[single_post_category_name]

26 tegn på, at han er vild med dig!

Er du vild med en fyr, kan det nogen gange være svært at vide om følelserne er gengældt. Pludselig bliver alle hans beskeder og alt hvad han gør, analyseret ned til mindste detalje. Der er to ting, du kan gøre, for at få klart svar. 1: Du kan spørge ham direkte, om han også har følelser for dig eller 2: tjekke hans kropssprog, for disse 26 ting, vidner om, at han også er vild med dig… 

LÆS OGSÅ: 12 tegn der beviser, at din bedste ven vil være mere end blot venner 

  1. Han har en åben positur. Det betyder, at hans fødder flugter med skuldrene, at skuldrene er afslappede, hænder og arme er ikke krydsede og hans kæbe er ikke sammenlukket. “Et åbent kropssprog er en indikation på, at fyren er nysgerrig og opmærksom på dig,” udtaler terapeut Shamyra Howard, forfatteren til bogen ‘Use Your Mouth’.
  2. Du kan fysisk se hans hænder. “Når en fyr slapper af omkring dig, kan du som oftest se hans hænder,” bekræfter hun.
  3. Han tilter sit hoved til siden. Dette vidner om, at han er nysgerrig og har ‘tunet’ ind på dig.
  4. Hans vejrtrækning er afslappet. Dette viser, at han er afslappet og føler, at han kan være sig selv omkring dig.
  5. Han har fugtige hænder. Det kan selvfølgelig også betyde, at han har det varmt, men det kan også være tegn på, at han er nervøs og ikke vil ødelægge noget.
  6. Han kommer hele tiden til at røre ved dig. Uanset om han ved et uheld rører din hånd, eller hele tiden rammer din fod under bordet, kan det være et tegn på, at han gerne vil være så fysisk tæt på dig som muligt.
  7. Han leger med sit slips/tørklæde. “Når folk bliver nervøse, vil de ofte røre sig selv den fordybning ved halsen, hvor den møder kravebenet, som en form for beroligelse,” forklare David Bennett, der er rådgiver og parforholdsekspert. “Siden knuden på slipset eller tørklædet er i dette område, er det et tegn på, at en fyr er interesseret i en kvinde, hvis han ofte har hænderne i det område.”
  8. Han falder over ordene. Hvis du ved, at han normalt ikke plejer at være så nervøs og pludselig er akavet og falder over sine ord, kan det være et tegn på interesse.
  9. Han rødmer, og det er ikke pga. varmen. “Når man er virkelig interesseret i en andet menneske, kan det forårsage en stressreaktion, som frigiver adrenalin og fører til rødmen i ansigtet,” forklarer Bennett. (Men vær lige sikker på, at det ikke er fordi det er 30 grader varmt, eller at han ikke er på sit 6. glas vin, inden du drager for hurtige konklusioner ;))
  10. Han står meget tæt på dig, når I har ansigterne vendt mod hinanden. Dette er fordi, han ikke kan modstå at være så tæt på dit ansigt som muligt.
  11. Han har store pupiller. Medmindre I er et sted, hvor det er mega mørkt, kan dette tegn betyde, at han er interesseret i dig. Pupiller udvider sig nemlig, når de er tiltrukket af noget. Good to know, right?!
  12. Han løfter øjenbrynet, når han ser dig. Hvis han kan lide dig og lide, hvad han ser, vil han se mere af dig. Ved at løfte sine bryn, åbner hans øjne automatisk mere. Dette betyder også, at han er interesseret i, hvad du siger.
  13. Han viser sine fortænder, når han smiler. Faktisk stopper mænd med at smile med tænder omkring 5-årsalderen, medmindre de virkelig er glade. Det kan godt være, at han ikke henkastet smiler med tænderne, mens i flirter, men du ved, at han har det sjovt på jeres date, hvis der pludselig er udsigt til tænderne, når han smiler.
  14. Han smiler med hele ansigtet. Hvis han ikke blot smiler med munden, men du også kan se smilet i hans øjne, vidner det om, at du påvirker ham på en god måde.
  15. Han fugter sine læber (på en ikke klam måde, that is). Når du er tiltrukket af nogen, producerer din mund ekstra mundvand, så hold øje med, om han slikker sig om munden eller presser læberne sammen ofte.
  16. Han tager en dyb indånding, når han ser dig. Dette er underbevidsthedens måde at få overkroppen til at virke bredere og taljen mindre – to ting, som får ham til at se mere fit ud.
  17. Så snart han ser dig, vil han røre ved dig eller VIRKELIG se dig. Han går ikke bare direkte hen og sætter sig ned, når I mødes – ikke uden et kram, et kys eller et godt kig på dig.
  18. Han læner sig mod dig, når du snakker. Dette gælder ikke, hvis I er et sted, hvor der er meget larm. Men hvis der ikke står noget i vejen for, at han kan høre dig og han stadig læner sig mod dig, er det en måde at vise på, at han er interesseret i, hvad du har at sige og i dig generelt.
  19. Han har hænderne på hofterne med albuerne ud til siden. Mænd bruger ubevidst dette signal til at vise, at de er fysisk overlegne over andre mænd, og hvis han retter sig mod dig, viser det, at han søger din opmærksomhed.
  20. Han retter sit bækken mod dig. Dette er en seksuel kropsdel, og derfor signalerer det også seksuel interesse, hvis det peger mod dig. Ligesom det kan betyde det modsatte, hvis han vender hofterne væk fra dig.
  21. Når han holder dig i hånden, presser han sin håndflade ind mod din. Dette vidner om et ønske om at forbinde sig til dig. Det samme gælder at flette fingre.
  22. Han går ved siden af dig. Hvis han konstant er to skridt foran dig, betyder det, at han går mere op i sig selv end dig. Hvis det ikke er fordi han har en god grund til at gå foran dig, burde han tilpasse sit tempo til dit.
  23. Han sidder ved siden af dig, så ofte han kan. Selv hvis du har en behagelig lænestol, vil han hellere presse sig ned ved siden af dig i din lille sofa. Selv hvis I er på en restaurant med båse, kan han finde på at sætte sig ved siden af dig frem for overfor. Hvilket symboliserer, at han er på samme “hold” som dig.
  24. Han leger med sit glas. Dette kan både betyde, at han er nervøs, men også tiltrækning. “Kærtegner” han glasset, kan det betyde, at han gerne vil kærtegne dig.
  25. Hans stemme ændre sig, og han snakker langsommere i et blidere toneleje. Han viser dig, at han godt kan sænke paraderne og være sårbar, når han er sammen med dig.
  26. Han behandler dine ting med respekt. Det kan godt være, at han får dig til at føle som en prinsesse på jeres første dage, men vær opmærksom på, hvordan han behandler dine ting. Kaster han din jakke til dig, i stedet for at give dig den? Tager han sine sko af, når han kommer ind ad døren? Den måde han behandler dine ting på, er et tegn på, hvordan han ser dig (eller give dig et billede af, hvordan han ville opføre sig, hvis I boede sammen)

LÆS OGSÅ: Perfekt til daten – Wine O’Clock Pakken

Kilde: Cosmopolitan

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide