Når det kommer til din romantiske fortid, vil ordsproget ”historien gentager sig” nok føles ret relevant. Det er fordi, det kan være virkelig svært (læs: næsten umuligt…) at droppe de gamle mønstre og undgå at falde for de samme typer om og om igen.
Det resulterer i, at alle dine forhold går i stykker (eller rettere sagt, eksploderer) på samme måde hver gang. Lyder det bekendt? Hvis det gør, så læs med her og få 6 råd til, hvordan du endelig bryder den onde cirkel og finder manden for dig!
LÆS OGSÅ: Supersingle – sådan finder du DIN kærlighed!
1. Grav dybt
I stedet for at gennemgå hver enkelt samtale og skænderi I nogensinde har haft, for at finde ud af hvad der gik galt imellem jer, så prøv at fokusere på fremtiden i stedet. Hvordan du har det med dig selv, har indflydelse på hvilken type, du vælger som din bedre halvdel.
Når folk har problemer med deres selvtillid, finder de ofte kærester som behandler dem dårligt, fordi de føler, at det er det de fortjener. Men de som i stedet elsker sig selv, og ser sig selv i et positivt lys, vil ikke tolerere at blive behandlet på den måde.
For at bryde den onde cirkel, kan det være en god idé at tage en pause fra datinglivet og i stedet genopbygge dit forhold til dig selv. Det kan godt være, at det lyder lidt corny, men en smule selvforkælelse VIL hjælpe. Hvad end det så er at løbe en lang tur, købe friske blomster til dig selv eller tage et langt varmt bad – Bare det virker for dig og gør dig glad.
2. Lav en liste
Med mindre du har en hel klar idé om hvilken type du gerne vil have, er det nemt at ende op med en som ikke helt lever op til dine krav og ønsker.
Skriv, helt bogstavligt, 15 essentielle kvaliteter du søger i en mand ned på et papir – Og sørg for at være specifik! Det er ikke nok blot at skrive at du vil have en mand der er sjov, for hvad betyder det overhovedet? Vil du have en der er sarkastisk? Vil du have en der får dig til at grine? En som er sjov at være sammen med? Eller en som fortæller jokes hele tiden? Du skal sørge for at tegne et mentalt billede til dig selv af hvordan din drømmemand skal være. Ellers vil du ikke engang kunne genkende ham, hvis du ser ham.
3. Identificer dine deal-breakers
Det er også vigtigt at slå helt fast hvilke træk og kvaliteter du absolut ikke er interesseret i.
Vi har alle sammen nogle deal-breakers som gør et forhold til et no-go med det samme – om det så er en persons lugt, højde eller at de ryger.
Igen er det en god idé at lave en liste og være helt specifik. Selvom det er bedst kun at vælge to eller tre kæmpe no-goes (ingen er jo perfekt!), så er idéen at være ærlig omkring hvad du ønsker og kræver på lang sigt.
Du er nødt til at have nogle standarder du lever efter, for eller er der stor sandsynlighed for at du igen bliver skuffet.
4. Vær klar omkring dine værdier i livet
Gør dig nogle overvejelser om hvad der vigtigt for dig i dit liv. Er det vigtigt for dig at have en familie? (uanset om du vil have børn eller ej). Er det vigtigt for dig at leve sundt? Er det karrieren du vil have i fokus? Tænk over dine livsværdier og identificer hvad de betyder for dig. På den måde kan du nemlig se om en potentiel partner har de samme værdier tidligt i jeres forhold. Du kan selvfølgelig se det ved at i taler åbent omkring jeres værdier eller ved at lægge mærke til afslørende hints om ham, men du kan også holde øje med hvordan han behandler sine søskende, for at få en idé om hvordan han har det med familielivet. Du kan også lægge mærke til om han giver drikkepenge for at se hvordan hans forhold til penge er.
5. Spørg familie og venner hvad de synes
I starten af et nye forhold er det nemt at se din nye fyr som fuldstændig perfekt (#flawless). Når du er forelsket, ryger rationalitet ud af vinduet og du flyver rundt på en lyserød sky, mens du ser verden som rosenrød og sukkersød. Du ser din partner under de helt rigtige forudsætninger og minimer end hver fejl du eventuelt finder.
Det er her dine venner og familie kan hjælpe dig med at skille fårene fra bukkene. De ser tingene mere objektivt, så hvis de siger at du bør træde varsomt, bør du nok lytte. Undersøgelser viser rent faktisk at familie og venner er bedre til at forudsige et forhold end personen som er i forholdet.
LÆS OGSÅ: Sådan slipper du væk fra en dårlig date
6. Lyt til din mavefornemmelse
Selv når du er smask forelsket, kan du inderst inde godt mærke hvis der er noget galt. Du kender dig selv bedre end nogen anden (uanset hvad du måske ellers har fået fortalt…), så når du ser en rød lampe blinke, skal du ikke ignorere den. Stol på dine instinkter!
Hvis du er selvsikker, ærlig omkring hvad du vil have og elsker dig selv nok til at stole på dig selv og tro på at du er god nok, så skal resten nok falde på plads helt af sig selv.
Kilde: Health.com