Jo ældre man bliver jo værre bliver tømmermændene også – eller er det bare mig?
Hvis vi går analytisk til værks, kunne det jo godt spille en væsentlig rolle, at man, når man bliver ældre, ikke frekventerer byens diskoteker lige så ofte som før. Jeg har altid været ramt af tømmermænd, slemme tømmermænd – ja faktisk vil jeg ikke kalde det, jeg oplever for tømmermænd, for det er sådan noget, hvor man er ugidelig, og helst bare vil ligge på sofaen og spise junk. Nej det, jeg taler om, er helvede i forhold til junkfood tømmermændene.
Jeg bliver simpelthen syg. Sådan rigtig syg. Jeg kan ikke holde noget mad eller væske i maven, alt ryger op igen. Rutinen hedder seng – badeværelse – seng – badeværelse. Blot en tår vand får maven til at vende sig og vandet i munden til at fylde. Jeps, kummen kalder atter engang.
Jeg kastede engang så meget op, at jeg fik blodsprægninger i øjet. Faktum er, at det er små alkoholforgiftninger. Alkohol er gift og ikke sundt for nogle.
Jeg har lært, at jeg simpelthen ikke kan tåle at drikke mig i hegnet længere. Hvis jeg ønsker at gøre det, er det i hvert fald selvvalgt, og jeg er fuldt ud klar over konsekvensen. Sygdom i 2 dage!
xxx CSM