[single_post_category_name]

Mænd der elsker kvinder: Om Valentines Day

Det er ikke alle der går lige meget op i Valentines Day, og måske især ikke mænd. Vi har hevet fat i nogle af de kære mænd fra ChriChriTV’s “Mænd, der elsker kvinder” og stillet dem et par spørgsmål om Valentines Day. Herunder kan i læse, hvad de mener om denne “de elskendes helligdag”.

Q

Hvad er dit forhold til Valentines Day?

A

Ole: Valentines Day for mig er en dag ligesom alle andre. Jeg gør ikke noget specielt med min kæreste – jeg har endda fejret den flere gange sammen
med nogle gode kammerater, når den har ligget i weekenden.

Glen: Mit helt ærlige forhold til valentinsdag, er at jeg elsker tanken om det romantiske og den hygge det egentlig byder op til – men det er også lidt stressende og påsat. Så mit forhold er nok meget ambivalent. Med udgangspunkt i vores liv som virkelig er ‘fanden i voldsk’, passer valentinsdag på en eller anden måde godt ind hos os, da vores hverdag og livsførelse altid er lidt overdreven, skør og drømmende – og er valentinsdag ikke lidt det? 

Patrick: Da jeg var teenager og i starten af mine tyvere, var Valentines Day et must. Hold da op, min ekskæreste kunne blive sur, hvis jeg havde glemt dagen, og i så fald mindede hun mig hurtigt om det. I dag er mit forhold til Valentines Day, at det er et typisk amerikansk fænomen, som vi bare skal bruge en masse penge på. Jeg vil hellere overraske min hustru på en af årets 364 andre dage, hvor der ikke er lagt op til, at kærligheden skal fejres, og hvor hun dermed ikke forventer en gestus fra min side. Det synes jeg er romantisk.

 

LÆS OGSÅ: ChriChriTV: Se det her!

 

Fejrer du Valentines Day, og i så fald, hvordan?

A

Ole: Jeg fejrer ikke Valentines Day. Jeg kan godt lide tanken om, at man kæler lidt for sin kæreste og giver hende nogle blomster, chokolade osv. Men jeg vil langt hellere gøre det alle andre dage end denne – hvilket jeg også har gjort. Valentines Day føler jeg mig lidt “tvunget” til at gøre noget sødt – jeg vil hellere gøre det af egen fri vilje. Så er det ligegyldigt, hvad datoen er den pågældende dag.

Glen: Som to bachelorskrivende i øjeblikket med en datter på 10 måneder der bliver puttet kl. 18.30, gør vi ikke så meget ud af det i år. Havde det været en lørdag eller søndag fremfor en onsdag, havde det set anderledes ud. I år kunne jeg forestille mig, vi spiser lidt ekstra god mad, når vores datter er blevet puttet.

Patrick: Nej, det gør jeg ikke. Men jeg synes, det er fint, at andre gør det. Jeg har stor respekt for dem, der gør.

Q

Hvad er det mest romantiske du har gjort for din kæreste på Valentines Day?

A

Ole: Jeg har aldrig gjort noget for min kæreste på Valentines Day.

Glen: Vi har kun haft en valentinsdag sammen, og der havde jeg en døgnvagt. Da jeg kom hjem dagen efter, tømte jeg netto for de aflagte blomster, der ikke kunne blive solgt dagen før. Det er dét bedste grin nogensinde, vi fik os. Vores lejlighed havde en stærk aroma en uges tid, og der var blomster overalt. Aldrig har 366 kr været givet så godt ud. Og nååeh ja, så købte jeg 10 poser ”sur-creme og løg”, som Josephine kalder det. Sourcream and onion chips er, hvad størstedelen af både den danske og udenlandske befolkning ville kalde det. Det forklarer vel nogenlunde den romantiker, jeg er. Havde du spurgt, hvad den mest humoristiske gerning jeg har gjort er, kunne jeg finde flere.

Patrick: Vi har aldrig fejret denne dag sammen.

Q

Hvordan ville den ideelle Valentines Day se ud for dig, hvis du udelukkende skulle opfylde dine egne behov?

A

Ole: Så skulle jeg hygge med kæresten med noget lækker take-away mad og en hyggeaften foran fjernsynet under dynen.

Glen: At vi skulle ud og opleve noget, tage på tur et sted og køre ud i det blå. Jeg ved, at Josephine er enig. Win win. 

Patrick: Bøf, blowjob og en gyserfilm.

LÆS OGSÅ: Sådan afkoder du mænds kropssprog

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide