For halvandet år siden skrev jeg en aften ud på instagram, om det ville have interesse, hvis jeg lavede en blog. Jeg havde aldrig troet, at den positive respons ville være så stor, som den var. Jeres støtte og nysgerrighed fik min gamle drøm om at lave et magasin til at blomstre på ny, og jeg gik straks i gang med at udvikle et koncept. Jeg havde ikke lyst til at lave en blog, jeg ville noget mere. Jeg ville lave et univers. En platform tilpasset den tid vi lever i nu. Tankerne blev til virkelighed. Der blev nedsat en redaktion, og et team, der sammen med mig , arbejdede i døgndrift for at få alle mine skøre (men gode ideer) til at se dagens lys.
I dag, 4. August 2014, åbner ChriChri.dk – Danmarks første online univers af sin slags. Et univers for kvinder der ønsker god stil i alle livets henseender. En portal for kvinder der elsker livet, kultur, litteratur, smukke ting og som ønsker et mere stilfuldt og kreativt liv. Der er plads til os alle – sharing is caring. Lad os samme gøre positivitet til det nye sort.
Læs mere om ChriChri