[single_post_category_name]

Sådan lægger du en nem og elegant brudemakeup

Din bryllupsdag er en af de vigtigste og også mest fotograferede dage i dit liv, så det er derfor også en dag, hvor man gerne vil stråle ekstra meget udadtil. Du behøver dog ikke at betale en dyr makeupartist for at skabe det perfekte look. Her giver vi dig en guide til en nem og elegant brudemakeup.

LÆS OGSÅ: Brudehår: 3 nemme hårstyles du selv kan lave

Trin 1: Fugtighedscreme

En god fugtighedscreme er helt essentielt for at opnå en frisk glød. Det skaber også en god base, til når du påfører din makeup. Har du normal hud, bør du gå efter en let og fugtgivende lotion. Har du tør hud, bør du i stedet bruge en creme der er rig på fugt. Har du fedtet hud, bør du gå efter en creme uden olie, som giver fugt og hjælper med at styre din huds produktion af olie.

Trin 2: Concealer

Start med at neutralisere mørke rande med en pink eller ferskenfarvet corrector. For optimal dækning, bør du påføre den med en børste beregnet til formålet. Derefter skal du bruge en concealer, som du påfører oven på correctoren i små fine lag. Kom det på under øjet helt op til vippekanten, og i øjenkrogen. Blend ind, ved at duppe med dine fingerspidser. Slut af med at påføre et fint lag pudder med en pudderbørste, så den sætter sig.

Trin 3: Foundation

For at finde den perfekte foundationnuance, bør du få nogle små prøver på forskellige nuancer, og teste dem ved kæben og panden i dagslys. Farven som nærmest “forsvinder” på din hud, er den rigtige nuance. Brug en foundationbørste, svamp eller dine fingre og kom din foundation på de steder, der har behov for det – rundt om næsen, munden, og hvor du oplever, at din hud er rød. Eller blend ud over hele ansigtet, for en fuld dækning. 

Trin 4: Pudder

Hvis du gerne vil have, at din concealer under øjnene holder hele dagen, uden at den sætter sig i de fine linjer, så bør du “sætte den fast” med løs pudder i en lys gul tone (eller hvid, hvis du er meget bleg), med en pudderbørste. Kom pudder i resten af dit ansigt, i en nuance som passer til din egen hudtone.  

Trin 5: Blush

Smil, og kom en naturlig nuance af blush på det runde område. Blend ud mod din hårgrænse, derefter nedad, for at blødgøre farven. For et resultat der varer længere, kom et lag af en blush i en lidt klarere farve ovenpå. For ekstra glød kan du komme et fint lag highlighter på kindbenene.

Trin 6: Læbestift

Start med rene, bløde læber. Hvis din udvalgte læbestift er i en neutral tone, kan du påføre den direkte. Har du valgt en mørk læbestift, eller en læbestift i en kraftig farve, bør du bruge en pensel beregnet til formålet, da det kræver ekstra præcision. 

Trin 7: Læbeblyant

For at definere dine læber på en naturlig måde, og for at undgå at din læbestift “glider”, bør du indramme dine læber med en lipliner, efter du har kommet læbestift på. Brug en læbestiftsbørste til at blødegøre stregen og blende de hårde linjer væk.

Trin 8: Øjenskygge

Kom en lys øjenskygge fra vippekanten til brynet. Kom en lidt mørkere øjenskygge på hele øjenlåget. Tilfør evt. en contour langs den del af øjenlåget der er tættest på øjets kant, for at tilføre dybde til øjet.

Trin 9: Bryn

Definér dine bryn med en brynskygge eller en brynblyant i samme farve som dine bryn. Begynd ved brynets inderste kant, hvis du bruger brynskygge, og børst med lette strøg mod spidsen af brynet, idet du følger brynets naturlige form. 

Trin 10: Eyeliner

Brug en helt mørk øjenskygge som eyeliner på de øverste vipper. Du kan bruge en spids pensel til formålet, og kan både bruges helt tør eller let fugtet. Efter du har linet de øverste vipper, kan du tjekke for “huller” som skal fyldes ud. Ved at påføre eyeliner med en øjenskygge frem for en flydende eyeliner, bliver dit look ikke så hårdt.

Trin 11: Mascara

Hold din mascarabørste vandret, når du påfører din mascara, og børst fra rod til spids. Rul børsten som du påfører, for at separere vipperne og undgå klumper. Kom 2-3 lag på.

Kilde: Bobbi Brown Makeup Manual

Kan indeholde affiliatelinks

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide