We’ve all been there! Du har fået nummeret på den sødeste og lækreste fyr, men du kan bare ikke lige finde ud af det der med, hvad du egentlig skal skrive til ham..
Hvornår skal du skrive?
Skriver du for meget? Svarer du for hurtigt? Skriver du ikke nok? Lyder du som en komplet forelsket tosse? Er du lidt for ledig? Er du lidt for kostbar? Var det dumt at sende de 7 beskeder i træk? Det kan være en jungle at finde ud af!
Vi giver dig her 8 beskeder, som du i hvert fald ikke skal sende til ham!
1. Lad være med at tilføje ekstra bogstaver!
Du behøver ikke at skrive “Heeeeeeej” eller “Godnaaaaaaat”. Det får dig til at lyde som en skinger teenager, der skriver til en af dine veninder. Hold dig til det normale antal bogstaver og tilføj eventuelt, hvad det egentlig er, du gerne vil sige som f.eks.: “Hej, skal vi mødes til en drink senere?”
2. Stop med at sende flere beskeder i træk!
Vi har alle været i den akavede situation, hvor vi sender en fyr en besked uden svar, så vi sender lige en ekstra besked – og stadig intet svar. Som regel sender vi typisk denne forbudte dobbeltbesked, når vi har været i byen med pigerne og fået lidt for meget vin (eller tequila) indenbords og bare synes, at det er en hammer god idé! Det er måske faktisk det værste, du kan gøre.
Lige meget hvor hårdt det end må være, så skal du modstå fristelsen om, at sende ham endnu en besked, bare fordi du ikke lige hører fra ham lige med det samme! Vent i stedet til at han har svaret dig. Husk at sms’er er en tovejs-kommunikation, så hvis du har sendt den sidste besked, så skal den næste være fra ham.
It’s all about Ping-Pong!
LÆS OGSÅ: Datingprojektet: 10 Tinder-råd jeg lærte af mine dates
3. Skriv ikke bare “Haha” eller “LOL”!
Det er virkelig en konversations-dræber, fordi det er umuligt for ham at svare på. Du vil gerne holde samtalen kørende, så skriv i stedet noget der viser interesse for ham som f.eks.: “Haha, du er sjov ;-)” eller noget andet som er mere dig! Forestil dig gerne hvad du ville sige til ham, hvis han stod lige foran dig. Du ville nok ikke bare grine uden at sige noget bagefter! Samtidigt elsker han, hvis han kan få dig til at grine, så du booster hans selvtillid samtidigt – win/win.
4. Lad være med at svare kun med ét ord!
Når din besked kun indeholder ét enkelt ord som f.eks.: “Nej”, “Ja” eller “OK”, så er det umuligt for ham at bedømme, hvilket humør du er i. Du viser hverken nogen entusiasme eller interesse for det han siger, og du kan endda virke en smule ubehøvlet. Send i stedet for en hel sætning, så du udviser interesse i det, han skriver som f.eks.: “Okay, det lyder godt!” eller “Ja, det er super!”.
På denne måde bestemmer du tonen i dit svar og sandsynligheden for, at samtalen fortsætter er større.
5. Bestem dig – lad være med at give et halvt svar!
Når du skriver uklare beskeder som “Tjae”, “Måske” eller “Sikkert”, så antyder du typisk, at du måske ikke er særlig interesseret i ham alligevel, og det forvirrer ham. Vær i stedet for klar i dit svar og skriv “Ja” eller “Nej”, så det er nemt for ham at håndtere. Husk at mænd er simple – især når det kommer til at sms’e!
LÆS OGSÅ: ChriChri undersøger: Mænds uskrevne datingregler
6. Drop de tre-firedoblet spørgsmålstegn!
“Hvorfor har du ikke svaret????”
Du har sikkert gennemgået tusinde årsager i dit hoved til, hvorfor han mon ikke har svaret dig endnu. Men lige som dobbelt beskeder er et no-go, så er netop sådan et spørgsmål det mest desperate og klistrerne, du kan sende til ham. Bare fordi han ikke svarer inden for en time, så betyder det ikke, at det er jordens undergang! Han er sikkert bare i færd med at pumpe guns i fitnesscenteret, drikke te med hans bedstemor eller spille dart med gutterne. Lad være med altid at antage, at han ikke længere er interesseret i dig, fordi han ikke vogter over sin telefon som en høg for at svare dig med det samme!
7. Skriv til ham og svar ham!
Han hader, når du venter alt for lang tid med at svare eller bare slet ikke svarer overhovedet. Når du gør det, så føler han sig præcis lige så uinteressant, som du selv ville gøre. Der er en fin grænse mellem alt for kostbar og alt for ivrig. Stil ham spørgsmål og svar ham så du holder samtalen kørende.
8. Begræns dit emoiji-forbrug!
Du skal naturligvis udtrykke, hvad du føler, men pas på du ikke fremstår cheasy eller falsk! Medmindre du sms’er en tæt veninder og er midt i en emoiji-battle, så begræns dit forbrug af 400 smileys i én og samme besked.
Undgå disse 8 fejl når du sms’er og tænk dig om, inden du trykker ‘send’, så er du allerede godt kørende!