Klummer

Hvem leder du efter?

Leder du efter den store kærlighed, der kan opfylde dig og gøre dig lykkelig? Sørger du for at lede de rigtige steder? Ved du allerede hvad, du savner, som en partner skal opfylde? Så får du her en hurtig vej til at blive opfyldt. 

Går du og længes efter din næste store kærlighed, Den eneste ene? Er du dagligt inde og tjekke dating-app’en for mulige perfekte partnere? Spejder du efter drømmemanden til forældremøderne på dine børns skole, eller i salsamiljøet? Har du sat din veninde Kirsten Giftekniv på sagen?

Måske har du allerede lavet en liste. Punkt for punkt kan du definere hvem det er, du leder efter.

Skal han være én med styr på finanser og aktier? Eller én der er til vildmarksture? Skal han være kreativ i køkkenet, hylende morsom, eller have en sød og forstående familie? Han skal helt sikkert IKKE være ligesom ham, du havde sidst … eller ham du har nu!

Han skal virkelig passe til dig og dine behov!

 

Vi leder og leder, eller også bruger vi tid på overbevise, os selv om at vi har fundet den rette.

Det er ligesom en skattejagt, vi leder og søger og graver efter den der hemmelige skat, der vil gøres os rige og lykkelige. Og når vi har fundet den, bliver vi i tvivl om den nu er god nok den skat, eller om der findes en større og bedre et andet sted. For vi føler os ikke lykkelige.

Vi jagter kærligheden, forelskelsen, parforholdet som en lotto-kupon, vi kan indløse og derefter føle os opfyldte. Det er ikke underligt, at vi føler os konstant rastløse og utilfredse.

 

Men parforholds-ideen fører os også på afveje. Vi stormer rundt med en indre uro, vi forestiller os at vi kan finde én der er bedre, vi ser kæresten som én, der skal vise omverdenen, hvem vi er. Kæresten bliver vores identitet. Kæresten skal forløse vores drømme.

Men stop lige engang! I stedet for at rende og lede efter den store kærlighed, i stedet for at være på evigheds-skattejagt, skal vi måske hellere OPFINDE den. Opfinde kærligheden i vores liv. Skabe den!

 

Okay; hvis du drømmer om en kæreste, der er mere nærværende og ikke så fortravlet, så skal du måske bruge mere tid på at være mere nærværende selv. Hvis du drømmer om en eventyrlig mand, der hiver dig ud på rejser og viser dig nye vilde steder, så pak din kuffert og rejs ud i verden, eller gør din verden og dine interesser mere eventyrlige. Sørg for at være sammen med mennesker, der har det, du søger, så de kan inspirere dig til at få mere af det, du længes efter ind i din hverdag. Opsøg det du elsker og har behov for, i alle du møder, i livet omkring dig … hvorfor vente på at EN person skal komme og opfylde dine behov? Hvordan kan EN person nogensinde opfylde alle dine hemmelige drømme?

 

Det der gør os lykkelige skal ikke findes, det skal opfindes! Og vi opfinder det, ved at skaber det, ved at gøre det! Savner vi erotik, så vær erotisk. Savner vi sjov og ballade, så vær sjov og lav noget ballade. Savner vi ømhed, så giv ømhed. Opfind dig selv, skab det liv du drømmer om. Vi har så mange ubrugte sider i os selv, så mange muligheder for at folde livet ud. Det hele er inde i os (og omkring os), vi behøver ikke at vente. Vi behøver ikke afvente en partner, der skal komme og fylde os op. Vi kan selv skabe handling og sætte gang i drømmene … og hey, så kan det jo være at vi møder en sød kæreste på vejen (eller opdager at den kæreste vi har, faktisk er ret fin, som han er).

 

Jakob Olrik er netop aktuel med sin nye foredragsturné med det populære show ‘Den eneste ene’, hvor han gæster 14 danske byer. Hop ind på sitet og se hvornår han er i din by, eller tæt på dig lige her.

Psst! Vi har en rabatkode på 20% til dig, til billetter til Jakobs foredrag! Det er først til mølle, da koden gælder til 30 billetter pr. foredrag.

Koden er: CHRICHRI

God fornøjelse, Ladies!

 

 

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 kommentar

  1. Var til foredraget “den eneste ene” i Års og fik en masse med hjem. Flere ting blev sat i relief og mange kommentarer, som gav en stof til eftertanke.
    Foredraget kan helt klart anbefales. Jakob Olrik er en inspirerende og levende foredragsholder, der forstår at fange publikum.