Thomas Skov: Undskyldning til alle nybagte forældre

Facts

Thomas Skov

30 år, gift med Emilie, har datteren Ellen og er bosat i København.

Find Thomas på bloggen www.thomasskov.dk samt på Instagram under navnet @Thomasskov og på Snapchat som Skovgaardsvig.

Min datter er halvandet år, og jeg fatter det ikke.

Jeg fatter ikke, hvordan nogen aftener, hvor hun ikke har ville sove, har kunne føles så lange, når de første halvandet år er gået så koloenormt stærkt. Men det er stadig vidunderligt at være far. Vidunderligt sjovt og vidunderligt hårdt.

Der er en del mænd, der siger noget i stil med – “Det første år kan faren jo ingenting… der er det kun mor, der dur”… Det er en dårlig undskyldning. Eller en god undskyldning i virkeligheden. For at slippe for bleer og sutteflasker og gråd og vågne nattetimer… Men det passer ikke. Det passer til gengæld, at det bliver sjovere og sjovere, jo mere barnet kan.

Det levende 90’er modem
Siden vores datter blev født, er flere af vores venner også blevet forældre. Jeg er klar over, at min hustru og jeg ikke er de første i verdenshistorien til at blive forældre, men vi var nogen af de første blandt vennerne.

Det føles ærligt talt som at have været de første i landsbyen til at få internet tilbage i 90’erne. Og forskellen mellem en baby og et 90’er-modem er heller ikke så stor. De larmer begge. De er langsomme. Men de gir også en masse muligheder for oplevelser, du ikke finder andre steder. Der stopper lighederne så også.

Det første stykke tid, var vi de eneste i flokken, der havde sådan et levende 90’er-modem af en baby, så vennerne valfartede til for at se vidunderet. Det gode ved babybesøg af dem, der ikke har børn, er, at de kommer og betragter barnet. Enten med begejstring eller afsky, men ikke så meget andet.

Men så er der jo også dem, der allerede er forældre, der aflægger babybesøg – og de sang alle sammen den samme sang. En sang, jeg som helt nybagt forælder blev enormt træt af.

“Eeej, man kan slet ikke huske, at de har været så små” – den kommentar var stensikker HVER gang. Jeg tog mig selv i at tænke – ‘hvor dårlig hukommelse kan I ha?!’ For ja, et nyfødt barn er ikke lige så stort som et voksent menneske, men det er vel ikke noget man glemmer.

“Nyd det. Nyyyd det! Lige pludselig gider hun ikke ligge så stille længere” – Det føltes som et pres at få besked på at skulle nyde det. Lad dog være med at tvinge mig til at nyde det.

“Ha ja, små børn, små problemer. Store børn, store problemer.” – Den kommentar var 100% sikker, hvis jeg fortalte om, at min datter ikke ville ligge på maven eller at hun havde skidt på et tæppe.

“Kristian Emil er 21 måneder nu” – Det med at angive en alder i måneder, gav ikke mening for mig. Så rund dog op eller ned.

“Hva så, sover hun om natten?” – Jeg blev så træt af at tale om babysøvn.

“Er I begyndt til noget musik eller rytmik?” – Den kommentar gav altid dårlig samvittighed. Tager jeg ikke nok hånd om min datters udvikling?! Ja okay, hun er 3 dage gammel, men hun bliver måske aldrig til noget, hvis vi ikke starter til musik nu…!

Sådan var det de samme vers i forældersangen, vi altid skulle igennem, når vi havde besøg.

Jeg husker, at jeg kiggede på min hustru og sagde – “Lov mig, at vi ikke siger det samme som alle siger, når vores venner begynder at få børn.” Og hun kiggede på mig, og vi blev enige… 

Klip til …
Forleden havde vi besøg af et vennepar, der havde deres tre uger gamle søn med. Da jeg ser ned i liften og ser det lille bitte menneske, kan jeg ganske enkelt ikke holde det tilbage. Det flyver ud af mig: “Eeej, man kan slet ikke huske, de har været så små!”

Jeg tænkte ikke engang over det. Det skete bare. Det varede heller ikke mange minutter, inden jeg havde bedt dem om at huske at nyde det. Og fandeme om jeg ikke også fik sagt: “Små børn, små problemer, store børn, store problemer – hvaa sover han om natten?” og “Ja, Ellen er jo blevet 19 måneder nu. Hun tonser rundt. Hun går jo til musik hver tirsdag – har I gjort jer nogen tanker I den retning?”

Det skete bare. Sætningerne fløj ud af munden på mig, uden min hjerne tænkte over det. Det var først, da de – forståeligt – var gået hjem igen, at jeg kom til at tænke over det.

Så til alle nybagte forældre skal der lyde en uforbeholden undskyldning. Men inden I ser jer om, så sidder I selv og lirer flosklerne af.

Så indtil da… NYYYD DET!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet

Gaven til mændene i dit liv

Annonce The-Basics.dk er en dansk webshop, der har specialiseret sig i undertøj og strømper til mænd. Tøjet sælges i praktiske flerstyks pakninger og leveres hurtigt