Bryllup

Valentinsdag: Det skal du lave med din kæreste

Valentinsdag: det skal du lave med din kæreste

Valentinsdag er lige om hjørnet, og nogle kan derfor være på bar bund med ting at foretage sig. Vi er blevet enige om her på redaktionen, at enten fejrer man valentinsdag, eller også gør man ikke. Men uanset hvad, er det bare endnu en grund til at nyde hinandens selskab og fejre kærligheden på!

LÆS OGSÅ: 23 tegn på at du har fundet din eneste ene

Tag kæresten i hånden, læs med her og planlæg allerede nu, hvad I skal lave sammen. <3

Den klassiske
En middag og en tur i biografen, er altid et hit. Selvom det er den klassiske, er det stadig en god måde at nyde hinandens selskab på. Kom ud af jeres vante rammer, klæd jer lækkert på for hinandens skyld, og reserver bord på en hyggelig restaurant. Og slut aftenen af med en god film og popcorn.

Bliv hjemme
Bliv hjemme og få en god og hyggelig date ud af det. Læg jeres telefon fra jer, sluk fjernsynet og nyd, at det bare er jer. Skænk et glas vin op og sæt gang i snakken, alt imens I laver lækker hjemmelavet mad.

Den billige
Hvis pengene ikke rækker så langt, så kan I pakke jer godt ind og tage hinanden i hånden og gå en tur sammen. I kan også sammen male et stort maleri og hvis det er blevet godt, kan I eventuelt hænge det op i stuen som et minde. Se gamle billeder igennem og lav en mindebog som I kan sidde og grine af sammen.

Den sjove og romantiske
Tag på roadtrip sammen! Pak bilen med drikkevarer, tæppe og snacks, som I kan hygge med. Destinationen er ligegyldig, I skal blot køre der hen hvor ’’bilen’’ tager jer hen. Skru op for musikken og nyd hinandens selskab!

Dinner in the dark
Dark Waiter er en gourmetrestaurant, hvor I får en anderledes og sjov sanseoplevelse. Her får man virkelig prøvet nogle grænser af! Der bliver serveret en hemmelig tre-retters menu i total mørke, hvor betjeningen bliver udført af det synshandicappede personale, som er vant til at navigere rundt i omgivelser som disse.

Chokoladesmagning
Er I begge til chokolade? Så er det da en oplagt mulighed at booke en oplevelse som denne, hvor I kan forkæle både smagsløgene og hinanden. Det er jo valentinsdag, så må man godt! 😉

Escape Room
Er der gemt et lille legebarn i jer begge? Så skal I tage hinanden med på denne oplevelse. I har sammen 60 minutter til at løse spændende  gåder og opgaver, for til sidst at blive lukket ud af rummet igen. Det er en hyggeligt og sjov måde at bruge tid med hinanden på.

Vinsmagning
Et enkelt glas vin eller to, har aldrig gjort skade på nogen 😉 Her kan smagsløgene igen blive forkælet og det er en perfekt date, hvis I begge er vinelskere!

Spa dag
Der findes et hav af muligheder for denne oplevelse, og hvem elsker ikke at blive godt forkælet med afslapning og spa?

Pasta kursus og middag hos L’Altro
Her lærer I hvordan man laver den perfekte hjemmelavede pasta. I bliver guidet igennem det hele, hvor I til sidst får lov til at nyde jeres hjemmelavede italienske pastaretter. Bon appetit!

Den frække
Placér din kæreste på en stol midt i stuen og giv ham bind for øjnene. Hav dit frækkeste undertøj på, og hvis du er ekstra sej, så overrask ham med en lap dance, iført stilletter selvfølgelig, så er aftenen vist reddet 😉

God valentinsdag! <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *