Bryllup

10 ting du skal undgå ugen op til dit bryllup

10 ting du skal undgå ugen op til dit bryllup

Det der bare ikke skulle ske, er sket… Det er en sætning man helst vil undgå, når der kun er et par dage til den store dag! Du har allerede en lang to-do liste, og det sidste du skal rodes ud i, er hvordan man får fjernet den gule farve i sit hår ud eller hvordan du lige skal redde den store røde bums, du lige har fået i panden. For at hjælpe dig bare lidt på vej, til den store dag, så har vi lavet en liste over 10 ting du skal undgå at gøre, en uge før dit bryllup. 

LÆS OGSÅ: Celebrity weddings: De smukkeste brudekjoler igennem tiden

1. Ny hårfarve
Selvom din frisør er den bedste frisør overhovedet, så er det bedst at vente med de store ændringer i håret! Du ved aldrig hvordan farven vil trænge ind i dit hår, eller om farven overhovedet passer din hudtone.

2. Drastiske klipninger
Ligegyldigt hvor godt du har det hele planlagt, er der næsten altid noget man har glemt og kommer i tanke om det de sidste par dage, og der skal klipning af håret IKKE være en del af det, der skal ordnes i sidste øjeblik. Få det klippet i god tid, så du ikke sidder og græder over at den planlagte frisure alligevel ikke kan laves på din bryllupsdag. 

3. Alkohol
Alkohol indeholder mange kalorier, så det er nok noget du vil skippe allerede et par uger før brylluppet. Alkohol kan også få dig til at virke oppustet, hvilket ikke vil være helt optimalt, når kjolen skal ned over, og maven så er i vejen… 

4. En ny træningsøvelse
Hold dig til rutinen du og din krop er vant til, så du ikke skal gå op ad kirkegulvet med ben og arme, der ikke kan bevæges, så du skal have andre til at bære brudebuketten. Det er ikke ugen op til brylluppet, du skal til at lægge et træningsprogram, da det kan tage over en uge for ømme muskler at blive normale igen. Så hvis målet er et vægttab eller en strammere krop inden dit bryllup, så sørg for at starte langt før du køber kjole, så kjolen stadig sidder lige som den skal, den dag du skal giftes. Og ellers kan du bruge ugen op til brylluppet, til at tage en veninde med ud at gå en lang tur, så du både får frisk luft, motion og muligheden for at stresse lidt af. 

5. Spraytan
Hvem ønsker ikke at ligne en, der lige er kommet hjem fra en lækker charterferie, når den store dag kommer? Det farligste er helt bestemt selv at gå i krig med en spraytan, da du kan ende op med at ligne en gulerodsstang i en bryllupskjole, og det er nok ikke lige planen, tænker vi? 😉 Hvis du ønsker en flot brun farve på dagen, så sørg for at bestille tid hos en professionel, som du allerede har været hos, så du ved at farven er perfekt og ikke laver striber eller er orange.

6. Ændring af makeuppen
Makeuppen! Det er ikke lige nemt for alle og kan derfor være en ting, der skal hjælp til, hvilket er mere end okay og forståeligt! Makeuppen skal være lige som du ønsker, så vi ville bestemt foreslå, at der prøves en masse forskellige looks af, så I sammen har muligheden for at finde de makeup look, der passer dig bedst. Hvad kan du selv gøre? Drik en masse vand, vand og mere vand, for at hydrere huden bedst muligt inde fra. Du skal ikke være så bange for at få et udbrud, makeup kan redde mange ting! 😉 Du skal bare sørge for, at du ikke piller og lader det være, så det ikke forværres.  

7. Juicekur
Det anbefales at du holder dig fra den efterhånden kendte og populære juicekur en uge før dit bryllup. Du har nemlig brug for massere af energi, proteiner og sundt fedt, for at kunne klare den stressende, travle og spændende uge. Derfor er det et meget dumt tidspunkt med en juicekur, da indholdet ikke er så stort, hvilket kan medføre at du mangler energi og derved bliver hurtigere irriteret. 

8. Nye skønhedsprodukter
Pas på med at gå ud og investere i en ny skønhedsserie, med mindre du selvfølgelig ved, om du kan tåle den. Hvis ikke du har prøvet den før, kan det ende ud i, at din hud reagerer med allergi, røde plamager, en olieret hud eller en meget tør hud. Sørg derfor for at have prøvet det i hvert fald en måned før dit bryllup og ikke ugen op til.

9. En døgner
Husk at få den søvn, du har brug for! Det er så vigtigt, så du er klar og veloplagt til den store dag. Du kan hurtigt få for lidt søvn, da der er mange ting at tage sig til, og der er vist ingen der ønsker at stå og sige ’’ja’’, når man ligner en der ikke har sovet i flere uger, med øjne der hænger mere end nogensinde. Få derfor en god veninde eller noget familie til at hjælpe dig med nogle af de sidste gøremål, så du ikke står alene med det hele. Det er mere end okay, at spørge om lov, husk det! 

LÆS OGSÅ: Planlæg den perfekte polterabend for din veninde

10. For meget koffein
Det er oplagt lige at tage en kop kaffe eller 10, så man kan komme igennem de lange dage der er op til brylluppet. Koffein er dårligt for nervesystemet og du kan derfor opleve en masse angst og nerver til at begynde med, og det er det sidste du har brug for. Koffein har også en effekt på dit udseende, da du kan opleve at få mørke rande under øjnene. Selvfølgelig er det tilladt at drikke dine normale doser kaffe, men du skal bare passe på at du ikke får drukket for meget koffein, heriblandt energidrikke.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *