at hvis man i en samtale følger denne gensidighed, så er man meget succesfuld på dates.”

Testen kan tages her: www.thedatingsimulator.com

 

 

Kilde: match.dk

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være