[single_post_category_name]

Det vil danskerne lave på deres drømmedates

At spise middag på en fin restaurant, tage på skovtur eller gå til koncert kan være mulige datingaktiviteter, men hvad foretrækker vi danskere egentlig, når vi skal på vores drømmedates? Skal der ske en masse, eller skal daten være en kop kaffe på en café? Det vil vi gøre jer lidt klogere på nedenfor:

LÆS OGSÅ: Danskernes holdning til online dating

Hvad vil vi danskere helst lave på vores drømmedate:

Få en drink
49 % af os danskere vil gerne mødes over en drink på vores drømmedate. Det er bare altid en god ide!

Blive inviteret på en hjemmelavet middag
43 % af os danskere vil blive ellevilde for at få en hjemmelavet middag serveret på vores drømmedate. Der er altså bare noget romantisk over, at der bliver brugt tid på at lave en middag.

Drikke en kop kaffe
42 % af os danskere vil egentlig gerne have det simpelt og drikke en kop kaffe på vores drømmedate.

Lave en middag sammen
37 % af os danskere vil, på vores drømmedate, gerne hjælpes ad til at lave en romantisk middag sammen.

Se en udstilling
33 % af os danskere vil gerne se en udstilling på vores drømmedate – Aros plejer at være en god mulighed!

Tage på skovtur
29 % af os danskere kunne godt, på vores drømmedate, tænke sig at komme på en skovtur – og måske tage en picnic kurv med med lidt lækkert?  

Spise middag på en fin restaurant
25 % af os danskere vil, på vores drømmedate, gerne ud og have en lidt finere middag på en af de helt gode restauranter.

Træne sammen
21 % af os danskere vil gerne træne sammen på vores drømmedate. En god undskyld for at se ham i lidt mindre tøj 😉

Gå til koncert
18 % af os danskere vil gerne til koncert sammen på vores drømmedate, og dette er en ret god måde at teste hinandens musiksmag!

Gå i biografen
15 % af os danskere vil gerne i biografen på vores drømmedates, hvilket egentlig ikke er så mange. Man taler selvfølgelig heller ikke sammen, når man er i biografen, og det kan muligvis være grunden til den lidt mindre popularitet.

LÆS OGSÅ: Supersingle – sådan finder du DIN kærlighed!

Tage i byen og feste
11% af os danskere vil gerne i byen og feste på vores drømmedate. Det undrer måske heller ikke så mange, at denne ikke er mere populær.

Besøge et sportsarrangement
4 % af os danskere vil gerne ud og se en form for sport på vores drømmedate. Denne aktivitet skraber bunden hos os danskere. Det er vi altså ikke fan af, når vi skal på en drømmedate….

Kilde: Happn

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide