Skal du planlægge dit første polterabend for din bedste veninde, og vil du gerne sikre dig, at alt er helt perfekt, men har ingen idé om, hvor du skal starte? Bare rolig – we got you! Vi har fået vores yndlings eventplanner, Karina Sanchez, til at komme med sine bedste råd til, hvordan du får planlagt en uforglemmelig polterabend.
LÆS OGSÅ: 4 DIY-guides som vil imponere til festen!
Q
Hvad er det første, man skal gøre, hvis man gerne vil holde en god polterabend?
A
Saml et polterabend-team, lav en liste over hvad bruden vil syntes om. Beslut jer for, om der skal være tema, og hvilke aktiviteter skal der være.
Q
Hvor og hvad skal man handle ind til det?
A
Drikkevarer og snacks kan I købe i et supermarked. Man kan få mange accessories både på nettet og i små sjove butikker, såsom et ”Bride to be”-sjal, tiara med slør og halskæde med shotglas. Jeg har selv brugt mintemafest.dk rigtig meget, de har et kæmpe udvalg, især hvis man kører tema.
Q
Hvor meget koster det at planlægge et godt polterabend?
A
Det er meget forskelligt, hvad prislejet kan ligge i, de fleste ligger i ca. 600-1000 kr. Men hvis man vil sparer nogen steder og ikke på aktiviteterne (det som regel dem der er dyrest) er brunch/frokost eller aftensmad hjemme en god måde at holde budgettet nede på.
Q
Hvad er dit bedste råd til de kvinder, der skal arrangere deres første polterabend?
A
Dagen skal være skræddersyet i brudens ånd, hun skal forkæles og hygges om, men skal selvfølgelig også ud over sin comfort zone. Har tit hørt om polterabender, som har været kedelige, eller at folk bliver trætte, fordi man er endt hjemme hos en, og man falder sammen i sofaen. Så sørg for at programmet er godt fordelt med aktiviteter og lege.
Q
Hvad skal man ikke gøre, hvis man skal planlægge et godt polterabend?
A
Jeg synes, det er super vigtigt, at man laver noget alle sammen. Skal der eksempelvis indspilles en sang, skal det ikke kun være bruden, der indspiller den, men alle skal deltage, også selvom det så bare er omkvædet. Jeg har altid syntes, det var mærkeligt, at høre om, at bruden har været inde og få en times massage eller ansigtsbehandling og selskabet så bare sidder og venter. Det er meningen, at man skal rystes sammen på en polterabend.
Q
Hvordan var det bedste polterabend, som du har arrangeret?
A
Sidste år arrangerede jeg en polterabend i Barcelona, fordi bruden Julie bor der. Vi fløj ned dagen før, hvor vi havde booket tre forskellige air bnb for en nat, det krævede en del planlægning, som en polterabend jo gør, men det at planlægge det i udlandet var lidt en udfordring, men virkelig fedt. Dagen startede med en skattejagt, hvor Julie skulle finde os på forskellige poster ud fra ledetråde, temaet var “Boheme”, hun blev klædt ud lidt efter lidt ved hver post, så hun til sidst lignede en Bohemian prinsesse. Første aktivitet var en tango-time, som var et kæmpe hit, vi spiste picnic i en skøn park, og derfra tog vi alle hjem i Julies lejlighed, der kom stripperen, og vi fik et show. Vi legede nogle lege og drak en masse Cava, før vi tog videre på en tapas-restaurant. Næste stop var den bedste cocktailbar i Barcelona, “Paradiso”, som havde de smukkeste og lækreste drinks. Sidste stop var Klub Sutton, hvor vi dansede til den lyse morgen.
Q
Hvilke aktiviteter er gode at lave til et polterabend?
A
Dans, spa, mystery room, paintball, bumber ball, champagnesmagning, lej en båd, klatring eller rapelling. En stripper hænger jo lidt ved til en polterabend, man kan alternativt booke en kvindelig stripper i stedet for en mand. Det har været et hit hos nogle af dem, jeg har holdt, især hvis bruden slet ikke er til stripper, så er det et meget sjovt twist.
Q
Hvilke aktiviteter kan man lave, som ikke koster noget?
A
Der er masser af lege og aktiviteter som er gratis, kræver bare lidt planlægning. En klassiker er: “Hvor godt kender du gommen”. Lav nogle spørgsmål, film gommen med svarene, spørg bruden, og se om de har samme svar.
Lav en bryllupskjole ud af toiletpapir i grupper, bruden vælger den bedste kjole, denne leg er virkelig sjov (meget amerikansk) og sæt endelig noget musik på til modeshowet.
Alle skriver en kort historie, enten en sjov, vild eller pinlig oplevelse. Skal sendes til en, som skriver dem ned på nogle kort. Bruden skal så ud fra historien placere kortet hos den hun tror har oplevet det.. En god leg til at ryste selskabet sammen.
Q
Nævn tre ting, der er afgørende for, at et polterabend er vellykket?
A
Hav altid en ekstra aktivitet eller plan b noget skulle gå galt, eller hvis stemningen trænger til det.
– Husk, at selvom bruden er i fokus, så det en festdag for alle, der deltager.
– Survival kit med panodiler/treo plaster, tamponer og solcreme – afhængig af vejret.
Karinas ekstra polter-tips:
Man kan altid tage en lille snak med the “Bride to be” over vin og hygge, hør hvad hendes ønsker er. Det er dog ikke noget, man behøver at holde sig til, det kan bare hjælpe en lidt på vej, og godt at vide, hvad hun ikke ville bryde sig om, og hvis man er sød, holder man sig til det. Husk også de små detaljer, hvis I fx. har været i spa, så husk plastikposer til det våde badetøj.
LÆS OGSÅ: 14 ting, du kan forvente i 30’erne